Skolens tomme stole kan være en del af forklaringen på PISA-resultaterne

Siden PISA-resultaterne blev offentliggjort, har den offentlige debat været fyldt med bud på, hvad der kan forklare de faldende præstationer.

Den gennemgående reaktion handler om en tilbagevenden til vores egen skolegang i 1990’erne: Et opgør med digitaliseringen og en tilbagevenden til flere bøger, blyanter og stilhæfter. Mere ro og orden. I slipstrømmen kommer de mere velkendte bud: Tolærerordninger og opkvalificering. Og nu kommer opgøret med Aula.

Det er ikke nødvendigvis dårlige idéer. Men mestendels er det forslag uden særlig meget evidens.

Midt i mylderet af forslag risikerer vi at overse noget, som vi faktisk med god sikkerhed kan sige kan forklare et læringstab: Omfanget af den undervisning, eleverne rent faktisk modtager.

Undervisningstid har betydning for læring

I den seneste PISA-undersøgelse svarer næsten hver tredje danske elev (28 pct.), at de har pjækket mindst én dag i løbet af de foregående to uger. Det er 40 pct. flere end i 2022. Hvis svarene afspejler en almindelig to-ugers periode, svarer det til omkring 20 skoledage med pjæk på et skoleår – og vel at mærke mindst 20 dage.

Elever, der har pjækket, klarer sig samtidig markant dårligere i prøverne. I fx naturfag ligger de i gennemsnit 40 point under de øvrige elever. Det gør det nærliggende at pege på, at en del af læringstabet fra 2022 til 2025 kan hænge sammen med, at flere elever simpelthen har fået mindre undervisning.

Der er også forskning, der peger på, at mere undervisning hænger sammen med bedre faglige resultater. Økonomen Victor Lavy undersøgte i 2015 sammenhængen mellem den ugentlige undervisningstid og elevernes testresultater i mere end 50 lande. Med udgangspunkt i PISA-data fra 2006 fandt han, at én ekstra times undervisning om ugen – svarende til omkring 6-7 skoledage på et år – er forbundet med knap 6 point højere Pisa-resultater.

Kan stigningen i fravær forklare PISA-resultater?

Så spørgsmålet er, hvor stor en del af faldet i PISA kan forklares ved, at eleverne i gennemsnit modtager mindre undervisning som følge af stigende (ulovligt) fravær?

Ja, delvist. Hvis vi tager udgangspunkt i stigningen i andelen, der har pjækket mindst en dag, så betyder det samlet set omkring 1,6 færre undervisningsdage i gennemsnit for alle danske deltagere. Kobler vi det til studiet ovenfor, så kan det alene forklare 10 pct. af det samlede i naturfag.

De færreste i skolen – eller i forskningen for den sags skyld – vil bestride, at undervisningstid betyder noget for læringen. Men som vi lærte i kølvandet på folkeskolereformens lange skoledage: Ja, timer tæller, men kvaliteten af dem tæller så sandelig også.

Færre timer forklarer naturligvis ikke hele PISA-faldet - særligt ikke når vi kigger på den lange tidsperiode, hvor PISA-resultaterne er gået én vej. Monokausale forklaringer er lige så nyttige som ingen forklaringer overhovedet.

Men det giver en ganske rimelig grund til at interessere sig for, hvor meget undervisning eleverne faktisk får – særligt når fraværet stiger markant, skoledagene bliver kortere, og antallet af fagtimer med lærerne dermed falder.