Umættelige velfærdskrav er en myte
Udgivelsens forfattere:
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse
Borgernes og brugernes velfærdskrav er ikke umættelige. Hvis man sætter dem i en realistisk beslut-ningssituation, vil de ikke betale hvad som helst for forbedret kommunal service. De er villige til at betale for serviceforbedringer - men det gælder altså ikke en hvilken som helst serviceydelse for enhver pris. Det er heller ikke alle borgere, der efterspørger den samme service. Tværtimod er der systematiske forskelle i efterspørgslen, blandt andet mellem brugere og ikke-brugere, yngre og ældre, samt højre- og venstreorienterede.
Det viser KREVIs undersøgelse af brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser. Undersøgelsen giver helt ny viden om forskellige befolkningsgruppers værdisætning af en række konkrete kommunale serviceydelser og serviceændringer. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse til 5.824 borgere i 12 kommuner.
Undersøgelsens resultater og metode er beskrevet indgående i rapporten ”Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser”.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KREVI