Sofie Henze-Pedersen

Fagpersoner oplever en række barrierer, som i praksis kan gøre det vanskeligt at identificere, afgrænse og håndtere psykisk vold mod børn og unge. Barriererne kan medvirke til, at psykisk vold opdages senere i sagsforløbet, håndteres mindre entydigt end andre voldsformer og i nogle tilfælde slet ikke identificeres som psykisk vold.

Børn og unge, der er udsat for vold eller seksuelle overgreb, fortæller ofte ikke om deres oplevelser – og når de gør, så er det en lang proces, hvor de går i gennem tre faser: erkendelsesfasen, opsporingsfasen og håndteringsfasen. I alle faser er tvivl og komplekse overvejelser en del af børnenes og de unges forløb, hvorfor det er vigtigt, at personerne omkring dem er lyttende og bekræftende samt støtter dem i processen.

Samtalematerialerne ‘Bo på krisecenter’ er den første samling af dansksprogede materialer til børn, der flytter på krisecenter. Både børn, mødre og medarbejdere giver udtryk for, at materialerne giver dem redskaber til at tale om oplevelser og følelser forbundet med det at flytte på krisecenter og den vold, som er fundet sted forud for tiden på krisecenter. Det viser VIVEs evaluering af de nye samtalematerialer.

Der er flere styrker ved brug af digital kommunikation mellem børn og uge og deres myndighedsrådgiver. Men der er også faldgruber, som man bør være opmærksom på.

Børn og unge med symptomer på traumer efter seksuelle overgreb kan behandles virkningsfuldt med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT). Evaluering af terapien viser, at de unge, som modtager TF-CBT-behandling, oplever en markant reduktion i PTSD-symptomer. For alle børn og unge ses en markant reduktion i depressionssymptomer og negative tanker samt en forbedring af deres trivsel.

VIVE har identificeret syv overordnede principper i indsatser, der kan støtte børn og unge med autisme eller ADHD.

10 procent af børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder har rømmet anbringelsesstedet mindst én gang inden for de seneste 12 måneder. Det samme gælder for 3 procent af børn og unge anbragt i familiepleje.

Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag i kommunen. Når de inddrages, er det primært for at bidrage til sagen med information og dokumentation. 15 fokuspunkter kan give inspiration til, hvordan børn og unges inddragelse i sagsbehandlingen kan styrkes ud fra deres egne perspektiver.

De sidste ti år er der sket forbedringer i de forebyggende tilbud til grønlandske familier, der oplever udfordringer med omsorg og opdragelse. Tilbuddene er dog fortsat af varierende kvalitet, og der mangler klare retningslinjer for indsatserne. Dertil kommer udfordringer med at rekruttere psykologer og andre fagprofessionelle til udredning og terapeutisk behandling. Det viser en undersøgelse af familiecentre og familiehuse i Grønland, som VIVE har udarbejdet for det grønlandske selvstyre.

Adopterede børn udvikler sig overordnet set mere positivt end børn, der vokser op med andre former for indsatser, såsom anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje. De oplever generelt også en højere grad af stabilitet i deres omsorgsrelationer, men adopterede kan også opleve udfordringer.

Hver sjette ung har været udsat for fysisk vold af deres forældre inden for det seneste år, og hver femte har oplevet en uønsket seksuel hændelse. Det belyser denne rapport, som samler den seneste viden om fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Psykisk vold i nære relationer blev kriminaliseret i 2019, og det har sat fokus på emnet. Denne rapport beskriver, hvad man ved om børn og unge, der bliver udsat for psykisk vold derhjemme, hvad man kan gøre for at forebygge og opspore volden, og hvordan man kan sætte virksomme behandlingsindsatser i værk til de udsatte børn og unge.

Læringsmiljøer i danske småbørnsfamilier varierer med familiernes sociale baggrund. VIVE har undersøgt de centrale elementer i læringsmiljøet i 44 familier og på baggrund heraf karakteriseret de typiske læringsmiljøer i Danmark.

VIVE har revideret og opdateret det socialfaglige redskab ’De aldersopdelte fokusom-råder’. Redskabet bruges i forbindelse med den socialfaglige metode ICS, som benyttes af sagsbehandlere på børn- og ungeområdet landet over. Opdateringen af ’De aldersopdelte fokusområder’ sker som følge af, at ICS er blevet forenklet.

Blandt unge mellem 16 og 20 år er piger og drenge stort set lige seksuelt aktive. Men der er stor forskel på normer og forventninger til de to køns udforskning af deres seksualitet. Derudover påvirker de forskellige normer piger og drenge på forskellige måder.

Denne undersøgelse består af interview med både internationalt adopterede og dansk adopterede og har derfor mulighed for at nuancere adopteredes oplevelser af diskrimination. Undersøgelsen kan derfor belyse, hvornår og på hvilken måde det at have et etnisk udseende, der adskiller sig fra størstedelen af den øvrige befolkning, ligger til grund for den oplevede diskrimination, og hvornår det er andre karakteristika eller forskelle, der får betydning.

I dette notat belyses det, hvordan unge voksne og voksne, der er adopterede, skaber familierelationer og på den måde selv er med til at definere ”grænserne” for deres familie. Analysen fokuserer på, hvordan unge voksne og voksne i deres interviewfortællinger inkluderer og ekskluderer personer fra deres familiebillede. Det undersøges således, hvordan adopterede italesætter og konstruerer deres forskellige familierelationer.

Denne rapport undersøger, hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark med særligt fokus på fremmedadopterede– dvs. adoptioner, hvor barnet ikke havde noget slægtskab eller anden relation til adoptivforældrene forud for adoptionen. Den belyser både adopterede børn og unges opvækstbetingelser og deres situation som unge voksne i Danmark. Undersøgelsen trækker på registeroplysninger og på interviews med adopterede unge voksne og voksne fra årgangene 1989-1994, og deres forældre.

Denne rapport præsenterer og analyserer resultaterne fra en række kvalitative interview med elever i folkeskolen om inklusion. Formålet med rapporten er at undersøge elevernes oplevelser i forbindelse med omstillingen til øget inklusion, som kom i forbindelse med ændringen i Folkeskoleloven i 2012.

Samlet set trives eleverne i folkeskolen ganske fint med øget inklusion. For de elever, der er flyttet fra et specialtilbud til almenundervisningen, har inklusionen givet et fagligt løft i matematik, viser de nationale tests. Samtidig har mange af disse elever dog svært ved at finde sig til rette i almenklassens fællesskaber. Det er nogle af resultaterne af et stort forskningsprojekt om elevernes oplevelse af omstillingen til øget inklusion.

Denne undersøgelse fra SFI tegner et portræt af danske børn af fængslede. Mellem 5 og 6 procent af en børneårgang oplever i løbet af deres opvækst, at far eller mor kommer i fængsel, og de vokser op under meget forskellige vilkår, viser undersøgelsen. Fælles for dem er dog, at de er langt mere udsatte end børn generelt.

Rapporten identificerer forhold og begivenheder i opvæksten, som påvirker sandsynligheden for, at en ung begår kriminalitet. Resultaterne viser bl.a., at udsathed i en tidlig alder øger børnenes sandsynlighed for at begå ungdomskriminalitet. Resultaterne tyder på, at for at forebygge ungdomskriminalitet bør man sætte ind med en tidlig og bred indsats i børnenes familier. Ligeledes bør indsatser, der målrettes de 11-årige, fokusere på trivsel, sociale relationer og tidlig risikoadfærd.

Børne- og ungerådgiveres sprog og forståelser af børn og forældre kan skabe forskellige muligheder for, hvordan børn og forældre inddrages i børnesager. Det peger en ny analyse på, som beskriver, hvordan rådgiverne ofte ser børn som sårbare og uskyldige. Forældrene derimod ses primært som ansvarlige og kan holdes til ansvar for de udfordringer, der beskrives i sagen. Disse forskellige perspektiver på børn og forældre kan skabe en skævhed i, hvordan de inddrages.

Hvordan oplever kvinder, der har levet med en voldelig partner, den vold, de er blevet udsat for – ikke kun i de øjeblikke, hvor den finder sted, men også i voldens ”efterliv”? Det belyser denne videnskabelige artikel, som tager udgangspunkt i kvindernes egne perspektiver på, hvordan voldens indflydelse rækker både bagud og fremad i tid – og former livet i nutiden.

I 1965 udgav A. F. Davies artiklen The Child’s Discovery of Social Class, som var forud for sin tid i forhold til at sætte børns perspektiver på og forståelser af deres liv og verden i centrum. Artiklen kan stadig inspirere sociologien i dag, og denne artikel – som er en del af jubilæumsudgaven af det internationale tidsskrift Journal of Sociology – illustrerer, hvordan et fokus på børns egne perspektiver har bidraget til udviklingen af forskningen om vold i familier.

I denne videnskabelige artikel præsenteres BIMO-modellen (BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet). Modellen er en tilpasning og videreudvikling af Lundy-modellen, og den giver afsæt for at forstå og reflektere over, hvilke forhold der særligt har betydning for børneinddragelse på myndighedsområdet.

Hvad vil det sige at være barn af nogen? Denne videnskabelig artikel identificerer tre aspekter af det at være barn af nogen. Aspekterne kan bruges til at opnå bedre forståelse for børns oplevelser og handlinger samt de moralske dilemmaer, som de kan stå i, når familien udfordres af eksempelvis vold eller kriminalitet.

Et hjem kan spille en vigtig rolle i processen med at komme videre efter vold. Derfor er det vigtigt ikke blot at tilbyde en bolig eller et ophold til voldsudsatte kvinder og børn, men også at have fokus på, hvordan forskellige steder understøtter eller udfordrer oplevelsen af hjem.

Når en kvinde går fra en voldelig partner, slutter volden ikke nødvendigvis. Denne videnskabelige artikel belyser, hvordan kvinder, der bor på krisecenter, oplever at leve med volden. Vold er ikke blot en handling, der udøves og forsvinder igen, men en begivenhed, der bearbejdes over tid, og på den måde kan blive en del af hverdagen.

Hvordan oplever børn hverdagen, mens de bor på krisecenter? Børnenes hverdag udspiller sig sammen med andre familier og med medarbejderne, og der skal tages mange hensyn. Det kan gøre det svært for børn at skabe deres egne ”pladser”, hvor de for eksempel har kontrol over, hvad de vil lege, med hvem og hvornår.

Børn og mødre på krisecentre lever i et halvoffentligt rum, hvor personale og fagpersoner følger med i deres liv fra sidelinjen. Det har betydning for, hvordan familielivet praktiseres, og hvordan mødrene og deres børn forstår og definerer familien. Det viser et feltarbejde på et dansk krisecenter, som denne videnskabelige artikel beskriver.

Hvordan oplever børn forholdet til deres mor og far, mens de bor på krisecenter? Det undersøger denne videnskabelige artikel. På trods af volden er både mor og far vigtige for børnene. Børnene udvikler nye måder at være forbundet med deres far, selvom de ikke fysisk er sammen, for eksempel ved at høre hans yndlingsmusik.

Der ingen direkte sammenhæng mellem åbenhed om adoption og en positiv identitetsdannelse blandt adopterede. Som fagprofessionel er det imidlertid vigtigt at imødekomme de adopteredes behov for åbenhed eller det modsatte. Det fremgår af en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet ’Adoption Quarterly’.

I en hverdag præget af vold og opbrud, kan det at skabe og fastholde et almindeligt hverdagsliv og en oplevelse af normalitet, være en måde at håndtere usikkerhed og svære situationer på. Dette bogkapitel illustrerer den særlige betydning som det almindelige og genkendelige har for børn og mødre, der flytter på krisecenter

Undersøgelse beskæftiger sig specifikt med tre indsatser til børn og unge med ADHD og deres familier: KiK, PMTO og M-SKP.

At slippe ud af et voldeligt forhold er ikke altid ensbetydende med, at volden slutter. For nogle skifter den blot form – men dens effekt er den samme: den fastholder kvinden i et uafsluttet forhold til en voldelig person. Det skriver seniorforsker Sofie Henze-Pedersen i dette debatindlæg, der har været bragt i Politiken.

For at vi som samfund kan tilbyde personer, der er udsat for vold, den rette hjælp og støtte, er det vigtigt, at vores sprog er i stand til at indfange deres perspektiv. Det skriver seniorforsker Sofie Henze-Pedersen i dette debatindlæg, som har været bragt i det online medie Socialt Indblik.

Bortadoption uden samtykke er en alvorlig sag. Derfor skal dokumentationen være på plads. Det er den ikke i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, skriver fire VIVE-forskere i denne kronik, der er blevet bragt i Jyllands-Posten.

Børn fortæller sjældent om de overgreb, de er udsat for. Derfor kan det være meget svært at opdage, hvis et barn har lidt overlast. Vejen frem er dialog. At tale med ofrene er den konstruktive måde at hjælpe dem på. Det skriver forsker Sofie Henze-Pedersen i denne kronik, der har været bragt i Jyllands-Posten.

Vidensbaserede konklusioner om socialpolitiske temaer kan altid bruges politisk. Men VIVEs rapport om adoption som social indsats har ikke efterstræbt oneliners eller ensidige resultater, skriver professor Tea Torbenfeldt Bengtsson og forsker Sofie Henze-Pedersen i denne replik.

Der ligger altid en tragisk historie bag en tvangsadoptionssag. Men debatten bliver ofte for følelsesladet og i virkeligheden glemmer dem, det handler om, børnene. Vi ved faktisk en del om, hvad det betyder for børn, der bliver bortadopteret.

Det er ikke nok at tælle og dokumentere, når vi hjælper kvinder og mænd, der har været udsat for vold. Vi må udvikle et sprog, som giver os mulighed for at forstå, hvordan volden kan præge livet længe efter, at de voldelige handlinger har fundet sted.

Forskerne bag undersøgelsen ”At vokse op som adopteret i Danmark” fortæller om udvalgte resultater fra projektet.

Forskerne bag undersøgelsen ”At vokse op som adopteret i Danmark” fortæller om udvalgte resultater fra projektet.

Videnshæftet beskriver børn og unges erfaringer og proces med at gøre opmærksom på og fortælle om vold og seksuelle overgreb. Det er vigtig viden, fordi mange børn og unge, som har været udsat for vold og seksuelle overgreb i hjemmet, ikke fortæller om overgrebene til nogen. Dette kan have store konsekvenser, fordi myndighederne derfor sent eller aldrig får kendskab til sagerne og derfor ikke har mulighed for at give børnene og de unge den nødvendige hjælp og støtte.

Dette notat introducerer BIMO-modellen (Model for BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet), der kan bruges som afsæt for at forstå og reflektere over børneinddragelse på myndighedsområdet.