Festen før festen - når unge drikker hjemmefra

klubber, hvor de har interviewet 670 unge mellem 18-35 år om, hvad de havde drukket, inden de gik i byen. Forskerne har i undersøgelsen fat i de cirka 30 pct. af de unge, som går rigtig meget i byen, og som drikker mest.

Indlejret i dansk alkoholkultur

Ifølge Jeanette Østergaard er det lidt af en gåde, hvorfor vi i Danmark ikke har kigget på fænomenet forfester noget før – de er overset i forhold til politiske initiativer og oplysningskampagner. Forskeren mener, at det hænger sammen med, at forfester er indlejret i den danske alkoholkultur. ”Det er meget normalt, at man i Danmark mødes og drikker hjemme. Alkoholindtag er i høj grad knyttet til hjemmet. I andre kulturelle sammenhænge er det mere almindeligt at mødes på offentlige steder, som for eksempel restauranter og barer, når man drikker alkohol.”

Under studier i England fik Jeanette Østergaard øjnene op for udfordringerne ved forfesterne. Her er der stort fokus på fænomenet, fordi det er en stærkt stigende tendens blandt unge i England. I England har pubben traditionelt være samlingspunktet, når der skulle drikkes alkohol, og det har ikke været almindeligt at drikke hjemme. Men flere drikker hjemme nu, fordi prisudviklingen har betydet, at alkohol i supermarkedet nu er blevet væsentlig billigere end på pubben og på diskoteket.

Billigere at drikke hjemmefra

Når forskerne spørger danske unge, hvorfor de drikker før fester, så er den primære grund det sociale samvær og det at komme i stemning. Der er fx ofte drukspil involveret, når man mødes til forfester. Men de statistiske analyser viser en anden side af sagen: ”Når vi ser på, hvem det egentlig er, der drikker mest til forfester, så er det dem med en lav indkomst. Der er tilsyneladende et motiv om at spare penge ved at drikke hjemmefra,” fortæller Jeanette Østergaard. I Danmark er der en væsentlig prisforskel på alkohol på barer og diskoteker i forhold til, hvis man handler i supermarkeder. Derfor er der reelt penge at spare ved at drikke før en bytur.

Et andet aspekt, som forskerne mener, er relevant at se på, er om dem, som drikker hjemmefra, fortsætter med at drikke meget alkohol ude i byen og dermed samlet set ender med at have et meget højt alkoholindtag. Jeanette Østergaards studier fra både England og Danmark peger på, at de unge, som drak hjemmefra en tilfældig aften i byen, endte med faktisk at drikke en lille smule mindre i byen end de unge, som ikke drak hjemmefra. Men unge, som drikker hjemmefra har alligevel, når de går hjem fra byen, samlet set indtaget en større mængde alkohol end de unge, som ikke drak alkohol hjemmefra. Begynder man allerede til forfester, bliver der drukket i mange timer, så det samlede alkoholindtag er alt i alt større, når de unge drikker hjemmefra.

”Det er jo logisk, men der er ikke nogen, der har forsket i det før eller sat fokus på det i forbindelse med forebyggelse. Hvis man vil gå ind og gøre noget, handler det jo om at minimere det tidsrum, hvor unge drikker. Hvis de kun drak i de tre timer, de er til festen, var der ikke noget problem. Det er alt det, de drikker inden festen, der skaber problemet,” vurderer Jeanette Østergaard.

Gode grunde til forebyggelse

Jeanette Østergaard peger på en række parametre, der bør kigges nærmere på, hvis man ønsker at reducere de unges alkoholindtag. Prisen på alkohol, tidsrummet for indtagelse af alkohol og indstillingen hos de unge er noget af det, der skal arbejdes med. En måde at sætte ind kunne være at se på prisniveauet. Forskellen på den billige alkohol i supermarkedet og den dyre på diskotekerne, er en af grundene til, at bunden lægges hjemmefra. Hvis alkohol kostede nogenlunde det samme alle steder, ville incitamentet om at spare penge falde bort.

Man kan også se på det tidsrum, de unge drikker i. I Danmark lukker mange klubber og diskoteker sent. ”Hvis man beslutter, at klubber og diskoteker skal lukke tidligere, så forkorter man det tidsrum, hvori de unge drikker. Om de så begynder med forfester endnu tidligere, kan vi selvfølgelig ikke vide noget om,” siger Jeanette Østergaard.

Man kan også arbejde med, at gøre det mindre legitimt blandt de unge selv at drikke så meget, inden de tropper op til fest. Det er et stort problem på mange ungdomsuddannelser, at de unge drikker så meget hjemmefra. Det bliver nødvendigt med vagtværn til at sortere i de unge, der kommer ind – mange er simpelthen for fulde. ”Hvis man kan få rykket på denne indstilling på en eller anden måde, ville det have en gavnlig effekt på mange aspekter”, vurderer Jeanette Østergaard. Andre undersøgelser peger nemlig på, at risikoen for at blive involveret i fx vold og ulykker er større, hvis man har drukket sig meget beruset inden festen.

Forskeren håber, at undersøgelsen kan være med til at bane vej for indsatser, som kan begrænse de unges indtag og forfesterne.