Misja Eiberg

Den familieretlige reform har forbedret inddragelsen af børns perspektiv i de familieretlige sager. Forældrene oplever dog i mindre grad at få hjælp til at håndtere deres problemer.

Mange børn oplever i Familieretshuset en mulighed for at frit at kunne komme til orde i deres forældres konfliktfulde skilsmissesag. De yngste børn har lidt sværere ved at forstå børneinddragelsen end de ældre børn, men fra 2022 til 2023 er de yngste børns forståelse og interesse i børneinddragelsen steget. Det viser VIVEs nye undersøgelse af børneinddragelse i Familieretshuset, der følger op på en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2022.

De fleste børn er glade for den børnesamtale, de bliver tilbudt i Familieretshuset, når deres forældre har svært ved at samarbejde. Især de børn, som er blevet godt forberedt på samtalen, åbner mere op og finder samtalen vigtigere, end børn der ikke er blevet klædt ordentligt på til samtalen. Det viser VIVEs undersøgelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022.

Notat beskriver det præliminære udviklingsarbejde af et analyseinstrument til brug i dynamisk assessment af børns kognitive funktion og udredning af indlæringsvanskeligheder.

Anbragte børn og unge klarer sig gennemgående langt dårligere i skolen end andre børn og har oftere brug for skolestøttende indsatser. Når man skal afgøre, hvordan anbragte børn bedst kan støttes i skolearbejdet, ser det ud til at gøre en forskel, hvilken udredningsmetode man bruger som grundlag for arbejdet.

Forskningsprojektet har afprøvet to skolestøttende interventioner, som har til formål at forbedre de anbragtes faglige, sociale og kognitive evner. I denne rapport undersøges implementeringen af den ene af disse interventioner, kaldet ”LUKoP-modellen” (Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik). Rapporten viser, at det i høj grad er lykkedes at implementere LUKoP-modellen i interventionsperioden, og at deltagerne generelt har været tilfredse med interventionen.

Forskningsprojektet ”Skolestøtte til børn i familiepleje” har afprøvet to skolestøttende interventioner, som har til formål at forbedre de anbragtes faglige, sociale og kognitive evner. I denne rapport beskrives den mest succesfulde af de to afprøvede indsatser, kaldet ”LUKoP-modellen (Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik), som en manual til implementering. Manualen er baseret på erfaringerne fra udviklingen og afprøvningen af LUKoP-modellen for 48 anbragte børn i alderen 6-14 år.

I rapporten beskrives resultaterne af et randomiseret kontrolleret forsøg med to skolestøttende indsatser til familieplejeanbragte børn i den danske folkeskole i alderen 6-14 år. Rapporten viser, at børnene generelt udvikler sig signifikant positivt på to effektmål i læsning og på flere af de kognitive mål over tid. Trods signifikant fremgang har børnene dog gennemsnitligt set fortsat et både kognitivt og fagligt niveau, der ligger under populationsnormen i næsten alle henseender.

Dette appendiks er et supplement til rapporten Skolestøtte til børn i familiepleje – Et effektstudie, hvor effekten af to skolestøttende interventioner undersøges. Den ene intervention er skolebaseret og kaldes ”LUKoP”, hvilket er en forkortelse af Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik. Den anden er en hjemmebaseret tutor-indsats kaldet ”Forældre som lektiehjælpere” (FsL).

Uddannelsesforventninger til anbragte børn har betydning for deres faglige præstationer, men blandt andet børnenes kognitive evner betyder mere for, hvordan de præsterer i dansk og matematik. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse af forholdet mellem læreres og plejemødres forventninger og anbragte børns præstationer. Denne videnskabelige artikel beskriver undersøgelsen og præsenterer også en ny model, som kan anvendes til at undersøge forholdet mellem forventninger og præstationer.

Særligt undervisning i små grupper, enten af andre elever eller af lærere, kan løfte elever, der har vanskeligt ved at læse eller ved matematik. Det viser VIVEs Campbell forskningsoversigt, der sammenligner en lang række undersøgelser på området.

I dette notat undersøges implementeringen af den skolestøttende intervention, der kaldes ”Forældre som Lektiehjælpere” (FsL). FsL er en hjemmebaseret tutorindsats inspireret af det canadiske program ’Kids in Care Project’ (Flynn m.fl., 2010), hvor forældre træner fagligt med barnet i hjemmet. FsL har ikke tidligere været afprøvet i dansk kontekst, og derfor er det væsentligt at undersøge, i hvilken grad det er lykkedes at implementere indsatsen succesfuldt.

Bortadoption uden samtykke er en alvorlig sag. Derfor skal dokumentationen være på plads. Det er den ikke i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, skriver fire VIVE-forskere i denne kronik, der er blevet bragt i Jyllands-Posten.

Der ligger altid en tragisk historie bag en tvangsadoptionssag. Men debatten bliver ofte for følelsesladet og i virkeligheden glemmer dem, det handler om, børnene. Vi ved faktisk en del om, hvad det betyder for børn, der bliver bortadopteret.