Kortlægning af mellemformer

Der har i en årrække været fokus på at udvikle undervisningstilbud for elever med behov for specialundervisning, der i så høj grad som muligt kan indfri den lovgivningsmæssige målsætning om, at støtte som udgangspunkt skal gives inden for rammerne af almenskolen. Disse former for undervisningstilbud benævnes i tiltagende grad som mellemformer.

Begrebet mellemformer har inden for de seneste 10 år i stigende grad vundet udbredelse blandt ministerier, i kommuner og på skoler som en term, der dækker over forskellige måder at kombinere kompetencer, støtte, specialundervisning og almenundervisning med henblik på at sikre, at flere elever får tilgodeset deres undervisningsmæssige behov inden for almenskolens rammer samt forebygge behov for specialundervisning.

Mellemformer er ikke et defineret begreb i lovgivningen, men folkeskoleloven fastlægger, hvordan kommuner og skoler kan tilrettelægge almen- og specialundervisning til elever med særlige behov og giver derfor en ramme for, hvordan der kan arbejdes med forskellige mellemformer. Der foreligger endvidere en vejledning om mellemformer (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021).

Denne undersøgelse indeholder VIVEs forslag til en definition og afgrænsning af begrebet mellemformer, som danner afsæt for en litteraturkortlægning og en praksiskortlægning blandt danske kommuner af deres anvendelse af mellemformer.

Resultater

Undersøgelsen indeholder tre dele:

1. Et forslag til en definition og afgrænsning af begrebet mellemformer
2. En systematisk litteraturkortlægning af eksisterende danske og internationale undersøgelser og forskning
3. En praksiskortlægning af de forskellige typer af kombinationer af special- og almenundervisning, som danske kommuner arbejder med.

Definition af mellemformer

Vi identificerer i kortlægningen to hovedtyper i arbejdet med mellemformer:

• Hovedtype 1: Mellemformer, hvor elevens samlede undervisningstilbud er tilrettelagt sådan, at eleven modtager undervisning både i en almenklasse og i et segregeret specialundervisningstilbud eller modtager specialundervisning på et særligt hold.
• Hovedtype 2: Mellemformer, hvor almenundervisningen tilpasses med henblik på at imødekomme særlige undervisningsmæssige behov inden for almenklassens rammer, idet der tilføres specialpædagogiske kompetencer samt eventuelle øvrige ressourcer.

Udbredt arbejde med mellemformer i danske kommuner

Praksiskortlægningen viser, at hovedparten af de danske kommuner arbejder med mellemformer, som defineret i kortlægningen, idet 81 af de 82 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, angiver, at de arbejder med en eller flere mellemformer. Der er et stort sammenfald mellem de overordnede typer af kombinationer af special- og almenundervisning, der identificeres i litteraturkortlægningen, og de typer af mellemformer, kommunerne arbejder med.

Praksiskortlægningen viser også, at der er forskel på, hvor udbredt arbejdet med mellemformer er blandt skoler internt i kommunerne.

Virkningsfulde indsatser

Fælles for de to overordnede typer af mellemformer er, at indsatser, der netop indgår i definitionen af mellemformer, beskrives som virkningsfulde i ét eller flere af de inkluderede studier i litteraturkortlægningen. Det drejer sig om:

• Fagprofessionelle med særlige kompetencer i forhold til elevernes støttebehov, der varetager undervisningen
• Mere lærerstøtte til de berørte elever sammenlignet med støtten i det almene undervisningsmiljø
• Specialundervisning af elever med støttebehov i almenmiljø sammen med elever uden ekstra støttebehov.

Yderligere beskriver et eller flere af de behandlede studier på tværs af de to overordnede typer af mellemformer det som virkningsfuldt med:

• Samarbejde mellem almenlærer og lærer med specialpædagogiske kompetencer, herunder delt ansvar for den samlede undervisning
• Færre elever i læringsmiljøet end i det almene undervisningsmiljø i hele eller dele af undervisningstiden
• Løbende vurdering af elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel samt tilpasning af undervisning, støtte, pensum og faglige mål.

Metode

Litteraturkortlægning

Idet der ikke på undersøgelsestidspunktet forelå litteratur, der beskriver og undersøger begrebet mellemformer, er litteraturkortlægningen gennemført som en analytisk indkredsning af begrebet mellemformer i litteraturen med afsæt i et forslag til afgrænsning af begrebet.

Litteraturkortlægningen er baseret på en systematisk gennemført søgning med afsæt i på forhånd definerede søgeord. Der indgår kun studier, der er empirisk baseret i kortlægningen. Således er rent teoretiske studier ekskluderet. Det er sket med henblik på at sikre, at den viden, der tilvejebringes, er funderet i en konkret udmøntet praksis, der allerede er høstet erfaringer med. Den gennemførte litteratursøgning inkluderede i alt 2.291 studier. Efter to screeningsrunder er i alt 51 studier vurderet som relevante. Afrapporteringen er baseret på disse studier.

Praksiskortlægning

Praksiskortlægningen er gennemført med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer i landets kommuner. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden februar til april 2021. 82 skolechefer har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen har dermed opnået en svarprocent på 84.