Særligt to grupper af udsatte børn og unge har dårlig trivsel

Børn og unge i udsatte positioner har væsentligt dårligere trivsel end andre børn og unge på en lang række parametre.

De har lavere livstilfredshed, dårligere mental trivsel og bliver i højere grad kede af det, når de tænker på deres fremtid. De har mange skoleskift og forlader oftere grundskolen uden at gå op til de afsluttende prøver. Der er også en større andel af dem, der har gjort skade på sig selv med vilje eller forsøgt selvmord.

Det viser rapporten ’Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2025’, som VIVE har lavet for Social- og Boligministeriet.

”Vi kan se, at de børn og unge, som bor hjemme og har fået tilknyttet en støtte-kontaktperson eller modtager andre former for støttende indsatser, i mange henseender er lige så udsatte og har lige så dårlig trivsel som de børn og unge, der bor på børne- og ungehjem. Det kan måske virke overraskende, men det er en bekræftelse af det billede, der fremstod i den tilsvarende undersøgelse fra 2023, og en bekræftelse af, at de måske er en overset gruppe, der har behov for mere end den støtte, de får nu,” siger seniorforsker Mette Lausten, der står bag undersøgelsen.

Dårligere mental trivsel end i 2023

Børnene og de unges trivsel er i undersøgelsen blandt andet målt ud fra det validerede måleredskab SDQ. Det samme blev gjort i den tilsvarende undersøgelse fra 2023. Resultaterne viser, at der i 2025-målingen er en større andel af børn og unge i udsatte positioner, der ligger uden for normalområdet i trivselsmålingen. Det gælder særligt for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (30 procent med trivselsniveau uden for normalområdet i 2025 mod 22 procent i 2023), og blandt dem, der modtager støttende indsatser (35 procent med trivselsniveau uden for normalområdet i 2025 mod 28 procent i 2023). Blandt de børn og unge, der modtager tidligt forebyggende indsatser, er der kun sket en mindre, negativ udvikling i trivselsmålingen.

Resultaterne kalder på opmærksomhed på tidlig opsporing og den rette støtte, fortæller en anden af rapportens forfattere:

”Indsatsen iværksættes ofte senere i opvæksten, og der er tale om unge, der er udfordret på mange forskellige fronter. Derfor er spørgsmålet også, hvor meget man kan nå at hjælpe dem og bringe dem i retning af god trivsel, inden indsatserne efter barnets lov som udgangspunkt stopper igen, når de unge fylder 18 år. Så ud fra undersøgelsens resultater ligger der en klar anbefaling om at overveje, om indsatserne for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, eller som modtager støttende indsatser, iværksættes rettidigt og er tilstrækkelige i både omfang, kvalitet og varighed,” siger projektchef Katrine Iversen.

Endelig peger rapporten også på, at særligt gruppen af 15- og 17-årige piger, der bor på børne- og ungehjem, er ekstremt udsatte. For denne gruppe gælder det, at 36 procent har oplevet fysiske overfald, halvdelen har oplevet voldtægt eller voldtægtsforsøg, 60 procent har været udsat for digitale krænkelser, 86 procent har skadet sig selv med vilje, og 61 procent af dem har forsøgt selvmord.