Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 11. AUG 2026
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed

Evaluering af Regionsklinik Lemvig viser gode resultater

  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Evalueringen viser, at klinikken har skabt en velfungerende praksis med et stærkt tværfagligt samarbejde og nye måder at samarbejde med kommunen på.
  • Martin Sandberg Buch

    Projektchef, cand.scient.adm.

    41 39 35 21
    mabu@vive.dk
  • Karen Johanne Boisen Manniche

    Kommunikationskonsulent

    29 13 80 49
    kajm@vive.dk

Klinik for Almen Medicin Lemvig er en regionsklinik drevet af Region Midtjylland. En VIVE-evaluering viser, at klinikken har etableret en effektiv praksis med høj grad af opgaveoverdragelse og et tæt samarbejde med kommunen. Samtidig er omkostningerne på niveau med klinikker under overenskomsten.

Klinik for Almen Medicin Lemvig har skabt en velfungerende almen praksis med erfaringer, der kan styrke det nære sundhedsvæsen. Det viser en evaluering fra VIVE foretaget for Region Midtjylland.

Evalueringen viser, at klinikken har skabt en velfungerende praksis med et stærkt tværfagligt samarbejde og nye måder at samarbejde med kommunen på. Det har givet gode rammer for medarbejderne og skabt erfaringer, som kan være relevante for andre områder med mangel på praktiserende læger.
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE.

For at sikre lægedækningen i områder, hvor det er svært at rekruttere praktiserende læger under overenskomsten, kan regionerne etablere regionsklinikker. Klinik for Almen Medicin Lemvig er en af dem. Med sundhedsreformen bliver denne mulighed permanent.

"Evalueringen viser, at klinikken har skabt en velfungerende praksis med et stærkt tværfagligt samarbejde og nye måder at samarbejde med kommunen på. Det har givet gode rammer for medarbejderne og skabt erfaringer, som kan være relevante for andre områder med mangel på praktiserende læger," siger Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE.

Klinikkens omkostninger per patient ligger på niveau med klinikker under overenskomsten. Samtidig viser evalueringen, at patienternes generelle brug af sundhedsydelser ikke har ændret sig efter overgangen til en regionsklinik.

Erfaringer kan styrke fremtidens nære sundhedsvæsen

Klinik for Almen Medicin Lemvig har udviklet sig til en stabil almen praksis i et område, hvor det gennem længere tid har været svært at rekruttere praktiserende læger. Erfaringerne er relevante i en tid, hvor der er stort fokus på at sikre lægedækning, geografisk lighed i sundhedstilbud og mere sammenhængende patientforløb.

"Undersøgelsen viser, at klinikken både har sikret lægedækningen og udviklet nye måder at organisere almen praksis. Erfaringerne rækker ud over den enkelte klinik og kan bruges som afsæt for at udvikle samarbejdet mellem almen praksis og kommuner og regioner i andre dele af landet," siger Martin Sandberg Buch.

VIVE anbefaler, at regionen bygger videre på de gode erfaringer fra Lemvig. Det gælder både udviklingen af klinikken, det tætte samarbejde med Lemvig Kommune og deling af erfaringerne med andre områder, hvor regionerne skal sikre lægedækning og skabe mere sammenhængende patientforløb.

Almen praksis under og uden for overenskomsten

Praksis under overenskomsten
Praksis under overenskomsten omfatter klinikker, der drives efter aftalen mellem Regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Det kan være enkeltmands- eller kompagniskabspraksis samt forskellige samarbejdsformer som delepraksis, samarbejdspraksis, netværkspraksis, licensklinikker, satellitpraksis og læger med flere ydernumre. Fælles er, at de leverer almen lægehjælp efter overenskomstens regler.

Praksis uden for overenskomsten
Praksis uden for overenskomsten drives ikke efter den almindelige overenskomst med PLO, men etableres af regionen for at sikre lægedækningen, hvor der mangler praktiserende læger. Det omfatter regionsklinikker (som kan etableres permanent), udbudsklinikker og midlertidige almenmedicinske lægetilbud.

Kilde: Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport 

Om undersøgelsen

VIVEs evaluering er baseret på:

  • besøg i klinikken med observation af det daglige arbejde med patienterne
  • interviews med klinikkens medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere (17 personer i alt)
  • dokumenter om klinikkens organisering, arbejdsgange og udviklingsprojekter
  • analyser af klinikkens ydelser og økonomi sammenlignet med PLO-klinikker i de omkringliggende kommuner
  • registeranalyser af de tilknyttede patienters brug af sundhedsydelser sammenlignet med patienter i udbudsklinikker og PLO-klinikker i de omkringliggende kommuner.

Relateret indhold

Rapport
31. JUL 2026

Slutevaluering af Klinik for Almen Medicin i Lemvig

  • Sundhed
  • Økonomi og styring
  • Sundhed, Økonomi og styring
Rapport
22. SEP 2022

Midtvejsevaluering af Klinik for Almen Medicin i Lemvig

  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed
Rapport
31. OKT 2023

Speciallæge i almen medicin

  • Sundhed
  • Sundhed
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev