Frontline employees' responses to citizens' communication of administrative burdens
Udgivelsens forfattere:
- Aske Halling
- Niels Bjørn Grund Petersen
En borger beder om længere tid til at forberede sit CV, fordi det er overvældende efter at være blevet fyret. En anden borger beder om lov til at slutte sit praktikophold på en restaurant, hvor han føler sig mobbet. En tredje borger beder om lov til at arbejde færre timer i et nyttejob, som giver ham hjertebanken.
Når borgere fortæller, at kravene fra jobcenteret påvirker deres mentale helbred, er de fleste sagsbehandlere klar til at hjælpe. Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt.
”En del af de borgere, der er i kontakt med jobcenteret, har det svært og kæmper med blandt andet stress, angst og depression. Vores forskningsprojekt viser, at sagsbehandlerne faktisk reagerer, når de fortæller, at kravene fra jobcenteret påvirker deres mentale helbred,” siger Niels Bjørn Grund Petersen.
Niels Bjørn Grund Petersen er seniorforsker i VIVE, og han står bag forskningsprojektet sammen med Aske Halling fra Aarhus Universitet.
Sagsbehandlere er villige til at lempe krav og gøre ekstra indsats
1.048 sagsbehandlere fra danske jobcentre har svaret på et spørgeskema. Sagsbehandlerne er blevet bedt om at svare på, om de vil arbejde på at give den første borger 2 uger ekstra til at forberede sit CV, give den anden borger lov til at slutte sit praktikophold før tid og den tredje borger lov til at arbejde færre timer i nyttejob.
Det ville langt de fleste sagsbehandlere, og de fleste svarede også, at de formentlig ville lægge ekstra arbejde i at hjælpe borgerne med at finde et job. Sagsbehandlerne var villige til at hjælpe alle borgerne, men særligt den borger, der følte sig mobbet på sit praktikophold.
Resultaterne er i tråd med tidligere forskning som viser, at offentligt ansatte er villige til at gøre en ekstra indsats for borgere, som har det svært.
”Det er en positiv historie,” siger Niels Bjørn Grund Petersen.
”Men vi skal selvfølgelig huske, at ikke alle borgere formår at kommunikere om, hvordan de har det. De borgere, som er mest belastede, kan have sværest ved at fortælle om, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt at være særligt opmærksomme på dem.”
De tre borgere i undersøgelsen
Læs den videnskabelige artikel
Den videnskabelige artikel ”Frontline employees’ responses to citizens’ communication of administrative burdens” er blevet udgivet i tidsskriftet Public Administration Review. Læs den her.
Udgivelsens forfattere
- Aske HallingNiels Bjørn Grund Petersen
Om denne udgivelse
Publiceret i
Public Administration Review