Implementing Integrated Care – Lessons from the Odense Integrated Care Trial
Udgivelsens forfattere:
- Martin Sandberg Buch
- Jakob Kjellberg
- Christina Holm-petersen

Det moderne sundhedsvæsen kæmper med at skabe sammenhængende og effektive patientforløb på tværs af sektorer, og beslutningstagere kopierer ofte nye modeller på tværs af lande og kontekster i deres søgen efter virksomme løsninger. Et eksempel er, hvordan North West Londons Integrated Care pilotafprøvning blev oversat til den storstilede afprøvning, der fandt sted i Odense Kommune fra 2013-2016. Denne artikel sammenfatter resultaterne fra vores evaluering af det fejlslagne projekt og diskuterer fremadrettet læring.
Resultater og diskussion
På trods af et ambitiøst setup, rigelig finansiering, en formel governance-struktur og en velfungerende projektorganisation, fejlede implementeringen på det kliniske niveau. Desuden steg forbruget af sundhedsydelser såvel som de afledte omkostninger for inkluderede patienter markant, uden at resultaterne blev bedre. De primære forklaringer skal findes i en alt for optimistisk tidsramme og manglende hensyntagen til fagpersonernes ønsker, daglige praksis og værdier. Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er
- at basere fremtidige forsøg med Integrated Care på grundige undersøgelser af de faktiske behov blandt de involverede organisationer og fagpersoner
- at begynde med grundige pilotafprøvninger i mindre skala, før man forsøger at implementere i stor skala.
Metoder
Vi undersøgte implementering og outcomes via en mixed methods-evaluering baseret på
- kvalitative interview
- direkte observation
- elektroniske spørgeskemaer
- kvantitative analyser af ændringer i forbrug af sundhedsydelser og de afledte omkostninger af disse ændringer. Data til denne analyse er indhentet ved at se på registerdata på patientniveaudata og derefter holde den op mod en matchet kontrolgruppe.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
International journal of integrated care