Danske unges uddannelsesforventninger og -forløb

Denne rapport er en del af et stort forskningsprojekt finansieret af Lauritzen Fonden. Projektet følger en socialt bred gruppe på 100 unge, fra de går ud af 9. klasse, til de er 26 år. I dette nedslag er 76 af de unge interviewet i starten af 20’erne. Rapporten kaster lys over, hvordan deres forventninger til uddannelse udvikler sig i løbet af ungdommen, og hvordan forventninger omsættes til reelle valg.

Rapporten viser, at erfaringer fra familie, opvækst, hverdagsliv, uddannelse, sabbatår og ungdomsjob gradvist former de unges uddannelsesforventninger og uddannelsesvalg samt deres forståelse af, hvem de er, hvad de kan, og hvilke fremtider der opleves som mulige for dem. 

Social baggrund, minoritetsstatus og køn har betydning for uddannelsesforventninger

Udviklingen i unges uddannelsesforventninger er tæt forbundet med familiebaggrund, minoritetsstatus og køn. Disse faktorer har ikke alene betydning for det konkrete uddannelsesvalg, men også for, hvilke uddannelsesmuligheder der tidligt fremstår som realistiske, attraktive eller overhovedet tænkelige i løbet af uddannelsesforløbet. 

Uddannelsesvalg er ikke en lineær proces

Undersøgelsen viser, at det ikke er meningsfuldt at forstå unge som enten on-track eller off-track i deres uddannelsesforløb. De interviewede unge går sjældent den lige vej fra A til B. For mange er disse ikke-lineære forløb problemfrie, mens de for andre unge er mere risikofyldte. Det gælder for eksempel de unge, som er på kanten af uddannelsessystemet med få ressourcer hjemmefra eller dårlige skoleerfaringer. Det kan også gælde for unge, som er meget i tvivl eller mistrives i deres uddannelsesvalg.

Evnen til at forestille sig fremtiden gør uddannelsesvejen nemmere

De unges evne til at forestille sig og navigere i fremtidige muligheder er vigtig for deres vej gennem uddannelsessystemet. Men evnen til at forestille sig fremtiden kan skabe ulighed, da unge med gode sociale, økonomiske og erfaringsmæssige ressourcer oplever, at det er nemmere at forestille sig en bred vifte af fremtider og omsætte dem til konkrete planer. 

Resultaterne fra undersøgelsen peger således i retning af behovet for en differentieret og inkluderende ungdomspolitik, hvor fokus ikke kun er på uddannelse og beskæftigelse som output, men også på unges evne til at forestille sig og skabe forskellige former for gode liv. Dertil kommer et behov for et mere fleksibelt uddannelsessystem, som kan tilpasses unges skiftende situationer og understøtte dem i overgange til og mellem uddannelser samt lette deres tilbagevenden til og gennemførelse af uddannelse.