Hele Danmarks Familieklub #BedreSammen

Hele Danmarks Familieklub er små lokale fællesskaber, der bliver drevet af tre civilsamfundsorganisationer (KFUM’s Sociale Arbejde, FDF – Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund og KFUM-Spejderne). I familieklubben mødes syv til ni familier med en gruppe frivillige hver anden uge til samvær, spisning og leg. Formålet er at skabe fællesskaber, hvor ressourcestærke og sårbare børnefamilier kan indgå i et fællesskab og danne relationer.

VIVE har evalueret Hele Danmarks Familieklub for at undersøge effekten af projektet. Vi har blandt andet undersøgt, hvordan familieklubberne fungerer i praksis, hvem der typisk deltager, samt deres oplevelse af at deltage i Hele Danmarks Familieklub.

Dette er den afsluttende opsamling på projektet, som Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet med 39.470.000 kroner.

Konklusioner

Forholdsvis stor variation af sammensætningen og aktiviteterne i de enkelte familieklubber samt ikke mindst covid-19-pandemien har gjort det vanskeligt at evaluere effekten af projektet, men overordnet finder vi, at mange familier og frivillige giver udtryk for, at det har været positivt at deltage i en familieklub.

De fleste familier er glade for familieklubberne og fællesskabet

Den typiske deltager i familieklubben er en kvinde på 37 år med to mindre børn. En del deltagere er enlige, og en ud af fire står uden for arbejdsmarkedet. Familieklubdeltagerne har i gennemsnit deltaget 7 gange i familieklub før covid-19 og 3,2 gange efter covid-19, hvor konceptet blev ændret på grund af restriktioner.

Langt de fleste forældre og børn er rigtig glade for at komme i familieklubben. Tre ud af fire angiver, at de har det godt med hinanden i klubben, at de bliver lyttet til, og de føler, at de kan bidrage med noget. Familierne fremhæver særligt fællesskabet, det sociale, samværet, netværket, sammenholdet, maden, aktiviteter og hygge med børn samt friluftsliv.

Omkring halvdelen af familierne oplever desuden, at de kan tage vaner fra familieklubben med hjem og blive inspireret til nye lege, aktiviteter og madretter. For knap halvdelen af forældrene er det lykkedes at danne bekendtskaber i familieklubben, og hver tredje oplever, at deres barn har fået nye venner i familieklubben. Tre ud af fire familier ønsker at fortsætte i næste sæson.

At deltage i en familieklub har forskellig betydning alt efter, hvor sårbar familien er. For familier med et lille netværk kan familieklubben have en eksistentiel betydning i forhold til at føle sig set, mødt og anerkendt som menneske i et fællesskab. Mere ressourcestærke familier oplever mere familieklubben som et hyggeligt bidrag til den lokale sammenhængskraft.

De frivillige er motiverede af at kunne gøre en forskel

De frivillige i familieklubberne er typisk midaldrende kvinder. Hovedparten af de frivillige er ligeledes meget tilfredse med at være frivillige i Hele Danmarks Familieklub og er særligt motiveret af, at det er sjovt, og at de er med til at hjælpe andre eller gøre en forskel. Mange af de frivillige oplever et godt sammenhold i teamet, og lidt mere end halvdelen vil fortsætte som frivillige.  

Forældre er mere tilpasse i legen med deres børn

Når vi undersøger effekten af familieklub på alle familier – både sårbare og ikke sårbare – finder vi, at forældre, der deltager i familieklub, oplever, at de er mere tilpas i legen med deres barn, at de har mindre brug for hjælp til leg, og at barnet har lidt sværere ved at få nye venner i forhold til de forældre, der ikke har deltaget i familieklub (kontrolforældrene). Dette finder vi ligeledes, når vi udelukkende ser på de sårbare familier.

Når vi ser på familierne seks måneder efter, at de deltog i en familieklub, ser vi en tendens til, at både børn og forældre deltager mere i fritidsaktiviteter. Nogle familier fortsætter i familieklub, og de angiver ved opfølgningen, at de er mindre ensomme end dem, der kun deltager i første runde. 

Netværk opstår nemmest mellem familier, der ligner hinanden

Vi finder, at nogle ting er afgørende for, at familierne oplever sig som ligeværdige deltagere i fællesskabet og kan danne netværk med hinanden. Netværk opstår nemmest, når familierne ligner hinanden, har fælles værdier, børnene leger godt sammen, og de bor tæt på hinanden. Modsat er det sværere at danne netværk, hvis familieklubben består af meget forskellige familier med forskellige behov. Det er også væsentligt, at der er balance imellem planlagte aktiviteter og mere uformel tid til at danne relationer, støtte hinanden og opleve sig mødt og anerkendt i fællesskabet.  

De sårbare familier kan engageres i udviklingen og vedligeholdelsen af familieklubberne, når familierne og de frivillige arbejder sammen om at planlægge og gennemføre aktiviteterne. Det giver familierne en følelse af ejerskab, og noget så simpelt som en middag og en række børneaktiviteter hver anden uge kan således give sårbare familier væsentlige oplevelser af at høre til i et fællesskab.

Metode

Evalueringen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 509 familier og fra 142 frivillige fra 63 forskellige familieklubber samt observationsdata fra 14 familieklubber, interviews med 91 frivillige ledere og fra 15 forskellige familier, der har deltaget i familieklub.