Vibeke Myrup Jensen

Initiativet for fagligt løft og øget trivsel efter covid-19 førte til øget skoleglæde og lavere fravær blandt deltagende elever i indskolingen og lidt højere standpunktskarakterer i dansk for elever i 9. og 10. klasse.

Et lodtrækningsforsøg af skoleindsatsen Doolexia, som er rettet mod elever med ordblindhed og andre læse- og stavevanskeligheder, viser, at indsatsen hjælper eleverne til at stave og læse bedre, og effekten holder ved et halvt år efter, Doolexia-forløbet er afsluttet.

Hver syvende 15-årig har utilstrækkelige matematikfærdigheder, hvilket forringer deres uddannelseschancer. Men faglige resultater kan allerede i indskolingen bruges til at opspore matematikvanskeligheder i 9. klasse.

Undervisere i folkeskolen har generelt været tilfredse med Det nationale initiativ for de mest udsatte børns læring og trivsel efter covid-19. Eleverne har dog blandede oplevelser. De oplever at have haft lettere ved at få hjælp i timerne, men også mere uro og støj i timerne.

Mange kommuner benytter sig af en skolestartsmodel, hvor børn begynder i skolefritidsordningen i foråret, inden de starter i skole. VIVE har foretaget en undersøgelse af modellen og finder tegn på, at børn med denne skolestartsmodel mistrives mere i 0. klasse end børn, som overgår til skolen i august. Undersøgelsen finder dog ingen statistisk sikre tegn på, at den tidlige skolestartsmodel påvirker børns selvtillid, skoletilfredshed, fravær eller sproglige færdigheder i 0. klasse.

LEAPS - Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science - har til formål at skabe en skole med mening gennem en tværfaglig og projektbaseret undervisning. I de sidste 5 år har Kata Fonden arbejdet med at modne og udvikle LEAPS på fire skoler. VIVE har bidraget til evalueringen.

Kometernes jul er lykkedes med at nå bredt ud til målgruppen af 7-14-årige børn. Mange af børnene synes at have fået vakt en umiddelbar nysgerrighed på at vide mere om planeter, teknologi og eksperimenter. Til gengæld er der ingen målbare effekter på målgruppens interesse for videnskab og teknologi. Det viser VIVEs og Epinions evaluering af udbredelsen, modtagelsen og effekter af Kometernes jul og læringsuniverset Universet Udenom.

Lærernes undervisningspraksis har en stærkere sammenhæng med skoleelevernes faglige resultater, end lærernes kompetencer og rammebetingelser har. Det gælder især for elever med lave faglige resultater. Det understreger betydningen af lærernes undervisningspraksis for elevernes læring.

Højt skolefravær giver dårlige resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Det gælder særligt for de fagligt svageste elever, der samtidig også har det højeste fravær.

Fire år efter folkeskolereformen blev iværksat, er der ingen større ændringer at finde i elevernes faglige resultater i dansk og matematik i 9. klasse sammenlignet med årene før reformen. Der er dog tegn på fremgang i matematik og tilbagegang i dansk i de nationale test i 6. klasse. Flere udskolingsklasser oplever, at der er ro i timerne, hvilket også afspejler sig i bedre faglige resultater for disse elever.

Fire år efter, at folkeskolereformen blev sat i værk, er der fortsat er et stykke vej til fuld implementering af reformens elementer. Det kan være én af årsagerne til, at folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Dog ser det ud til, at muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to voksne i klassen skaber trivsel på mellemtrinnet.

I dette notat giver VIVE et overblik over de seneste fire års analyser af Folkeskolereformen. Vi ser blandt andet på, hvordan det er gået med elevernes faglighed og trivsel, og hvordan elever, forældre, lærere og skoleledere oplever en række af reformens tiltag.

Flere lærere og pædagoger end tidligere oplever, at understøttende undervisning i høj grad fremmer elevernes læring, og flere lærere samarbejder med kolleger om undervisningen. Det viser fjerde og sidste statusrapport, som beskriver lærernes og pædagogernes oplevelse af folkeskolen efter reformen.

Langt de fleste elever er glade for at gå i skole, og trivslen er på cirka samme niveau som før reformen. Elevernes faglige deltagelse og interesse er også forholdsvis høj. Men der er stadig udfordringer med uro i timerne for nogle elever, og der er flere af de store elever, der bevæger sig meget lidt. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport med fokus på elevernes oplevelse af skolen efter reformen.

Denne rapport beskriver, hvordan data er indsamlet i fjerde dataindsamling efter reformen i 2018, og dokumenterer bortfald og repræsentativitet. Formålet med projektet er for det første at koordinere og projektlede dataindsamlingen og for det andet at kvalitetssikre spørgeskemaer, stikprøver, breve med mere.

Eleverne får færre lektier for og bruger mindre tid på lektier derhjemme. De fleste elever oplever at kunne få hjælp til lektierne, hvis de har brug for det. Men cirka hver tiende af de store elever oplever stadig, at de hverken kan få hjælp til lektierne af deres forældre eller af en voksen i skolens lektiehjælp. Det viser denne analyse, som er en del af Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram.

Denne rapport ser nærmere på, hvordan skolelederne vurderer deres handlefrihed i årene efter reformen. Derudover giver undersøgelsen en række perspektiver på udviklingen i skoleledernes egen rolle som pædagogisk leder.

Danske skoleledere har i dag nogenlunde samme syn på skolereformen og dens virkninger i dag som for tre år siden. Det viser denne rapport fra VIVE, der undersøger skoleledernes rolle i forbindelse med implementeringen af reformen.

Dette notat redegør for, hvordan data er indsamlet i 3. dataindsamling efter reformen i 2017 samt dokumenterer bortfald og repræsentativitet. Formålet med projektet er at koordinere og projektlede dataindsamlingen, herunder kvalitetssikre skemaer, stikprøver, breve osv.

VIVE har analyseret, hvordan skoleprogrammet ”Positiv Adfærd i Læring og Samspil” (PALS) har påvirket elevernes trivsel. Vi finder ikke noget tegn på, at PALS bidrager til at reducere elevernes fravær eller påvirker elevernes faglige resultater i positiv retning. Dette fund betyder ikke nødvendigvis, at PALS ikke har gjort noget godt for elevernes trivsel eller læring. Vi vurderer, at der er en del støj i data, som kan udviske eventuelle effekter af PALS.

Før-SFO skal give børn en god overgang fra børnehave til skolelivet. Men forskning viser ingen klare gevinster ved den tidlige skolestart. Faktisk peger den tværtimod på øget mistrivsel og brudte overgange, skriver seniorforsker Vibeke Myrup Jensen.

Regeringen vil prioritere tæt på én milliard kroner fra 2024-28 på at lave intensive undervisningsforløb for elever med udfordringer. Implementeringen er altafgørende for, at det kommer til at fungere, lyder det fra VIVE på baggrund af en ny rapport.

En indsats for at mindske skolefraværet i grundskolen, inden de unge skal begynde på en ungdomsuddannelse, kan måske være med til at ændre på statistikken. Sådan skriver en professor, en seniorforsker og en forsker fra VIVE i et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten.