Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 24. JUN 2016
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Sundhed

Reduktion af udeblivelser

Et systematisk review om effekt og besparelse ved påmindelser og gebyr

Udgivelsens forfattere:

  • Kåre Jansbøl
  • Rasmus Trap Wolf
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Sundhed
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Jakob Kjellberg

    Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ

    42 80 19 15
    jakj@vive.dk

Der er solid dokumentation for, at påmindelser får patienter til at overholde flere hospitalsaftaler. Der findes færre og mindre solide studier af effekten af gebyr.  Disse studier viser, at et gebyr ikke sænker udeblivelsesraten signifikant.

KORA har udarbejdet et systematisk litteraturstudie af internationale analyser af, hvem der udebliver fra hospitalsundersøgelser, og hvorvidt gebyrer og påmindelser får flere til at dukke op. KORAs rapport omfatter i alt 19 internationale analyser.

Resultater

Flere analyser har kigget på, hvorfor patienterne udebliver. Patienters hyppigste forklaring er forglemmelse. Analyser af kendetegn ved udeblevne viser, at alle grupper af mennesker udebliver. Dog udebliver yngre lidt mere end ældre og socialt dårligt stillede lidt mere end socialt velstillede. Lang tid mellem aftaleindgåelse og aftale øger også risikoen for udeblivelse.

Der er stærk og konsistent dokumentation for, at simple påmindelser – hvor patienten modtager besked om tid og sted for aftalen – nedsætter udeblivelser signifikant.

Der er middelgod, men konsistent dokumentation for, at gebyr for udeblivelse ikke har en signifikant betydning for antallet af udeblivelser.

Der er for svag dokumentation til, at man kan sige noget sikkert om omkostningseffektiviteten af påmindelse eller gebyr. Det er dog meget muligt, at påmindelser kan være omkostningseffektive.

Angående patienters oplevelser kan man sige, at patienter almindeligvis er meget positive over for påmindelser.

Der mangler nyere analyser af høj kvalitet af udeblivelsesraten i Danmark. Den nyeste analyse fra 2003 viser, at udeblivelsesraten i Danmark lå på 3-4 %. Dette tal er forholdsvis lavt sammenlignet med fx England, hvor udeblivelsesraten er på omkring 10 %. Hvis udeblivelsesraten er på samme lave niveau nu som i 2003, kan man næppe sænke udeblivelsesraterne meget i Danmark.

Anbefalinger

Det kan anbefales, at sundhedsvæsenet anvender simple påmindelser. Simple påmindelser er relativt billige og har en dokumenteret effekt på udeblivelsesraten. Simple påmindelser kan derfor sandsynligvis sænke udeblivelsesraten og være med til at øge patienternes oplevelse af nutidig kvalitet i sundhedsvæsenet.  

Baggrund

Regeringen gav i 2004 sundhedsvæsenet mulighed for at udstede bøder til udeblevne patienter. Muligheden blev ikke benyttet, og i 2011 besluttede regeringen at iværksætte et forsøg om konsekvenser og effekter i en dansk kontekst. Radiologisk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg og Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg ønskede at medvirke i forsøget, som KORA og DEFACTUM i 2014 designede. Forsøget varer fra februar 2015 til februar 2017.  

KORA evaluerer projektet i samarbejde med DEFAKTUM. Udover dette litteraturstudie skal KORA udarbejde en organisationsanalyse, hvor formålet er at beskrive de virkninger, som udeblivelser og gebyr på udeblivelser har for organisation og personale. DEFAKTUM skal fokusere på patienternes oplevelser af gebyr samt på effekten af gebyrer.

Metode

Metoden har været en systematisk litteraturgennemgang, hvor vi har søgt og kvalitetsvurderet national og international litteratur. KORA har kigget grundigt på 19 analyser.

Udgivelsens forfattere

  • Kåre JansbølRasmus Trap Wolf

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev