Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­8. oktober 2019

Børn som vores vigtigste ressource

Midtvejsstatus for to frikommuneforsøg i Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande Kommuner

Tre kommuner har fået lov til at afprøve nye metoder i det børnesociale arbejde. Projektet er et frikommuneforsøg og skal frigøre ressourcer til at følge sociale sager tættere. De foreløbige resultater i VIVEs midtvejsevaluering peger på, at forsøget fører til hurtigere beslutning i sagerne, hurtigere og mere målrettede indsatser og bedre inddragelse af børnene og deres familier.

Anne-Dorthe Hestbæk , Martin Williams Strandby , Kirstine Karmsteen & Emilie Hjermitslev Jonsen
Afbureaukratisering, Børn og unge, Fagprofessionelle, Familie, Kommune, Organisering, Socialfaglige metoder, Socialområdet, Kommunalvalg
Hent rapporten Børn som vores vigtigste ressource
Tre frikommuner vil styrke det børnesociale arbejde. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Anne-Dorthe Hestbæk Seniorforsker, Emerita M: 33 48 08 94 adh@vive.dk

Tre kommuner har som en del af frikommuneforsøget fået mulighed for at afprøve nye metoder i det børnesociale arbejde. Det overordnede mål med forsøget er at styrke trivslen hos børn i udsatte positioner. Det gør man blandt andet ved at følge op på familierne meget hyppigere og ved i højere grad at tilpasse indsatserne til den enkelte families behov, så indsatserne dermed bliver mere virkningsfulde.

De tre kommuner er Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande, og de er i forsøgsperioden fritaget fra en række ressourcekrævende regler i servicelovens børnekapitel. Det gælder blandt andet kravet om, at en kommune skal gennemføre en såkaldt § 50-undersøgelse, inden man tager beslutning om en foranstaltning til et barn eller en familie.

Kortere vej fra beslutning til indsats

VIVE har foretaget en midtvejsevaluering af frikommuneforsøget for Social- og Indenrigsministeriet.
Ud over frikommuneforsøget har de tre kommuner hver især haft andre udviklingsprocesser i gang, der har bidraget til de foreløbige virkninger, som midtvejsevalueringen peger på.

Blandt andet har man omlagt socialrådgivernes arbejdstid, så de bruger mere tid på direkte dialog med familierne og mindre tid på dokumentation. Det er sket samtidig med, at hver rådgiver i familieafdelingerne har fået færre sager. De foreløbige resultater peger på, at forandringerne fører til, at der bliver taget hurtigere beslutning i sagerne, og at der går kortere tid fra beslutning til indsats.

Især socialrådgiverne i kommunernes familieafdelinger vurderer, at børnene og deres familier i langt højere grad inddrages i deres egen sag end tidligere. Det tættere samarbejde med familierne sætter dagsordenen for, hvad man arbejder med. Og det betyder, at kommunerne er blevet bedre til at igangsætte mere målrettede indsatser, der fleksibelt tilpasses familiernes behov, og som familierne derfor oplever som både meningsfulde og hensigtsmæssige.

Slutevalueringen af forsøget forventes at være færdig ved udgangen af 2020.

Metode

De foreløbige resultater baserer sig på en række datakilder. Vi har gennemført kvalitative interview med rådgivere, ledere, samarbejdspartnere og forældre i alle tre kommuner. Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle relevante rådgivere i familieafdelingerne. Endelig har vi undersøgt 75 konkrete sager, der er startet før frikommuneforsøget, og sammenlignet dem med 75 sager, der er startet under forsøget.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Social- og Indenrigsministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 14. januar 2021 Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn
Rapport, 14. januar 2021 Fra dokumentation til relation i børnesager
Læs også
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Nyhed

    Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?

  4. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

  5. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  6. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  7. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  8. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  9. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  10. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os