Amalie Martinus Hauge

OK21 har ændret den lægelige ledelsesstruktur på danske hospitaler med indførelsen af ledende overlæger. Reformen styrker den lægelige ledelse, men skaber samtidig variation, nye samarbejdsformer og behov for tydeligere roller og mandat, viser en ny VIVE-undersøgelse.

Målsætningerne for Region Sjællands arbejde med at udvikle en individualiseret og behovsstyret diabetesbehandling er generelt relevant for klinikere, ledere og patienter. De foreløbige erfaringer indikerer et potentiale for at frigøre ressourcer til gavn for patienter med behov for en fokuseret indsats, men pege samtidig på behov for at støtte arbejdet de kommende år.

Ny VIVE-undersøgelse peger på, at hjemmebehandling af blandt andet nedsat immunforsvar kan gøre patienters oplevelse og håndtering af deres liv med sygdom nemmere. God hjemmebehandling kræver tryg oplæring og øje for den enkelte patients behov, ønsker og hverdagsliv.

Undersøgelsen identificerer seks områder, som bør prioriteres for at fremtidssikre den danske kræftindsats. Blandt områderne er koordination af patientforløb både før og efter behandlingsfasen, som på trods af opmærksomhed i Kræftplan IV stadig er præget af store problemer.

Den nye overenskomst for overlægerne (OK21) giver mulighed for at justere den måde, hospitalerne bedriver lægelig ledelse på. Men forbedringerne kommer først, hvis overenskomstændringerne bliver fulgt af en strategisk indsats tilpasset det enkelte hospital og den enkelte afdeling. Dette inspirationskatalog skal understøtte hospitalerne med ideer til, hvordan de kan gribe denne indsats an.

Evalueringen af de to forskningscentre Nordic Cochrane Centre og Copenhagen Trial Unit viser, at formålet bag finanslovsbevillingen til de to centre er opfyldt, og at begge centre har opnået anseelige præstationer. Evalueringen peger dog også på, at der for begge centre er behov for at overveje mulighederne for et ændret organisatorisk setup.

Der er stor forskel på, hvilke muligheder de praktiserende læger har for at undersøge og henvise patienter, som ikke passer ind i kræftpakkerne. Det betyder, at patienterne ikke får samme kvalitet, at lægerne mister overblikket, og at området er vanskeligt at monitorere. Det viser analysen, som VIVE har foretaget af de udredningsveje, der findes uden for kræftpakkerne.

Flere mennesker har en hjerte-kar-sygdom, og flere overlever og lever længere med sygdommene. VIVE har udarbejdet en artikelsamling for Hjerteforeningen, der peger på, hvad der skal til for at sikre bedre forebyggelse og behandling af mennesker med hjerte-kar-sygdomme.

Denne rapport tilbyder et overblik over de praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Derudover identificeres og beskrives lovende praksis på området.

Mange offentlige organisationer anvender LEAN som strategi til at optimere og effektivisere processer og arbejdsgange. Men selv om anvendeligheden af Lean er slået fast de fleste steder, bliver Lean ved med at udfordre og skabe konflikt. Dette dilemma bliver belyst i denne rapport.

Næsten alle landets kommuner tilbyder rehabilitering til deres ældre borgere. Det viser en ny kortlægning, som KORA har lavet for Socialstyrelsen. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på kommunernes tilbud, og at der er udfordringer for kommunerne forbundet med at omlægge hjælpen til rehabilitering.

De praktiserende læger mangler kompetencer og incitamenter til at behandle patienter med angst og depression i henhold til de gældende vejledninger. Desuden oplever de begrænsninger i deres mulighed for at henvise og samarbejde med psykiatere og psykologer.

Gennem målrettet arbejde med arbejdsorganisering, fysiske rammer og ansættelse af praksispersonale er det muligt at sikre en kronikerbehandling, der lever bedre op til de nationale retningslinjer.

Gennem målrettet arbejde med arbejdsorganisering, fysiske rammer og ansættelse af praksispersonale er det muligt at sikre en kronikerbehandling, der lever bedre op til de nationale retningslinjer. 

Det er vigtigt at skabe transparens om det metodiske grundlag, når det skal vurderes, om nye lægemidlers værdi står mål med prisen. Det er konklusionen i denne videnskabelige artikel, der har været bragt i tidsskriftet Social Studies of Science.

Når kræftpatienter får kemoterapi i deres sidste dage og uger, har det sjældent en gavnlig effekt på hverken livslængde eller livskvalitet. Når brugen af behandlinger til patienter tæt på døden alligevel stiger, skyldes det så manglende kommunikation om, hvor tæt på døden, patienten egentlig er? Denne artikel ser nærmere på den svære opgave med at prognosticere i afslutningen af kræftbehandlingsforløb.

Kan og bør man som forsker forholde sig neutralt til sit genstandsfelt? I den nutidige, organisationsetnografiske litteratur anses idealet om neutral forskning generelt for problematisk. Der er dog stadig stor forskel på, hvordan etnografer forholder sig til deres egen position i forhold til feltet. Denne artikel sammenligner og diskuterer fordele og ulemper ved nogle af de mest benyttede etnografiske tilgange og tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser.

Dette notat præsenterer en kvalitativ gennemgang og analyse af litteraturen på området for hjerterehabilitering. Formålet med gennemgangen er at samle eksisterende viden om, hvad der hæmmer og fremmer deltagelse og efterlevelse af hjerterehabiliteringsprogrammer i en dansk kontekst. 

Dette notat tilbyder indsigt i, hvordan forløb med hjerte-kar-sygdomme opleves af de ramte borgere, og hvor de ser muligheder for forbedring og bedre inddragelse. Løbende inddragelse af borgerne i egne forløb har vist at medføre bedre resultater for patienten, både i forhold til efterlevelse af sundhedsråd, overlevelse og livskvalitet. 

Denne pixi-udgave tilbyder et kort overblik over rapporten og, hvilke lovende praksisser der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb.  

Den 1. juni 2022 træder den nye ledelsesstruktur for overlægerne formelt i kraft. VIVE har samlet erfaringer og beskriver i en ny rapport indførelsen af et nyt ledelseslag af ledende overlæger, som skal varetage både faglig og organisatorisk ledelse. Men kommer den nye ledelsesstruktur til at gøre en reel forskel? Mulighederne øges i hvert fald, hvis de nye ledelsesroller tænkes sammen med lokale strukturer, mål og specialer.

Det handler om økonomi, når de praktiserende læger i dag har begrænsede muligheder for at henvise patienter med vage symptomer til diagnostiske undersøgelser. Men spørgsmålet er, om vi har råd til de sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger, der er ved alternativet. Det skriver forsker Amalie Martinus Hauge og seniorforsker Morten Bonde Klausen i en kronik i Ugeskrift for Læger.

Kræftpakkerne fik vendt udviklingen for den ene halvdel af kræftpatienterne. Nu er det på høje tid at tage fat på at forbedre, tydeliggøre og ensarte forholdene for den anden halvdel af kræftpatienterne, skriver Amalie Martinus Hauge og Sidsel Vinge i et debatindlæg, der har været bragt i Dagens Medicin.

Der er behov for faglig konsensus om udredning af kræft og anden alvorlig sygdom. Det skriver forsker Amalie Martinus Hauge i dette blogindlæg, der har været bragt i Perspektiv & debat.

Sundhedsplatformen er ikke det første eksempel på, at ny ledelsesteknologi møder modstand i sundhedsvæsenet. Ny undersøgelse fra KORA-forsker sætter spot på brugen af Lean. Analysen har været bragt i Politiken. 

Det er kun omkring halvdelen af kræftpatienterne, hvis symptomer udløser begrundet mistanke og dermed adgang til kræftpakkerne. Og i praksis er der stor geografisk forskel på, hvordan udredningen af patienter med vage eller uspecifikke symptomer foregår. Det skriver forsker Amalie Martinus Hauge i denne artikel, der har været udgivet i tidsskriftet BestPractice.

Hvordan forholder vi os som forskere til vores politiske og personlige sympatier, og hvilke udfordringer kan det rejse? De spørgsmål behandler en særudgave af Journal of Organizational Ethnography, som handler om at vælge side som forsker.