Sammenhænge mellem tilvæksten i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge og tildelingen af støtte i skolen

Diagnosernes tilvækst

løbet af ti år har der været en stigning på 48 % i psykiatriske diagnoser blandt 9. klasseselever i Danmark. I dag har 12,3 % af alle 9. klasseselever en psykiatrisk diagnose med ADHD og autismespektrumforstyrrelse som de mest hyppige. Der er dog betydelige forskelle imellem kommunerne, idet 3,5 % til 10 % af børn og unge i den enkelte kommune har en psykiatrisk diagnose.

Betydningen af organisering og økonomi

International forskning peger på, at organisatoriske faktorer såsom økonomistyring på skoleområdet eller procedurerne for tildeling af støtte har indflydelse på diagnosehyppigheden blandt børn: Når skolesystemet sammenkobler diagnoser og tildeling af specialpædagogisk støtte, kan det skabe et incitament for både forældre og fagprofessionelle til at få børn, som har brug for støtte, udredt og diagnosticeret. Ligeledes kan skolernes finansieringssystemer skabe incitamenter til diagnosticering, hvis der tildeles ekstra midler til børn med støttebehov, og såfremt diagnoserne tæller som en form for dokumentation herfor. Det kan skabe udfordringer i form af bland tandet lange ventelister samt et uhensigtsmæssigt diagnosefokus i støtteindsatserne i skolen.

Forskningsprojektets tilgang og ambition

I dansk kontekst mangler vi viden om, hvorvidt og hvordan eventuelle organisatoriske faktorer spiller ind på stigningen i diagnosticering blandt børn, hvilket studiet skal undersøge. Projektet kombinerer statistisk analyse med kvalitative undersøgelser på tværs af familier, skole, kommunal skoleforvaltning, PPR og psykiatri. Gennem projektets tværfaglige tilgang til at undersøge en væsentlig udfordring i det danske velfærdssamfund i en ny belysning er det forhåbningen at kunne bidrage med ny og praksisrettet viden til organiseringen af snitfladerne mellem skole, kommune og regional børne- og ungdomspsykiatri.