Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet

Siden 2012 har syv frikommuner forsøgt at gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen. De er blevet fritaget fra en række regler bl.a. om, hvor ofte de ledige skal til samtale eller i aktivering. Samtidig har de fået lov til at organisere og lave andre aktive indsatser end normalt. For eksempel har de forsøgt sig med digitale selvhjælpsløsninger til jobparate og aktivering af ledige i frivilligt arbejde.

KORA har foretaget en kvantitativ midtvejsevaluering af frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet med henblik på at afdække, om det er lykkedes for kommunerne at ændre deres arbejdsgange og på sigt, om det fører til bedre resultater. Rapporten indeholder erfaringer fra alle de syv frikommuner, der har forsøg på beskæftigelsesområdet: Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Vejle, Vesthimmerland og Viborg Kommuner. Projektet afsluttes i 2016 med en slutevaluering.

Konklusioner

KORAs evaluering viser, at alle syv frikommuner har haft held til at ændre på brugen af rettidige samtaler og aktivering. For både samtaler og aktivering er der frikommuner, der både mindsker og øger deres indsats. Ændringerne peger dog ikke altid i den retning, som kommunerne selv forventede. Der ses flest ændringer i antal rettidige samtaler. Det er primært den virksomhedsrettede aktivering, der ændres for dagpengemodtagere, og vejledning og opkvalificering, der ændres for kontanthjælpsmodtagere.

Når der ses på, om det er lykkedes at få flere ledige i job, så er resultaterne blandede: Tre kommuner oplever fremgang, og en kommune oplever tilbagegang, når det gælder beskæftigelsesgraden for dagpengemodtagere. På kontanthjælpsområdet er der én kommune, der har fået flere i beskæftigelse, men én, der har fået færre i gang med en uddannelse. Dette skal dog ses i lyset af, at de ledige kun følges i op til et år.

På baggrund af midtvejsevalueringen vurderer KORA, at det er positivt, at det lykkes så mange af kommunerne at ændre praksis i beskæftigelsesindsatsen, samtidig med at resultaterne ikke forværres, og i nogle tilfælde viser fremgang.

Der vil stadig være brug for at følge resultaterne af frikommuneforsøgene på længere sigt samt at samle erfaringer på tværs af forsøgene ift., hvordan de enkelte kommuner har indrettet indsatserne, og hvad de rent faktisk har gjort, når de statslige procesregler slippes.

Metode

Evalueringen er foretaget som en registerbaseret evaluering af nyledige i frikommunerne på kontanthjælp og dagpenge i 2013. I evalueringen tages der højde for væsentlige faktorer til, at målinger for frikommunerne kan afvige fra andre kommuner, uafhængigt af frikommuneforsøget. Det gøres ved hjælp af en difference-in-difference matching estimator.

Undersøgelsen belyser ændringer i:

• brugen af rettidige samtaler og indsatser efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 
• overgangen til beskæftigelse og uddannelse i op til 1 år efter påbegyndt ledighed.

Dermed belyser evalueringen, om frikommuneforsøget ændrer på brugen af de traditionelle processtyrede redskaber, men ikke om der anvendes andre former for samtaler og indsatser, som er en del af formålet med frikommuneforsøget.