Arbejdsområder
Hanne Louise Søgaard Jensen arbejder med undersøgelser på børne- og ungeområdet med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Hun beskæftiger sig især med at evaluere og understøtte udviklingen af indsatser på det udsatte børneområde – fra opsporing af mistrivsel, tidligt forebyggende indsatser, anbringelser af børn og unge samt overgangen til voksenlivet blandt unge i udsatte positioner.
Derudover indgår analyser af grundskoleområdet i hendes arbejde – både på almen- og specialområdet samt i snitfladerne derimellem.
På tværs af projekter har Hanne Louise fokus på, hvordan indsatser omsættes i praksis, og hvilke konsekvenser de har for udsatte børn og unges hverdagsliv, udviklingsmuligheder og langsigtede liv.
Metoder
Metodisk spænder Hanne Louises arbejde fra kvantitative analyser af register- og surveydata til kvalitative studier af praksis, erfaringer og perspektiver blandt børn, unge, forældre og fagprofessionelle. På tværs af projekter har hun fokus på at skabe anvendelsesorienteret viden, der kan kvalificere beslutningsgrundlag og udvikle praksis.
Baggrund
Hanne Louise Søgaard Jensen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2020 og har været ansat i VIVE siden 2020. Tidligere har Hanne Louise været studentermedhjælper ved Trygfondens Børneforskningscenter.