Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 31. JAN 2024
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Socialområdet

Børns perspektiver

Fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver

Udgivelsens forfattere:

  • Anne Marie Villumsen
  • Julie Schou Nicolajsen
  • Katrine Holm Filtenborg Kitchen
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Socialområdet
Tommelfingerregler og overblik samt fordele og ulemper ved konkrete metoder til at tilvejebringe børns perspektiver.
  • Anne Marie Anker Villumsen

    Seniorforsker

    23 45 23 19
    amav@vive.dk

Vidensindsamling præsenterer blandt andet syv forskellige metoder til, hvordan man som fagprofessionel kan arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver i pædagogiske, didaktiske og socialfaglige sammenhænge.

Indhold Blokeret

Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:

  • Statistiske
  • Funktionelle
  • Marketing

Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Seniorforsker Anne Marie Villumsen præsenterer vidensindsamlingen "Børns perspektiver - Fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver", der er udarbejdet af VIVE i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.

De seneste år har der i børnefagligt arbejde været øget fokus på børns perspektiver på eget hverdagsliv og andre forhold, som spiller ind på barnets liv. Et øget fokus på at arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver bevirker naturligvis et øget behov for metoder og konkrete fremgangsmåder i mødet med barnet. Det er samtidig en reel udfordring for praksis, at der synes at mangle et overblik over konkrete metoder samt præsentation af disse metoders styrker og svagheder – til inspiration for den enkelte socialrådgiver, pædagog eller lærer – når de planlægger arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver.

To konkrete bidrag til praksis

Vidensindsamlingen har to konkrete bidrag til arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver i en pædagogisk-didaktisk og socialfaglig praksis:

- Tommelfingerregler i form af generelle etiske og tværgående overvejelser samt opmærksomhedspunkter, man som fagprofessionel kan anvende til at sikre gode rammer for, at børn kan udtrykke deres perspektiver. Tommefingerreglerne berører muligheden for at skabe deltagelsesmuligheder for børn, samtykke og afslag på deltagelse, relationsopbygning og kendskab til barnet samt samtaleteknikker til samtaler med børn.

- Syv forskellige metoder, der kan inspirere fagprofessionelle til at planlægge samtaler med børn på måder, der kan nuancere og udfolde børns perspektiver:

Anbefalinger

Baseret på vidensindsamlingen anbefaler vi, at der tages højde for nedenstående i alle samtaler og aktiviteter, der har til formål at tilvejebringe børns perspektiver:

  • At man i arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver sikrer sig, at man giver børn forskellige deltagelsesmuligheder og udtryksformer.
  • At man arbejder målrettet med samtykke og afslag på deltagelse fra børn (og i de fleste tilfælde også børnenes forældre).
  • At man arbejder bevidst med en tryghedsskabende relation og et godt kendskab til barnet som fundament for at tilvejebringe børns perspektiver.
  • At man er opmærksom på tid i arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver. Børn skal på den ene side gives tid til at udtrykke sig, og på den anden side skal længden af samtalen eller aktiviteten til at tilvejebringe barnets perspektiv ikke være for omfattende.

Metode

Denne vidensindsamling samler den nyeste viden om tilvejebringelse af børn og unges perspektiver. Vidensindsamlingen er baseret på 53 studier fra perioden 2013-2023.

Vidensindsamlingen bygger på en systematisk litteratursøgning af internationale og nationale studier med 2.292 potentielt relevante studier, hvor de 53 studier blev vurderet relevante.

Vidensindsamlingen er udarbejdet ud fra undersøgelsesspørgsmålene:  

  • Med hvilke metoder har man i forskning og evalueringer inden for samfundsfaglige, socialfaglige eller pædagogiske traditioner arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver?
  • Hvilke styrker eller svagheder ses ved metoderne?
  • Hvilke etiske overvejelser ses ved metoderne?
Læs rapportens hovedresultater
Se alle VIVEs udgivelser og formidlingsprodukter i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv

Læs mere relateret materiale fra Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv

Udgivelser og formidling

Metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i myndighedssagsbehandling

Både i en dansk og i en international kontekst mangler vi forskningsbaseret viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandlingen. Det betyder, at børnene risikerer at mangle optimal og tilpasset støtte til at trives i hverdagen. Denne vidensindsamling samler eksisterende viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandlingen og er baseret på en litteraturgennemgang af danske og internationale undersøgelser publiceret inden for de seneste 10 år. Se rapporten og formidling knyttet til den her på siden.

Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet

Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag i kommunen. Når de inddrages, er det primært for at bidrage til sagen med information og dokumentation. 15 fokuspunkter kan give inspiration til, hvordan børn og unges inddragelse i sagsbehandlingen kan styrkes ud fra deres egne perspektiver. Se rapporten og formidling knyttet til den her på siden.

Udgivelsens forfattere

  • Anne Marie VillumsenJulie Schou NicolajsenKatrine Holm Filtenborg Kitchen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev