Kontakt
Børn i alderen 0-6 år bliver i stigende grad passet uden for hjemmet og tilbringer dermed dagligt mange vågne timer i pasningstilbud. Derfor er det vigtigt at undersøge kvaliteten i dagtilbud. Den kan undersøges ud fra to typer af parametre:
- Strukturelle kvalitetsparametre: eksempelvis normering, gruppestørrelse og de ansattes uddannelsesniveau
- Processuelle kvalitetsparametre: eksempelvis samspillet mellem børn og voksne og samspillet internt i børnegruppen.
Mens de strukturelle kvalitetsparametre kan reguleres ved lovgivning, er det mere vanskeligt og ofte kun indirekte muligt at regulere på processuelle kvalitetsparametre. Derfor er det relevant at undersøge, hvad de strukturelle kvalitetsparametre i dagtilbud betyder for både de processuelle kvalitetsparametre og for børns trivsel og udvikling.
I denne VIVE Campbell forskningsoversigt har vi undersøgt effekter af ændringer i normering og gruppestørrelse.
Konklusioner
Der findes overraskende få egentlige effektstudier af, hvad normering og gruppestørrelse betyder for børns trivsel, udvikling og læring og for den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. Og de studier, der findes, er i gennemsnit offentliggjort for omkring 30 år siden.
Forskningsoversigten viser, at:
- ingen af de inkluderede studier havde udfaldsmål, der var relaterede til de enkelte børns trivsel og udvikling ud over sprog og læring, og ingen havde målinger efter afslutningen på studiet
- ingen af de studier, som kunne bruges i metaanalysen, undersøgte vuggestuebørn (under to år).
Det er ikke muligt at konkludere noget på baggrund af vores analyse af læring og sprog, da der kun var tre studier med denne type udfaldsmål, og den statistiske usikkerhed derfor er stor.
Resultaterne af vores metaanalyse af proceskvalitet tyder på, at det at øge normeringen, så der er færre børn pr. voksen og/eller mindske gruppestørrelsen, kan have en stor betydning for den pædagogiske kvalitet – det vil sige de positive og negative oplevelser, som børnene har i deres hverdag i pasningstilbuddet.
Anbefalinger
Vores forskningsoversigt viser, at der er et stort behov for at lave nutidige effektstudier i en skandinavisk kontekst og gerne med de yngste børn under to år