Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­24. september 2018

Metoder i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Rapporten belyser metoder i det sociale arbejde, der kan anvendes imod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Metoderne kan rette sig imod forskellige målgrupper og forskellige problemstillinger. Der er både forebyggende indsatser og indsatser af indgribende og behandlende karakter. Forebyggende indsatser kan sandsynligvis gøre en positiv forskel på området, da der er dokumentation for sådanne indsatsers generelle positive virkninger.

Anika Liversage
Integration
Hent rapporten Metoder i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Kontakt

Anika Liversage Seniorforsker M: 33 48 08 57 ani@vive.dk

Baggrund

I nogle familier – især familier med etnisk minoritetsbaggrund – forekommer der æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sådanne problemstillinger kan dels handle om forsøg på at opretholde normer og praksisser fra oprindelseslande, dels handle om problemer i familier, der er belastede af såvel migrationens udfordringer som af en ofte marginaliseret position i Danmark. De alvorligere æresrelaterede konflikter handler tit om seksualitet, dvs. om emner som kæresteforhold, valg af ægtefæller og om homoseksualitet. Her udsættes nogle unge for vold og stærk social kontrol. Sådanne unge kan være nødt til at bryde med familie og netværk, hvis de ønsker at slippe bort fra volden og få mulighed for selvbestemmelse.

Resultater fra kortlægningen

Metoder i det sociale arbejde på området kan rette sig imod forskellige målgrupper og forskellige problemstillinger. Her er et vigtigt skel imellem på den ene side forebyggende indsatser og på den anden side indsatser af indgribende og behandlende karakter. Forebyggende indsatser kan fx have fokus på styrkelse af forældrekompetencer. Der er dokumentation for sådanne indsatsers generelle positive virkninger, men man ved ikke, om de specifikt kan forebygge æresrelaterede konflikter.

I forhold til metoder, der kan bruges til at identificere, hvem der er udsat for fx æresrelaterede konflikter og kan have behov for hjælp, er en vigtig konklusion, at opbygning af tillid mellem frontmedarbejdere og de unge er af stor vigtighed. I forhold til det behandlende arbejde på fx botilbud er det meget vigtigt, at man har blik for de unge brugeres komplekse situation, hvor forholdet til familien ofte både er overordentligt vanskelig, men samtidig er af meget stor betydning.

Anbefalinger

Uanset, at der ikke er stærk dokumentation for forebyggende indsatsers positive virkning i forhold til æresrelaterede konflikter, synes det sandsynligt, at sådanne tiltag kan gøre en positiv forskel på området, da forældrene blandt andet styrkes i at have en støttende dialog med deres børn.

På tværs af forskellige metoder og tiltag er det endvidere vigtigt at have blik for områdets kompleksitet og forholde sig sensitivt hertil. En respektfuld dialog er central, hvis man gerne vil forstå, hvorfor man i bestemte familier handler, som man gør. En sådan dialog og relation kan også være forudsætningen for, at man bliver i stand til at yde hjælp og støtte.

Endelig skal man være opmærksom på de faremomenter, nogle sager kan rumme. Det er både vigtigt, at man ikke overdramatiserer alle sager på området, og at man nøje overvejer de initiativer, man sætter i værk. Her bør frontpersonale kende til og om nødvendigt benytte sig af eksisterende muligheder for sparring og rådgivning.

Metode

Rapporten bygger dels på en større litteraturgennemgang af kilder på engelsk, dansk, svensk og norsk. Her indgår såvel forskningslitteratur som rapporter, evalueringer mv. Da litteraturen på området overvejende er deskriptiv, er den forskningsmæssige dokumentation for de forskellige metoders virksomhed meget begrænset.

Endvidere trækker rapporten på interview med professionelle fra fire forskellige lande. I landene Danmark, Sverige, Norge og Holland er i alt 36 personer blevet interviewet. Det drejer sig dels om 21 praktikere, dels om 15 forskere/forfattere med kendskab til området.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 24. september 2018 Tillid og dialog for at forstå og yde hjælp i æresrelaterede konflikter
Læs også
  1. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  2. Nyhed

    Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

  3. Klumme

    En ubehagelig mistanke

  4. Nyhed

    Muslimske kvinder i Danmark kan være fanget i deres ægteskab

  5. Undersøgelse i gang

    VIVE undersøger, hvem der søger beskyttelse på RED Safehouse

  6. Bog

    Regulering har fået befolkningen til at bosætte sig mere etnisk blandet

  7. Nyhed

    Danmark er stærk i måling af integration – men vi mangler stadig viden

  8. Undersøgelse i gang

    Stort forskningsprojekt undersøger, hvordan man gennem socialt arbejde forsøger at skabe robuste samfund

  9. Artikel

    Experiencing ‘nikah captivity’ in the West. Gendered conflicts over ending Muslim marriages

  10. Nyhed

    Sprogundervisning og integration af flygtninge

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os