Martin Williams Strandby

I løbet af et år forlader næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver sit job. Oplevelsen af kollektiv sammenhængskraft, faglig tryghed og handlemuligheder kan give flere rådgivere lyst til at blive i jobbet.

Unge, forældre og fagprofessionelle, som har støttende indsatser fra kommunen tæt inde på livet, har udvalgt og prioriteret de spørgsmål, vi mangler svar på, for at skabe bedre støttende indsatser. Formålet med undersøgelsen er, at flere børn og unge i fremtiden kan få den støtte og hjælp fra kommunen, som de har brug for.

Flere indsatser til at fremme børn og unges fællesskaber viser positive effekter. Det viser en litteraturkortlægning, som VIVE har gennemført for Trivselskommissionen. Indsatser med positive effekter fokuserer fx på at inddrage hele skolen, på et fastlagt fagligt program eller indhold, på social interaktion uden for undervisningssituationer samt på de fysiske rammer om børnenes samvær.

Forældre, fagprofessionelle og børn har prioriteret spørgsmål, vi mangler svar på, hvis dagtilbud og børnehaveklasse skal bidrage til at ruste børn til den bedst mulige efterfølgende skolegang. Formålet er på lang sigt, at de kan gennemføre grundskolen og en ungdomsuddannelse. Dette er den tredje af i alt fire afdækninger i initiativet 10 skridt til børn og unges uddannelse, som VIVE og TrygFonden sætter fokus på.

Et lodtrækningsforsøg af skoleindsatsen Doolexia, som er rettet mod elever med ordblindhed og andre læse- og stavevanskeligheder, viser, at indsatsen hjælper eleverne til at stave og læse bedre, og effekten holder ved et halvt år efter, Doolexia-forløbet er afsluttet.

Mestringsluppen er en ny gruppebaseret indsats til 8-14-årige børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som oplever udfordringer i sociale samspil i skolen. VIVEs evaluering af indsatsen indikerer, at de børn, der har deltaget i Mestringsluppen, har fået nemmere ved at mestre hverdagen og deltage i sociale fællesskaber. Dertil kommer, at indsatsen både er efterspurgt og kan implementeres i forskellige kommunale kontekster.

Erfaringer fra syv frivillige sociale organisationer og foreninger viser, at sårbare og udsatte børnefamilier ønsker støtte og hjælp til deres umiddelbare udfordringer i hverdagen. Det er her, organisationerne kan byde ind, og det kan være trædesten til på længere sigt at styrke familierne.

Langt den største aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet inden for life science er de ikke-formelt kompetencegivende uddannelser. Det kan for nogle medarbejdere være en udfordring at navigere i udbuddet af life science-uddannelser, og der efterspørges øget overblik og samarbejde mellem uddannelserne, tværfaglige og specialiserede uddannelser samt uddannelser, der retter sig mod fremtidige behov. Relativt få medarbejdere på life science-området tager en formel efter- og videreuddannelse.

VIVE har udarbejdet en model med principper for, hvordan socialfaglige medarbejdere skal bidrage til arbejdet i skoler og dagtilbud med at hjælpe børn og unge i mistrivsel eller risiko for mistrivsel. Modellen kan bruges af kommunale ledere, lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud samt medarbejdere i understøttende funktioner.

Denne undersøgelse er baseret på en systematisk indsamling af viden om forældres oplevelse af myndighedssagsbehandling, når deres barn har en børnesag. Den måde, der sagsbehandles på, og den måde, forældrene mødes af sagsbehandleren, har afgørende betydning for forældrenes deltagelse og inddragelse i sagsbehandlingen.

VIVE har undersøgt, hvordan forskellige indsatser arbejder med at støtte udsatte unge i overgangen til voksenlivet. Denne viden skal skabe grobund for at nytænke den støtte, som de unge får.

Fagprofessionelle kan med boggaver og støtte til plejefamilier og udsatte familier styrke interessen for læsning og højtlæsning og dermed understøtte den sproglige og læringsmæssige udvikling for børnene. Det ændrer vaner i familierne og giver blandt andet mere samvær, nærvær og ro.

Læringsfællesskaber kan understøtte elevers trivsel og faglige udvikling. Det kan styrkes ved at have det rette fokus på eleverne, de nødvendige ressourcer og kompetencer og gennem organiseringen af samarbejdet. Det viser denne kortlægning af eksisterende viden og praksiserfaringer om læringsfællesskaber.

Tre kommuner har som forsøg været undtaget fra en række paragraffer i serviceloven. Det har gjort det muligt at omlægge socialrådgivernes arbejde, så de bruger meget mindre tid på dokumentation og meget mere tid med udsatte familier. Resultatet er, at rådgiverne kommer hurtigere ind i sagerne, at indsatser bliver sat hurtigere i værk, og at børn og forældre er mere inddraget i deres sag. Evalueringen af forsøget viser også, at der er forsigtige tegn på, at børnene profiterer af disse ændringer.

Kun 31 ud af 543 frie grundskoler har valgt selv at føre tilsyn med skolen. For selvom skolerne finder selvevalueringsarbejdet værdifuldt, er det en tidskrævende proces. Det viser denne ene af to delrapporter om tilsynet med de frie grundskoler i Danmark. Denne delrapport II skildrer de selvevaluerende fri grundskoler, mens delrapport I undersøger de skoler, der har valgt en ekstern tilsynsførende.

Størstedelen af frie grundskoler gør brug af eksterne tilsynsførere. Mange tilsynsførende besøger skolerne flere gange end pålagt, men sjældent uanmeldt, og visse har tendens til at besøge samme skoletype. Det viser denne ene af to delrapporter om tilsynet med de frie grundskoler i Danmark. Denne delrapport I skildrer de skoler, der har valgt eksternt tilsyn, mens delrapport II undersøger de selvevaluerende frie grundskoler.

Mange kommuner er i gang med at omlægge deres indsats for børn og unge til en tidligere forebyggende indsats. Ambitionen er, at flere udsatte børn og unge får gode opvækstbetingelser med den trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt ind i voksenlivet. I en ny rapport samler VIVE erfaringer fra 18 kommuner, der på hver sin måde arbejder med omlægningen af indsatsen.

Tre kommuner har fået lov til at afprøve nye metoder i det børnesociale arbejde. Projektet er et frikommuneforsøg og skal frigøre ressourcer til at følge sociale sager tættere. De foreløbige resultater i VIVEs midtvejsevaluering peger på, at forsøget fører til hurtigere beslutning i sagerne, hurtigere og mere målrettede indsatser og bedre inddragelse af børnene og deres familier.

Frikommuneforsøget Én plan er lykkedes med at give udsatte borgere en mere individuel og sammenhængende indsats. Det viser VIVEs midtvejsevaluering af forsøget, der også peger på fordele og ulemper ved de forskellige tilgange, som ni frikommuner har haft til opgaven.

VIVE har udarbejdet et metodeværktøj, der kan understøtte en tværgående vurdering af, om satspuljen lever op til sit formål – nemlig at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomst og svage grupper på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det nye metodeværktøj giver mulighed for at få indblik i satspuljens samlede anvendelse fra 2019 og frem.

De seneste 10 år har landets akutmodtagelser arbejdet for at sikre smidige arbejdsgange og effektive behandlingsforløb. En ny kortlægning viser, at det også fremover er afgørende at have fokus på speciallægekompetencer i akut-modtagelserne. Fokus på samarbejde og arbejdsdeling mellem akutmodtagelserne og de øvrige aktører på akutområdet er et andet væsentligt pejlemærke i fremtiden.

VIVE har revideret og opdateret det socialfaglige redskab ’De aldersopdelte fokusom-råder’. Redskabet bruges i forbindelse med den socialfaglige metode ICS, som benyttes af sagsbehandlere på børn- og ungeområdet landet over. Opdateringen af ’De aldersopdelte fokusområder’ sker som følge af, at ICS er blevet forenklet.

Videndeling og kendskab til hinandens praksis blandt de fagprofessionelle, systematik i overlevering mellem institutioner og digitale løsninger, der understøtter kommunikationen. Det er nogle af de faktorer, som har betydning for at sikre sammenhæng for især udsatte børn og unge, når de overgår fra daginstitution til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det viser VIVEs undersøgelse, der trækker på eksempler fra otte kommuner.

VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne anvender progressionsmålinger, når de sagsbehandler på området for socialt udsatte børn og unge. Undersøgelsen kigger også på, hvordan kommunerne anvender data fra målinger som beslutningsgrundlag i den overordnede ledelse og styring af området.     

Langt de fleste retningslinjer, regler og dokumentationskrav, som kommunerne selv har indført, har et klart formål for ledere og medarbejdere og bidrager til kvaliteten i arbejdet. De oplever dog, at enkelte regler er meningsløse, og at det kan være vanskeligt at finde og få adgang til reglerne. Det viser VIVEs undersøgelse af to kommuners selvpåførte bureaukrati.

Landets dagtilbud har i dag en lang række samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige aktører om sociale indsatser. Det kan være indsatser for unge mødre, styrkelse af forældreevnen hos udsatte familier og systematiseret samarbejde mellem fagprofessionelle. VIVE har kortlagt området og har beskrevet 13 af indsatserne nærmere. 

Denne rapport tilbyder et overblik over de praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Derudover identificeres og beskrives lovende praksis på området.

Udviklingsprojektet ’Børn, der flygter alene’ skal hjælpe uledsagede flygtningebørn og unge ind i det danske samfund ved hjælp af blandt andet integrationsfamilier. KORAs evaluering viser, at der er gode perspektiver i projektet, og at børnene og de unge har gavn af det. Projektet kan dog fortsat udvikles på en række punkter.

Billund Kommune har en omfattende og kompleks tilbudsvifte til unge mellem 15 og 30 år, som skal have hjælp til at komme i gang med en uddannelse eller et job.  Det stiller store krav til koordination, viser en analyse, som KORA har udarbejdet for kommunen. 

Læringsfællesskaber har en række potentialer til at følge og støtte elevers læring og trivsel. VIVE har kortlagt eksisterende viden og praksiserfaringer på området og samler i dette katalog til inspiration for læringsfællesskabernes arbejde en række handlingsrettede anbefalinger og eksempler indhentet fra syv danske skoler.

Dette inspirationskatalog beskriver otte konkrete eksempler på, hvordan og på hvilke områder forskellige kommuner arbejder med tidligere forebyggende indsatser på børn og unge-området. Ideen med kataloget er at synliggøre og sprede erfaringerne, så de kan være med til at skabe en endnu bedre fælles indsats for udsatte børn og unge og deres familier.