Model for BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet (BIMO-modellen)

BIMO-modellen (Model for BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet) er udviklet for at give et fælles sprog for, hvad vi mener, når vi taler om børneinddragelse på myndighedsområdet.

BIMO-modellen bygger på en forståelse af, at børneinddragelse både er en rettighed, som barnet har, samt en social proces og praksis, der er formet og betinget af barnets individuelle forhold, samt de særlige vilkår og forhold, der eksisterer på myndighedsområdet. Modellen er en tilpasning af Lundys model for børneinddragelse (Lundy, 2007) og er præsenteret i artiklen ”Developing a model for child participation in child welfare services”.

Forklaring af modellen

Den overordnede ramme for børneinddragelse

• Børnekonventionen og konteksterne omkring barnet og sagen: Børneinddragelse finder både sted i relation til børns rettigheder og som en proces og praksis med udgangspunkt i barnets kontekst og den kontekst, som myndighedsområdet sætter.

Fire dimensioner af børneinddragelse

• Tid og rum: Der gives tid og skabes rum til, at børn kan udtrykke deres synspunkter gennem hele sagsforløbet.
• Stemmer: Børn støttes i at udtrykke deres synspunkter og informeres om, hvordan andres synspunkter indgår i og indvirker på sagen.
• Direkte og indirekte tilhører: Der lyttes til børns synspunkter blandt tilhørere, der både er i direkte og indirekte kontakt med barnet.
• Indflydelse og beslutningsmagt: Børns synspunkter gives passende vægt i beslutninger, og myndighederne har ansvaret for at træffe beslutninger, så barnet ikke ansvarliggøres.