At være med døden

De seneste år har der været en stigende interesse for døden, både politisk, blandt fagprofessionelle og i medierne. Blandt den brede befolkning er der imidlertid en grundlæggende ambivalens overfor døden. I en tid, hvor ældreplejen er presset, og hvor der samtidig i stigende grad er et fokus på, at både civilsamfund og pårørende skal varetage en større omsorgsopgave, er det vigtigt med viden om, hvordan man kan være nærværende hos døende personer.

Derfor har VIVE undersøgt den omsorg og praksis, som frivillige vågere yder for døende personer. I de danske vågetjenester sidder frivillige hos døende personer, som ellers havde ligget alene, hvis der ikke er pårørende, eller de pårørende ikke kan være til stede.

Vågernes opgave er at være til stede

I modsætning til fagprofessionelle, som ofte skal løse specifikke og definerede opgaver, er vågernes handlingsrum væsentligt mindre. Vågernes hovedopgave er i stedet at være sanseligt nærværende.

Ved at appellere til den døende persons sanser – gennem berøring, synlighed, lyde og dufte – viser de frivillige vågere kontinuerligt den døende person, at de er til stede. Samtidig vurderer de rummet, de er i, og de kropslige og følelsesmæssige signaler, den døende person giver. Ud fra dette tilpasser de, hvor nærværende eller hvor tilbagetrukne, de er.

Vågernes omsorg er således baseret på en kontinuerlig refleksion over den døende persons aktuelle behov samt en erfaringsbaseret viden om, hvordan man kan være hos en person, der er i livets afslutning.