Metoder i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Baggrund

I nogle familier – især familier med etnisk minoritetsbaggrund – forekommer der æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sådanne problemstillinger kan dels handle om forsøg på at opretholde normer og praksisser fra oprindelseslande, dels handle om problemer i familier, der er belastede af såvel migrationens udfordringer som af en ofte marginaliseret position i Danmark. De alvorligere æresrelaterede konflikter handler tit om seksualitet, dvs. om emner som kæresteforhold, valg af ægtefæller og om homoseksualitet. Her udsættes nogle unge for vold og stærk social kontrol. Sådanne unge kan være nødt til at bryde med familie og netværk, hvis de ønsker at slippe bort fra volden og få mulighed for selvbestemmelse.

Resultater fra kortlægningen

Metoder i det sociale arbejde på området kan rette sig imod forskellige målgrupper og forskellige problemstillinger. Her er et vigtigt skel imellem på den ene side forebyggende indsatser og på den anden side indsatser af indgribende og behandlende karakter. Forebyggende indsatser kan fx have fokus på styrkelse af forældrekompetencer. Der er dokumentation for sådanne indsatsers generelle positive virkninger, men man ved ikke, om de specifikt kan forebygge æresrelaterede konflikter.

I forhold til metoder, der kan bruges til at identificere, hvem der er udsat for fx æresrelaterede konflikter og kan have behov for hjælp, er en vigtig konklusion, at opbygning af tillid mellem frontmedarbejdere og de unge er af stor vigtighed. I forhold til det behandlende arbejde på fx botilbud er det meget vigtigt, at man har blik for de unge brugeres komplekse situation, hvor forholdet til familien ofte både er overordentligt vanskelig, men samtidig er af meget stor betydning.

Anbefalinger

Uanset, at der ikke er stærk dokumentation for forebyggende indsatsers positive virkning i forhold til æresrelaterede konflikter, synes det sandsynligt, at sådanne tiltag kan gøre en positiv forskel på området, da forældrene blandt andet styrkes i at have en støttende dialog med deres børn.

På tværs af forskellige metoder og tiltag er det endvidere vigtigt at have blik for områdets kompleksitet og forholde sig sensitivt hertil. En respektfuld dialog er central, hvis man gerne vil forstå, hvorfor man i bestemte familier handler, som man gør. En sådan dialog og relation kan også være forudsætningen for, at man bliver i stand til at yde hjælp og støtte.

Endelig skal man være opmærksom på de faremomenter, nogle sager kan rumme. Det er både vigtigt, at man ikke overdramatiserer alle sager på området, og at man nøje overvejer de initiativer, man sætter i værk. Her bør frontpersonale kende til og om nødvendigt benytte sig af eksisterende muligheder for sparring og rådgivning.

Metode

Rapporten bygger dels på en større litteraturgennemgang af kilder på engelsk, dansk, svensk og norsk. Her indgår såvel forskningslitteratur som rapporter, evalueringer mv. Da litteraturen på området overvejende er deskriptiv, er den forskningsmæssige dokumentation for de forskellige metoders virksomhed meget begrænset.

Endvidere trækker rapporten på interview med professionelle fra fire forskellige lande. I landene Danmark, Sverige, Norge og Holland er i alt 36 personer blevet interviewet. Det drejer sig dels om 21 praktikere, dels om 15 forskere/forfattere med kendskab til området.