Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­21. februar 2019

Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold

Opgørelser baseret på Ældredatabasen

Det fysiske og sociale arbejdsmiljø, tilpasninger af arbejdstiden og kulturen omkring fratrædelsesalder er afgørende faktorer for, hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Det viser rapporten, som VIVE har udarbejdet for Seniortænketanken.

Anna Amilon & Mona Larsen
Arbejdsmarked, Beskæftigelse, Ældre
Hent rapporten Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold
Resultaterne viser, at forbedringer af det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt tilpasninger af arbejdstiden kan have positiv betydning for ældres forventede tilbagetrækningsalder. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Anna Amilon Seniorforsker, ph.d. (økonomi) M: 33 48 08 14 ame@vive.dk

Baggrund

Personer over 65 år udgør en stigende andel af befolkningen, og denne udvikling er en udfordring i forhold til at finansiere velfærdsstaten. Men udfordringen kan blandt andet imødekommes, ved at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, fordi skatteindtægterne dermed stiger, samtidig med at udgifterne til offentlig forsørgelse falder.

Markant flere ældre er på arbejdsmarkedet i dag end tidligere. Og udsigten til, at vi fremover skal være endnu ældre for at kunne få efterløn og folkepension, lægger op til, at stigningen i ældres erhvervsdeltagelse fortsætter i de kommende år. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan man bedst sikrer, at ældre fastholdes på arbejdsmarkedet længst muligt.

Denne er anden af tre rapporter om emnet. Beskæftigelsesministeriet finansierer rapporterne, som indgår i Seniortænketankens arbejde.

Tidligere forskning har vist, at der i gennemsnit er en stærk sammenhæng mellem forventet og faktisk tilbagetrækning. Ved at undersøge forholdene, der har betydning for det forventede tilbagetrækningstidspunkt blandt ældre lønmodtagere, kan vi derfor få et kvalificeret bud på, hvad der kommer til at påvirke den fremtidige tilbagetrækning i Danmark. Denne viden kan bidrage til at identificere, hvor man på samfunds- eller virksomhedsniveau kan sætte ind for at motivere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Helt konkret undersøger vi, hvilke faktorer der har positiv betydning for den forventede tilbagetrækningsalder for 52-, 57- og 62-årige lønmod-tagere i Danmark.

Resultater

Ikke overraskende har økonomiske, helbredsmæssige og familierelaterede faktorer betydning for, hvornår ældre danskere forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For eksempel er det ofte personer med et dårligt helbred eller en ældre eller jævnaldrende partner, der trækker sig tidligt tilbage. Modsat hænger det at forvente en væsentlig nedgang i indkomsten ved tilbagetrækningen sammen med en senere forventet tilbagetrækningsalder.

De økonomiske, helbredsmæssige og familierelaterede faktorer er svære at påvirke på arbejds-plads- og samfundsniveau – i hvert fald på den korte bane. Derfor har vi i rapporten fokuseret på sammenhængen mellem arbejdsrelaterede forhold og forventet tilbagetrækningsalder.

Resultaterne viser, at forbedringer af det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt tilpasninger af arbejdstiden kan have positiv betydning for ældres forventede tilbagetrækningsalder. Desuden spiller tilbagetrækningskulturen på arbejdspladsen en rolle. Det har for eksempel en negativ betydning for ældres forventede tilbagetrækningsalder, hvis arbejdspladsen har en fast fratræ-delsesalder eller en kutyme for, hvornår man trækker sig tilbage. De nævnte faktorer har især betydning for kvinders og funktionærers/tjenestemænds forventede tilbagetrækningsalder.

Anbefalinger

Resultaterne indikerer, at slut-50’erne er en alder, hvor det er muligt at påvirke tilbagetrækningsadfærden fra et arbejdsgiver- og samfundsperspektiv. Vi må dog forvente, at denne ”ideelle” alder afhænger af en lang række af faktorer som for eksempel situationen på arbejdspladsen, den enkeltes helbred, samt hvilke aldersgrupper der har adgang til folkepension og efterløn.

Det fysiske og sociale arbejdsmiljø er også afgørende for den forventede tilbagetrækningsalder. Det er derfor centralt, at arbejdspladserne tager højde for forskelle i de ældre lønmodtageres fysiske og mentale kapacitet. Det kan for eksempel være i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet og kravene til de opgaver, der skal løses.

Mange ældre lønmodtagere oplever barrierer i forhold til krav om efteruddannelse og brug af ny teknologi. For mange kan det også være svært at omstille sig til nye opgaver. Arbejdsgivere kan derfor med fordel undersøge, hvilke barrierer ældre medarbejdere oplever i forhold til udvikling og opkvalificering af deres kompetencer. Ud fra dette kan virksomheden tilpasse for eksempel seniortiltag til både målgruppens og virksomhedens behov og ønsker.

Afslutningsvis indvirker eksistensen af en fast fratrædelsesalder eller en kutyme for, hvornår man trækker sig tilbage på arbejdspladsen, negativt på den forventede tilbagetrækningsalder. Det er derfor centralt, at arbejdsgiverne arbejder bevidst med at skabe en fastholdelseskultur. Det vil bidrage til, at ældre medarbejdere føler sig tilskyndet til at blive længere på arbejdspladsen.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af Ældredatabasen, der omfatter fem bølger af spørge-skemadata, som er indsamlet blandt ca. 10.000 52-97-årige danskere hvert femte år i perioden 1997 til 2017. I denne analyse benyttes svarene blandt de 52-, 57- og 62-årige danskere fra senest spørgeskemaundersøgelse i 2017. Disse svar er blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.

Læs mere

Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager

I beskæftigelse efter folkepensionsalderen

Ældres frivillige arbejde

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Beskæftigelsesministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 21. februar 2019 Ældre bliver markant længere på arbejdsmarkedet
Rapport, 21. februar 2019 I beskæftigelse efter folkepensionsalderen
Rapport, 21. februar 2019 Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager
Læs også
  1. Rapport

    Fem fokuspunkter er centrale i kommunernes økonomiske styring af overgangsindsatsen til unge

  2. Videnskabelig artikel

    Livet med synstab står i kontrast til idealer om aktiv aldring

  3. Rapport

    Unge uden uddannelse og arbejde har forskellige behov for støtte

  4. Rapport

    Danmark ligger efter Norge og Sverige med integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

  5. Rapport

    Familier bokser stadig med økonomien trods det midlertidige børnetilskud

  6. Nyhed

    Choice models in nordic long-term care: care managers' experiences of privilege and disadvantage among older adults

  7. Kommunetal

    Flere kommunale medarbejdere skiftede job under corona-krisen

  8. Nyhed

    Webinar: Arbejdskraftmangel og ledige hænder – Kan vi løse kommunernes dobbelte beskæftigelsesproblem?

  9. Rapport

    Valg af organiseringsform i ældreplejen sætter kommuner i dilemma

  10. Nyhed

    Webinar: En ældrepleje, der møder borgernes behov

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os