Information on Measles, Mumps and Rubella Vaccine in the Copenhagen School Health Records Register
Udgivelsens forfattere:
- Onur Altindag
- Matvei Andersen
- Jennifer L. Baker
- Jane Greve
- Erdal Tekin
- Sundhed Sundhed
Den kombinerede mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-vaccine (MFR) blev udviklet i 1971, og i 1983 havde de fleste lande inkluderet vaccinen i deres nationale børnevaccinationsprogram. MFR-vaccinen blev dog først inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram i 1987. Der har de seneste år været en stigende interesse for de direkte og indirekte virkninger af nyligt introducerede vacciner for befolkningens sundhed. Indtil nu har oplysninger om immuniseringsstatus for individer født før, under og efter introduktionen af MFR-vaccinen i Danmark ikke været tilgængelige. For at forbedre datatilgængeligheden er vaccineoplysninger fra skolelægejournaler fra Københavns Kommune for årgange født fra 1977 til 1994 nu blevet digitaliseret og vil blive tilgængelige for forskere, der ansøger om adgang til dem. Denne videnskabelige artikel beskriver og validerer disse data.
Konklusioner
Populationen af børn med skolelægejournaler ligner i høj grad den komplette population af alle skolebørn i København, og information om vacciner i skolelægejournalerne er i høj grad sammenlignelig med den information, som vi kan indhente fra registerdata for de senere fødselsårgange. For børn med indvandrerbaggrund mangler der dog oplysninger om vacciner i skolelægejournalerne. Datakvaliteten forbedres, når de børn, der ikke har fået registreret nogen som helst vaccinationer i deres skolelægejournal, udelades fra populationen. De børn, som ikke har registreret nogen som helst vacciner, er børn, som enten ikke er vaccineret eller som ikke har fået vaccineinformation registreret i skolelægejournalen.
Anvendelse
Datasættet med de digitaliserede skolelægejournaler udgør en stor del af den danske befolkning og indeholder detaljerede oplysninger om vacciner, der er givet til børn født fra 1977 til 1994. Koblingen af disse data med andre registerdata er en værdifuld ressource for fremtidig forskning i de socioøkonomiske forhold omkring vacciner.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Novo Nordisk FondenPubliceret i
Scandinavian Journal of Public Health