Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­28. september 2022

Førskole, børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder

Mange kommuner benytter sig af en skolestartsmodel, hvor børn begynder i skolefritidsordningen i foråret, inden de starter i skole. VIVE har foretaget en undersøgelse af modellen og finder tegn på, at børn med denne skolestartsmodel mistrives mere i 0. klasse end børn, som overgår til skolen i august. Undersøgelsen finder dog ingen statistisk sikre tegn på, at den tidlige skolestartsmodel påvirker børns selvtillid, skoletilfredshed, fravær eller sproglige færdigheder i 0. klasse.

Anne Toft Hansen & Vibeke Myrup Jensen
Børn og unge, Folkeskole
Hent rapporten Førskole, børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder
Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Kontakt

Vibeke Myrup Jensen Seniorforsker, ph.d. (økonomi), cand.scient.soc. M: 33 48 08 90 vmj@vive.dk
Anne Toft Hansen Forsker, cand.polit M: 33 48 09 47 ath@vive.dk

Kommunerne anvender i stigende grad en skolestartsmodel, hvor børn begynder i skolefritidsordningen i løbet af foråret, inden de starter i skole. Intentionerne med denne form for ’førskole’ er at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem børnehaven og skolen. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvilken betydning førskole har for børnene. Formålet med denne undersøgelse er derfor at se på, hvorvidt deltagelse i førskole har betydning for børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder i skolen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at 62 pct. af alle børn i folkeskolens almene 0. klasser har gået i førskole, og at der er regionale forskelle i, hvor udbredt denne ordning er.

Desuden finder vi, at børns deltagelse i førskole har en negativ betydning for deres trivsel i 0. klasse. Det kommer til udtryk ved, at børn, der har gået i førskole, har lidt højere mistrivsel i 0. klasse, end børn, som ikke har gået i førskoletilbud (mistrivsel stiger med 2 pct.). For børns skoletilfredshed, selvtillid, årligt fravær og sproglige færdigheder i 0. klasser finder vi ingen statistisk sikker betydning af førskole.

Børn på 6 år eller ældre ved skolestart påvirkes lidt mindre negativt af overgang til førskole end børn, som er yngre end 6 år. Det ser vi ved, at de har mindre mistrivsel og lidt højere selvtillid. For andre grupper af børn, som drenge versus piger, etnisk danske børn versus børn med anden etnicitet og blandt børn, hvis forældre har forskelligt uddannelsesniveau, finder vi ingen forskelle.

Førskoletilbuddene på skolerne har varierende starttidspunkt med nogle førskoletilbud, der starter allerede i det tidlige forår (februar-april), og andre først lige inden sommerferien (maj-juni). Der er meget få tegn på, at førskole med start i det tidlige forår har en anden betydning end førskole med start lige før sommerferien. Kun for børns selvtillid finder vi, at børn, som er startet i det tidlige forår, har lidt mindre selvtillid, end børn, som overgår til førskole i forsommeren.

Metode

Analysen er lavet på baggrund af ca. 160.000 børn, som er begyndt i folkeskolens 0. klasser i årene 2017-2020. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke præcist ved, hvilke børn der har deltaget i førskoletilbud. Vi anvender i stedet oplysninger om, hvornår de kommende 0. klasseelever er gået ud af børnehaven og antager, at når størstedelen af en kommende årgang er udskrevet på samme tid, så er de overgået til skolens førskoletilbud. Vi har kun oplysninger om udskrivningsdatoen for børn fra offentlige eller selvejende daginstitutioner, og vi har fulgt dem ind i folkeskolens normalklasser. I alt udgør vores population 86 pct. af alle børn, som er startet i folkeskolens fuldt årgangsopdelte normalklasser. Børn, som ikke indgår i analysen, er fx børn fra private børnehaver eller børn, som går i frie grundskoler.

Læs mere om førskole

  • Index100 2022, Kommunernes brug af tidlig SFO - Udbredelse, omfang og ressourcetildeling, Index100, Aarhus.
  • EVA 2021, Overgange fra dagtilbud til skole - En undersøgelse af skolestartsmodeller og prak-sisformer i børns overgang mellem dagtilbud og skole, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Holbæk. 
  • Stanek, A.H. & Vedelbo, S.H. 2019, Børneparat skole & skoleparate børn? Fokus på overgangs-pædagogik. Rapport udarbejdet ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, BUPL, København. 

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Børne- og Undervisningsministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  6. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  7. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  8. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  9. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  10. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os