Små og store lægehuse

I store praksis deler man mange udgifter, men det kræver enighed blandt lægerne. Det er altid lægen, ikke lægehuset eller kompagniskabet, som personalet på sygehuse og i hjemmeplejen samarbejder med.

Det er nogle af konklusionerne i denne rapport, hvor man ud fra interview med praktiserende læger, praksispersonale og samarbejdspartnere i fire strukturelt forskellige lægepraksis og tilgængelige statistiske oplysninger har dannet et billede af, hvordan små lægepraksis optræder i forhold til store og hvordan praksis med og uden fælles patienter agerer med hensyn til brug af praksispersonale, behandling af patienter med kroniske sygdomme og lægernes subspecialisering.