Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 31. JUL 2026
  • Sundhed
  • Økonomi og styring
  • Sundhed, Økonomi og styring

Slutevaluering af Klinik for Almen Medicin i Lemvig

Organisering, ydelser og tilknyttede patienters forbrug af sundhedsydelser

Udgivelsens forfattere:

  • Martin Sandberg Buch
  • Serkan Korkmaz
  • Jakob Kjellberg
  • Sundhed
  • Økonomi og styring
  • Sundhed, Økonomi og styring
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Martin Sandberg Buch

    Projektchef, cand.scient.adm.

    41 39 35 21
    mabu@vive.dk

Klinik for Almen Medicin Lemvig har i efteråret 2024 etableret en almen praksisdrift, der fremstår effektiv og med en høj grad af opgaveoverdragelse fra læger til øvrigt personale. Omkostningerne ved at drive klinikken er sammenlignelig med gennemsnittet for klinikker under overenskomsten for Praktiserende Lægers Organisation.

Udfordringer med mangel på praktiserende læger har ledt til nye klinikformer, hvor læger ansættes i klinikker som ejes og drives af regionerne. Regionsklinikker ses samtidig som en mulighed for at afprøve nye samarbejdsformer mellem sundhedsvæsenets sektorer og for at nytænke organiseringen af det patientrettede arbejde.
VIVE har evalueret Klinik for Almen Medicin Lemvig med fokus på klinikkens organisering, tværsektorielle samarbejde, økonomi og tilknyttede patienters forbrug af sundhedsydelser.

Gode rammer og samarbejde

Evalueringen viser, at Klinik for Almen Medicin har etableret en praksisdrift, hvor personalet oplever gode rammer for det patientrettede arbejde og et godt tværfagligt samarbejde mellem læger og øvrigt personale. Fraværet af ydelseshonorering har blandt andet fungeret som afsæt for at gentænke det patientrettede arbejde i retning af færre konsultationer, samt at udvikle samarbejdet med Lemvig Kommune.

Det fremgår at der er udviklet nye samarbejdsformer med sygedagpenge- og ældreområdet der fremstår lovende, ligesom der er udviklet en model for samarbejdet om akut indlæggelsestruede borgere der opleves velimplementeret og virkningsfuld af de involverede.

Klinikkens omkostninger per patient er sammenlignelig med gennemsnittet for klinikker under overenskomsten for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og der ses ikke signifikante ændringer i de tilknyttede patienters forbrug af sundhedsydelser, der kan knyttes til overgangen fra PLO-klinik til regionsklinik.

Regionsklinikken som model for fremtidens nære sundhedsvæsen

Evalueringen viser, at regionsklinikken har udviklet sig til en stabil og velfungerende almen praksis i et område, hvor rekruttering af praktiserende læger har været en vedvarende udfordring. Erfaringerne er relevante i en tid, hvor lægedækning, geografisk lighed i sundhedstilbud og styrkelse af det nære sundhedsvæsen står højt på den sundhedspolitiske dagsorden.

På baggrund af evalueringen peges der på tre centrale udviklingsspor: For det første er der behov for at konsolidere klinikkens drift efter en markant patienttilgang i efteråret 2024. For det andet bør det positive samarbejde med Lemvig Kommune videreudvikles -og deles - da tæt koordinering mellem almen praksis og kommune er en vigtig forudsætning for sammenhængende patientforløb. For det tredje bør de erfaringer, der er opnået med etablering og drift af regionsklinikken, systematisk opsamles og bringes i spil i andre områder, hvor regionerne kan få behov for at sikre lægedækningen gennem alternative organisationsformer.

Læs hovedresultaterne

Relateret indhold

Rapport
31. OKT 2023

Speciallæge i almen medicin

  • Sundhed
  • Sundhed

Udgivelsens forfattere

  • Martin Sandberg BuchSerkan KorkmazJakob Kjellberg

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Region Midtjylland
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev