Projektforløb

Socioeconomic impact of policy instruments for health research dissemination

Hvor gode er vi i Danmark til at læse, regne og løse komplekse opgaver, hvor vi skal trække på flere forskellige kompetencer? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? Det er fokus for undersøgelsen Kompetencer i Danmark, som du her kan læse mere om. Kompetencer i Danmark er den danske del af OECD-undersøgelsen PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult Competencies).

VIVE undersøger, hvordan kommunerne kan støtte plejefamilier, så plejebarnet får en så tryg og stabil anbringelse som muligt. På denne side kan du læse mere om projektets formål og forløb.

Prioritering og personlig medicin i den danske velfærdsstat: I den danske velfærdsstat har alle borgere lige ret til offentligt finansierede sundhedsydelser. Men hvordan sætter man grænser for behandling, når udgifterne til ny medicin udfordrer de offentlige budgetter? Og hvad betyder lige behandling, når nye, dyre behandlinger i stigende grad bliver tilpasset patientens individuelle træk såsom den genetiske profil? Disse spørgsmål danner afsæt for forskningsprojektet Universal Access, Differentiated Care: Personalized Medicine in the Danish Welfare State, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Hvorfor har nogle børn en levende interesse i science-fagene natur, teknologi og sundhed, mens andre synes de er kedelige? Og hvordan kan vi give alle børn og unge lige gode muligheder for at opbygge de ressourcer på science-området, der kan hjælpe dem i voksenlivet? Det er fokus i forskningsprojektet SCOPE, der afdækker de faktorer, der former unges forhold til science – både i skolen, i hjemmet og i hverdagen i øvrigt. Projektet er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

SPOR - Børns udvikling og trivsel gennem livet er en stor forløbsundersøgelse, der ser på, hvilken betydning omstændigheder tidligt i børns liv har for deres trivsel og velfærd på længere sigt. Og den undersøger, hvornår de velkendte forskelle i børns færdigheder, opstår, og som viser sig betydningsfulde igennem skoletiden og senere i livet.

Nye behandlinger gør det muligt at holde kræftpatienter i live i længere tid. Når en behandling mister sin effekt, og sygdommen spreder sig, er der ofte en anden behandling, man kan skifte til, og derefter endnu én og endnu én. Det voksende antal behandlingsmuligheder gør det imidlertid til en udfordring for både patienter og professionelle at vurdere, hvornår behandlingen bør indstilles. Hvordan kan og bør patienter og professionelle navigere i grænselandet mellem livsforlængelse og livsafslutning? Dette spørgsmål danner afsæt for forskningsprojektet Working at the Boundaries of Dying, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.