Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­Juni 2022

Adult/child ratio and group size in early childhood education or care to promote the development of children aged 0–5 years: A systematic review

Der findes overraskende få egentlige effektstudier af, hvad normering og gruppestørrelse betyder for børns trivsel og læring i dagtilbud, og studier er i gennemsnit omkring 30 år gamle. Derfor kan denne VIVE Campbell forskningsoversigt ikke konkludere noget på området. Men en metaanalyse tyder på, at det har en stor betydning for den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, når man skruer på normering og gruppestørrelse.

Nina Thorup Dalgaard , Anja Bondebjerg , Bjørn Christian Viinholt Nielsen , Rasmus Henriksen Klokker & Jens Dietrichson
Børn og unge, Dagtilbud
Læs artiklen om normeringer og størrelse af børnegrupper
Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Kontakt

Nina Thorup Dalgaard Seniorforsker, cand.psych., ph.d. M: 33 48 08 51 nitd@vive.dk

Børn i alderen 0-6 år bliver i stigende grad passet uden for hjemmet og tilbringer dermed dagligt mange vågne timer i pasningstilbud. Derfor er det vigtigt at undersøge kvaliteten i dagtilbud. Den kan undersøges ud fra to typer af parametre:

  • Strukturelle kvalitetsparametre: eksempelvis normering, gruppestørrelse og de ansattes uddannelsesniveau
  • Processuelle kvalitetsparametre: eksempelvis samspillet mellem børn og voksne og samspillet internt i børnegruppen.

Mens de strukturelle kvalitetsparametre kan reguleres ved lovgivning, er det mere vanskeligt og ofte kun indirekte muligt at regulere på processuelle kvalitetsparametre. Derfor er det relevant at undersøge, hvad de strukturelle kvalitetsparametre i dagtilbud betyder for både de processuelle kvalitetsparametre og for børns trivsel og udvikling.

I denne VIVE Campbell forskningsoversigt har vi undersøgt effekter af ændringer i normering og gruppestørrelse.

Konklusioner

Der findes overraskende få egentlige effektstudier af, hvad normering og gruppestørrelse betyder for børns trivsel, udvikling og læring og for den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. Og de studier, der findes, er i gennemsnit offentliggjort for omkring 30 år siden.

Forskningsoversigten viser, at:

  • ingen af de inkluderede studier havde udfaldsmål, der var relaterede til de enkelte børns trivsel og udvikling ud over sprog og læring, og ingen havde målinger efter afslutningen på studiet
  • ingen af de studier, som kunne bruges i metaanalysen, undersøgte vuggestuebørn (under to år).

Det er ikke muligt at konkludere noget på baggrund af vores analyse af læring og sprog, da der kun var tre studier med denne type udfaldsmål, og den statistiske usikkerhed derfor er stor.

Resultaterne af vores metaanalyse af proceskvalitet tyder på, at det at øge normeringen, så der er færre børn pr. voksen og/eller mindske gruppestørrelsen, kan have en stor betydning for den pædagogiske kvalitet – det vil sige de positive og negative oplevelser, som børnene har i deres hverdag i pasningstilbuddet.

Anbefalinger

Vores forskningsoversigt viser, at der er et stort behov for at lave nutidige effektstudier i en skandinavisk kontekst og gerne med de yngste børn under to år

Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  6. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  7. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  8. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  9. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

  10. Nyhed

    Analyse af REFUD-relaterede effekter af klassestørrelse

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os