Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­25. august 2022

Unge på vej på arbejdsmarkedet

Betydningen af fysisk og mental sundhed

Unge med lav fysisk sundhed eller lav mental sundhed har større sandsynlighed end andre unge for ikke at være i arbejde, i uddannelse eller have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Dårlige kostvaner, brug af rusmidler og for lidt søvn er blandt årsagerne til lav fysisk og mental sundhed.

Else Ladekjær , Asger Graa Andreasen & Frederik Lund Papke
Børn og unge, Folkeskole, Forebyggelse, Kommune, Sundhed, Uddannelse
Hent rapporten Unge på vej på arbejdsmarkedet

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Ledernes Hovedorganisation (LH) har bedt VIVE om at undersøge betydningen af unges fysiske og mentale sundhed for deres arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse. DA og LH ønsker et vidensgrundlag at stå på, som kan kaste lys på betydningen af unges sundhed og trivsel for deres videre liv, og hvad der kan være med til at give endnu flere unge i udskolingen et sundt og godt liv både fysisk og mentalt.

Resultater

Størstedelen af danske børn og unge har det godt både fysisk og mentalt, men en voksende gruppe har mentale eller fysiske sundhedsudfordringer. Denne udvikling kan have en række negative konsekvenser, bl.a. fordi fysisk og mental sundhed har betydning for børn og unges trivsel og læring.

Overordnet set viser undersøgelsen, at indikatorer for fysisk og mental sundhed har en tydelig sammenhæng med uddannelses- og beskæftigelsesudfald som 25-årige, også når der er kontrolleret for centrale baggrundsfaktorer. I det lange perspektiv er disse resultater relevante, idet der også er en tydelig sammenhæng mellem ikke at være i uddannelse eller i arbejde som 25-årige og lav uddannelse eller offentlig forsørgelsesstatus som 50-årige.

Fysisk sundhed

Undersøgelsens kvantitative analyser viser, at særligt unges rygevaner, motionsvaner og deres selvvurderede helbred ved udskolingsalderen hænger sammen med deres uddannelses- og beskæftigelsessituation som 25-årige.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Eksperter peger på, at en række indsatser med fokus på fysisk aktivitet og kost, fx frokostordning og sund morgenmad i skolen, vil kunne forbedre børns og unges kostmønstre og kunne øge unges generelle fysiske sundhed og derigennem give øget læring. En bredt fundereret model i Island, som retter sig mod at nedsætte unges brug af tobak, alkohol og cannabis, er en virkningsfuld indsats, som dog kræver et omfattende arbejde for at kunne implementeres i Danmark.

Mental sundhed

Mentale sundhedsudfordringer som blandt andet ensomhed og livstilfredshed ved udskolingsalderen har en tydelig sammenhæng med uddannelses- og beskæftigelsessituationen som 25-årige.

Diverse oplysningsindsatser i skolen kan være relevante at implementere for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Det kan fx være temauger omkring mental sundhed på lige fod med ”uge sex”, som Sex og Samfund står for. Derudover peger eksperter på, at søvnproblemer hos unge er en central udfordring, hvori digitale devices spiller en rolle ved at hæmme unges behov for at lade op til næste dag.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Metode

Undersøgelsen bygger på tre hovedanalyser, hvor hovedanalyse 1 består af kvantitative analyser af data fra Årgang 95-undersøgelsen, hovedanalyse 2 består af analyser af interviews med eksperter og aktører med viden om unges mentale og fysiske sundhed samt desk research, og hovedanalyse 3 består af kvantitative, registerbaserede analyser.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 25. august 2022 Dårlig sundhed og trivsel hos unge kan have konsekvenser for deres uddannelse og job
Undersøgelse i gang, februar 2022 - august 2022 Unge på vej ud på arbejdsmarkedet – betydningen af fysisk og mental sundhed
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  3. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Webinar: Få inspiration til at designe ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede socialområde

  6. Rapport

    VIVE og EVA har gennemført et forarbejde med at udvikle en metode til at opgøre praksisnormering

  7. Rapport

    Danske unges uddannelsesforventninger

  8. Nyhed

    Better care, better work? Reablement in Danish home care and the implications for care workers

  9. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  10. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os