U 2021.455/2 H og anvendelsen af aftalelovens § 36 på boliglejeforhold

I dansk formueret er aftalefriheden et grundlæggende retligt princip. Udgangspunktet er dermed, at to parter kan aftale, hvad de vil, og at deres aftale er bindende efter dens indhold. Så vidt ses bygger al dansk formueretlig lovgivning på dette princip om aftalefrihed. Udgangspunkterne om aftalefrihed og aftalers bindende virkning er imidlertid langtfra undtagelsesfri. Bl.a. kan en aftale tilsidesættes, hvis den rammes af aftalelovens (AFTL) ugyldighedsregler, heriblandt § 36. Endvidere er forbrugerbeskyttelseslovgivningen udbygget betydeligt i nyere tid. Emnet for denne artikel er forholdet mellem AFTL § 36 og boliglejeretten. Sidstnævnte reguleres af lejeloven (LL) og boligreguleringsloven (BRL), som begge indeholder en række beskyttelsespræceptive regler, der ikke kan fraviges til skade for lejer.