Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­1. september 2021

Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier

Udviklingstendenser og geografisk variation

Det kræver i stigende grad særlige kompetencer at være plejefamilie. Flere kommuner har svært ved at finde kvalificerede plejefamilier, og der er behov for støtte og tillidsfuldt samarbejde, hvis plejefamilier skal fastholdes og nye familier komme til.

Tea Torbenfeldt Bengtsson , Stine Tankred Luckow , Pernille Skovbo Rasmussen & Anika Liversage
Anbringelser, Børn og unge, Familie, Socialområdet
Læs rapporten Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier her
Børn i familieplejes behov er blevet mere komplekse end tidligere, og det kræver i stigende grad særlige kompetencer at være plejefamilie. Arkivfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Tea Torbenfeldt Bengtsson Professor MSO, ph.d. i sociologi M: 33 69 77 56 ttb@vive.dk

Tid og grundigt kendskab til både børn og plejefamilie er afgørende for, at samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner fungerer godt.

Det påpeger interviewpersoner, som har deltaget i VIVEs undersøgelse af rekruttering og fastholdelse af plejefamilier. Undersøgelsen belyser en række af de behov og udfordringer, der er på plejefamilieområdet.

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Ældreministeriet og designet som en dybdegående, kvalitativ undersøgelse med 66 individuelle interviews med repræsentanter fra de fem socialtilsyn, otte kommuner og en række plejeforældre.

Samtlige interviewpersoner betragter velfungerende samarbejdsrelationer som afgørende, både for den enkelte anbringelse og for området generelt. Vurderingen er, at plejefamilier bedst kan blive fastholdt, hvis hele området generelt bliver styrket. Det gælder både i forhold til økonomi, vilkår, støtte, anerkendelse og faglighed.

Øget professionalisering og efterspørgsel på fagligt kvalificerede plejefamilier

Børn i familieplejes behov er blevet mere komplekse end tidligere, og det kræver i stigende grad særlige kompetencer at være plejefamilie. Det fortæller størstedelen af interviewpersonerne fra kommunerne, socialtilsynene og blandt plejeforældrene. Det fremhæves, at der på området er sket et skift fra tidligere forståelser af plejefamilien som hovedsageligt en almindelig familie med ekstra hjerte- og husrum, hen imod en øget professionalisering af plejefamilien.

Kommunerne oplever et stigende behov for forstærkede og specialiserede plejefamilier og for aflastningsfamilier. Samtidig er en forholdsvis stor andel af ledige plejefamilier alment godkendte, og derfor ikke godkendt til at modtage børn med særlige eller specialiserede støttebehov.

Kommunale forskelle på udbud af plejefamilier og rekrutteringsindsatserne

Udfordringerne varierer på tværs af kommuner og over tid, men generelt oplever kommunerne vanskeligheder med at tiltrække nye plejefamilier. Dette bliver betragtet som en væsentlig barriere for at kunne sikre en fortsat høj anvendelse af plejefamilier i fremtiden, når børn og unge skal anbringes. Udbuddet af plejefamilier er samtidig geografisk skævt fordelt, og det kan være svært at finde de rette lokale match mellem kvalificerede plejefamilier og børn. Det gælder især, når børnene har særlige støttebehov, der skal imødekommes.

Rekrutteringsindsatser bliver generelt betragtet som ressourcekrævende, og der er begrænset viden om, hvorvidt de faktisk udmønter sig i flere plejefamilier. Særligt i mindre kommuner kan relativt få ansatte skulle løfte de samlede anbringelsesopgaver og samtidig stå for rekrutteringsindsatser.

Behov for tillidsfuldt samarbejde, støtte og anerkendelse  

Familiernes beslutning om, hvorvidt de skal blive ved med at have børn i pleje, afhænger både af deres egen livssituation, deres oplevelse af det at være plejefamilie og de overordnede vilkår for plejefamilier. Den knytter sig altså ikke udelukkende an til den enkelte kommunes praksis, men involverer mange forskellige aktører, niveauer og faktorer.

Samtlige interviewpersoner peger på, at velfungerende samarbejdsrelationer er afgørende, både for den enkelte anbringelse og for området generelt. Tid og grundigt kendskab til både børn og plejefamilie, gensidig tillid og åbenhed og løbende dialog og inddragelse er afgørende for, at samarbejdet fungerer godt. Det samme er løbende forventningsafstemning, stabilitet og kontinuitet i samarbejdsrelationerne, og at der skabes rammer for positivt samvær mellem barnet og de biologiske forældre.

Metode

Der er gennemført i alt 50 interviews i denne undersøgelse, og 8 interviews i en tidligere undersøgelse med samlet set 66 repræsentanter. Herunder er der gennemført 12 interviews i de fem socialtilsyn (ledere og tilsynskonsulenter) samt 26 interviews i otte kommuner, som fordeler sig under alle fem tilsyn (ledere, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter) og varierer i størrelse og demografisk sammensætning. Derudover tager undersøgelsen afsæt i 12 interviews med plejeforældre fra forskellige steder i landet, som er interviewet til denne undersøgelse, samt otte kvalitative interviews med 16 plejeforældre indsamlet i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Social- og Ældreministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  6. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  7. Nyhed

    Striving to thrive: a randomized controlled trial of educational support interventions for children in out-of-home care

  8. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  9. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  10. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os