Rasmus Tue Pedersen

Nye demokratiske redskaber som borgerforslag og borgersamlinger er populære hos både borgere og kommunalpolitikere. De er dog uenige om folkeafstemninger: Borgerne ønsker dem, mens politikerne er mere forbeholdne.

Når seniorer søger nyt job, kan det være en udfordring for dem, at mange forbinder høj alder med lavere læringsvillighed, dårligere helbred og ringere it-kompetencer. Særligt forestillingen om it-kompetencer kan spille en rolle, når arbejdsgivere vurderer potentielle nyansættelser.

Otte ud af ti ønsker at fortsætte i kommunalpolitik, selvom arbejdspresset kan være stort, og oplevelser med chikane er udbredte.

Kommunerne har ikke overskredet deres budgetter samlet set, efter at budgetloven og dens tilknyttede sanktioner blev indført. Sanktionerne har imidlertid også bidraget til at indsnævre de lokalpolitiske frihedsgrader til at prioritere på tværs af år og serviceområder.

Der er mange mulige modeller for borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. De kræver dog grundige overvejelser om både demokrati og økonomi – og lige nu er borgere og politikere ikke umiddelbart enige.

Unge, som er faldet fra på ungdomsuddannelserne, har oftere oplevet personlige, sociale og faglige udfordringer end unge, som har gennemført uddannelserne. Især tyder individuelle barrierer såsom psykiske problemer, mistet interesse for uddannelsen og problemer i privatlivet at være markant mere udtalte blandt de unge, som falder fra.

I Danmark er den politiske polarisering på et niveau, som ikke bør vække bekymring, og selv stærk modvilje mod politiske modstandere får ikke danskerne til at opgive demokratiske værdier. Det viser VIVEs undersøgelse.

Borgernes syn på det lokale demokrati i de danske kommuner har ikke ændret sig markant i løbet af de seneste 20 år. Strukturreformen i 2007 skabte forskelle mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. I 2021 er disse forskelle dog næsten forsvundet igen.

Kommunalpolitikere bruger stadig meget tid på deres politiske hverv, og langt de fleste vil gerne genopstille ved næste kommunalvalg. Politikerne oplever generelt, at arbejdet i kommunen er præget af brede flertal, men over halvdelen mener også, at der er partier og eller personer, der gør mere skade end gavn. Nye spørgsmål viser desuden, at krænkelser af kommunalpolitikere er et udbredt og alvorligt problem.

Spørgeskemaundersøgelser – ledernes egne vurdering af udbytte og virkning af udbyttet af de offentlige lederuddannelser

Covid-19-epidemien har siden marts 2020 tvunget kommunerne til at finde nye måder at levere serviceydelser til borgerne. VIVEs kortlægning viser, at der er sket en række nyskabelser i kommunerne, som har et stort potentiale til at skabe bedre service – også efter covid-19-krisen.

De fleste kommuner benytter udvalgsstyret, men denne styreform kan give udfordringer med at placere ansvar, koordinere og sikre de politiske visioner. VIVEs undersøgelse blandt borgmestre, kommunaldirektører og kommunalpolitikere viser dog, at disse udfordringer generelt opleves som håndterbare.

De fleste danske politikere havde succesfulde karrierer, inden de gik ind i politik, og de kommer fra forskellige lag i samfundet. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt.

Er det politiske holdninger eller jagten på ’likes’, der får brugere på Facebook til at skabe og dele politisk indhold? Ifølge dette studie gør det første sig gældende.

Journalister bruger oftere mænd som ekspertkilder end kvinder. De behøver dog ikke fravælge kvinder for at tækkes læserne: Læserne betragter nemlig kvinder som ligeså kompetente og overbevisende som mænd.

De fleste borgere ønsker ikke at give politikerne mere i løn, selv hvis det kan tiltrække mere kompetente politikere. Borgerne synes at betragte beskedne lønninger som et værn mod politikere, der er motiveret af egne interesser.

Flere tidligere ministre oplever at blive mødt af en skepsis på arbejdsmarkedet, når de forlader ministerkontoret. En undersøgelse af ministres karriere efter endt embede viser, at hver tredje minister oplever at blive mødt af en lukket dør, når de ønsker at gå nye karriereveje. En politisk karriere risikerer derfor at blive en åleruse: nem at komme ind i, men svær at slippe ud af. Og det kan udgøre et demokratisk problem.

Generelt mener danskerne, at politikerne får for meget i løn, og modstanden hænger primært sammen med mistillid til politikerne. Det viser en undersøgelse af danskernes forhold til politikerne og deres lønninger.

Placeringen af underholdningsprogrammet X Factor har i ti år fået flere til at se nyheder. Når X Factor blev sendt både før og efter TV Avisen, steg nyhedernes seertal i gennemsnit med 140 procent, og stigningen var størst blandt de borgere som ellers sjældent ser nyheder. Det konkluderer denne videnskabelige artikel på baggrund af detaljerede data på seertal.

Når politikerne tildeler sig selv højere løn, reagerer borgerne stærkt negativt. Imidlertid er modstanden fra befolkningen mindre, hvis lønstigninger er svære for dem at gennemskue. Det viser en undersøgelse af danskernes reaktion på politiske lønstigninger.

Hvordan vælgere reagerer på de mange tal i politiske diskussioner, afhænger ikke bare af vælgernes egne politiske holdninger. Reaktionerne afhænger ofte i lige så høj grad af, hvordan disse tal præsenteres. Det viser denne videnskabelige artikel, der har været bragt i tidskriftet Scandinavian Political Studies.

Vælgerne lægger mærke til politiske kandidaters personlige baggrund, når de bestemmer sig for, hvem de vil stemme på. Det vigtigste er dog stadig kandidaternes politik, og når vælgerne kender den, betyder kandidaters personlige baggrund som regel mindre.

Selvom de fleste politiske beslutninger i kommunerne træffes med brede flertal, så er det ikke lutter hygge og rundbordssnak. Blandt kommunalpolitikere mener over halvdelen, at der er personer i byrådet, som gør mere skade end gavn for de demokratiske beslutningsprocesser, skriver Rasmus Tue Pedersen i dette debatindlæg, som har været bragt i Altinget.

Til trods for hyppig kritik, viser en undersøgelse fra VIVE, at der hverken er ønsker om eller behov for en ny kommunal styreform, skriver Rasmus Tue Pedersen og Mads Thau. Debatindlægget har været bragt i Altinget.