Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­17. december 2021

Interkøn

En kvalitativ undersøgelse af erfaringer med variationer i kønskarakteristika

Personer med variationer i kønskarakteristika beretter om vanskeligheder i opvækst og voksenliv, fordi de blandt andet oplever chikane og social udelukkelse. Det påvirker deres livskvalitet. De fleste ser ikke sig selv som interkønnede, og de identificerer sig heller ikke som LGBTI-personer. Det viser VIVEs undersøgelse.

Helle Max Martin & Morten Kjær Thomsen
Almen praksis, Arbejdsvilkår, Levevilkår, Patient, Uddannelse
Download rapporten Interkøn

Omkring 1,1 % af den danske befolkning oplyser, at de har variationer i kønskarakteristika, således at de ikke svarer til det typiske for hankøn eller hunkøn. Interkøn dækker over en række medfødte tilstande såsom atypisk udviklede ydre eller indre kønsorganer eller atypiske kromosomsammensætninger som for eksempel Klinefelters eller Turners syndrom. Der mangler viden om, hvordan livet former sig, når man har variationer i kønskarakteristika.

Litteraturen om personer med variationer i kønskarakteristika begrænser sig overvejende til medicinsk forskning, og der er næsten ingen viden med udgangspunkt i danske forhold. Denne undersøgelse er dermed et vigtigt skridt i retning af at opbygge kvalitativ viden, der sætter fokus på de oplevede konsekvenser af at leve med variationer i kønskarakteristika ift. selvforståelse, sundhed, uddannelse, arbejde og det sociale liv.

Undersøgelsen er finansieret af og gennemført for Beskæftigelsesministeriet som en del af Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.

Resultater

Rapporten beskriver resultaterne af litteraturgennemgange og de 14 interviewpersoners erfaringer med at leve med variationer i kønskarakteristika. Der er stor overensstemmelse mellem resultaterne, om end der kun findes få internationale og danske studier, som omhandler levevilkår for personer med variationer i kønskarakteristika.

Interviewundersøgelsen omhandler interviewpersonernes forståelse af, hvad begrebet ”interkønnet” står for, og beskriver, hvordan deres variation i kønskarakteristika er blevet håndteret i sundhedsvæsenet, hvordan den har påvirket deres trivsel og vej igennem skole- og uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet samt formet deres relationer til andre i det sociale liv, dvs. familie, venner og partnere samt ved deres færden i det offentlige rum.

De fleste ser ikke sig selv som interkønnet eller LGBTI-person

Alle interviewpersonerne identificerer sig selv som enten mand eller kvinde, men størstedelen ser ikke sig selv som interkønnede og identificerer sig heller ikke som LGBTI-person. Hvis man kan tale om et tilhørsforhold, knytter det sig for i højere grad til specifikke diagnoser som Klinefelter syndrom og Turner syndrom.

Mange beretter om vanskelig opvækst og udfordret voksenliv

Trods variation blandt interviewpersonerne er der et stort sammenfald i deres erfaringer. Mange har gennemgående negative fortællinger om en vanskelig opvækst og udfordret voksenliv. Deres erfaringer spejles i den begrænsede forskning på området, som blandt andet peger på manglende viden om variationer i kønskarakteristika blandt sundhedsprofessionelle og i den generelle befolkning. Mentale udfordringer på grund af oplevelser af mobning og chikane samt ensomhed og er centrale temaer i litteraturen om levevilkår for personer med variationer i kønskarakteristika.

Variationer i kønskarakteristika ser ud til at påvirke livskvaliteten

Interviewpersonerne i denne undersøgelse er i større eller mindre grad er påvirkede på deres livskvalitet og lever med fysiske og ofte også mentale helbredsudfordringer. Resultaterne indikerer også, at mange bl.a. som følge heraf har dårligere forudsætninger end andre for at uddanne sig og klare sig i arbejdslivet, at de savner tryg social kontakt og muligheden for at bevæge sig i det offentlige rum og deltage i sociale fællesskaber på lige fod med andre uden at møde chikane.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en mindre litteraturgennemgang af udvalgte publikationer samt 14 interviews med personer, der har variationer i kønskarakteristika. Der indgår 7 interviewpersoner med Klinefelter syndrom, 3 interviewpersoner med Turner syndrom og 4 interviewpersoner med andre typer af variationer.

Undersøgelsens interviewdeltagere er rekrutteret med hjælp fra sociale medier og en række patient- og civilsamfundsorganisationer, herunder Klinefelter Foreningen i Danmark, Turneforeningen i Danmark og Intersex Danmark.

Interviewene er gennemført i perioden marts-august 2021. Da undersøgelsens interviews er gennemført under covid-19-pandemien, er alle interviews foretaget enten via telefon eller . Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Beskæftigelsesministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  2. Nyhed

    Evaluering af traineeindsatsen for årene 2019-2021

  3. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

  4. Rapport

    Gigtpatienters vej gennem systemet kalder på tværsektoriel organisering og en fast tilknyttet fagperson

  5. Nyhed

    Striving to thrive: a randomized controlled trial of educational support interventions for children in out-of-home care

  6. Nyhed

    Health in Citizen-State Interactions: How Physical and Mental Health Problems Shape Experiences of Administrative Burden and Reduce Take-Up

  7. Nyhed

    Non-Western Immigrants, the Transition from School to Education and to Work and NEET Status

  8. Nyhed

    An Examination of Public Income Redistribution

  9. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

  10. Nyhed

    Analyse af REFUD-relaterede effekter af klassestørrelse

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os