Malene Lue Kessing

Unge bruger AI-chatbots til at reflektere over egne tanker og følelser. De oplever at få følelsesmæssig og social støtte, men brugen af chatbots er samtidig præget af tvetydighed, tabu og en række potentielle risici, viser en VIVE-undersøgelse.

Forekomsten af belastningsreaktioner som PTSD, depression, angst og stress er fortsat høj blandt polititjenestemænd i Grønlands Politi. Politiets forebyggende indsatser og støttetilbud til medarbejdere efter voldsomme hændelser anvendes, men blandt andet højt arbejdspres og begrænsede muligheder for aflastning udgør fortsat barrierer for at yde en tilstrækkelig forebyggende og støttende indsats.

Alvorlige udfordringer i forældres liv, såsom alvorlig fysisk og psykisk sygdom, misbrug vold og kriminalitet, udgør en risiko for børns sociale og emotionelle udvikling. Det viser en litteraturgennemgang af systematiske reviews og metaanalyser, som VIVE har foretaget.

Denne rapport beskriver stofmisbrugsområdet set fra brugernes synsvinkel. Undersøgelsen viser, at mennesker med stofmisbrug er meget forskellige og har forskellige liv og ønsker. Det er dog et gennemgående træk, at brugerne efterspørger fleksible og helhedsorienterede indsatser, samt udvidet adgang til psykologhjælp, og at mange oplever at stemplingen som ”stofmisbruger” giver dem problemer i mødet med myndigheder og indsatser.

Peer-medarbejdere er ansat til at bruge deres egne erfaringer med psykisk sygdom til at tale med patienter om, hvordan de kan lære at håndtere deres sygdom. De kan blive mødt med flere – til tider modstridende – forventninger fra patienter og personale.

Unge oplever, at den danske velfærdsstat i princippet sikrer alle lige muligheder, men i praksis er deres erfaringer, at forskellige typer barrierer modvirker de lige muligheder. Det konkluderer dette studie om, hvordan unges opfattelser af (u)lighed formes af blandt andet forestillinger om social arv og erfaringer fra skoler, hvor elever mødes på tværs af klasseskel.

På psykiatriske afdelinger knytter patienterne stærke bånd, og de støtter og rådgiver hinanden i arbejdet med sygdommen. Disse relationer ser dog ikke ud til at kunne afhjælp den ensomhed, som mange oplever, når de bliver udskrevet.

Mange borgere med stofmisbrug oplever, at de bliver stigmatiseret i mødet med velfærdsstatens professionelle. Denne videnskabelige artikel viser, at oplevelser af stigmatisering ikke nødvendigvis er relateret til borgerens stofmisbrug, men til deres ringe værdi på arbejdsmarkedet.

Borgere med stofmisbrug oplever møder med professionelle, der insisterer på at være ressourceorienterede og ikke vil anerkende, at stofmisbruget er et stort problem. I stedet bliver de mødt med urealistiske forventninger om arbejdsevne. Det skriver seniorforsker Ditte Andersen og Malene Lue Kessing i denne kronikken, der har været bragt i Information.