Værd at vide om velfærd i kommunerne

Kommunerne har ansvar for kerneydelser som dagtilbud, skoler og ældrepleje, og politikerne i kommunalbestyrelserne spiller en central rolle i det danske demokrati og velfærdssamfund.

For de fleste er det at være kommunalpolitiker imidlertid et deltidshverv. Det kan være en udfordring at finde tid til politisk arbejde, civilt arbejde og privatliv. Dette er ikke alene et potentielt problem for politikerne selv; det kan også have konsekvenser for demokratiet, fordi det kan være vanskeligere for nogle grupper at have tid til at arbejde som kommunalpolitiker.

Det kan være særligt udfordrende for relativt unge kommunalpolitikere at have tid til både politik og familieliv. VIVEs undersøgelser har også vist, at kvinder finder det mere udfordrende end mænd. Det er to grupper, som er underrepræsenteret i kommunalbestyrelserne.

Kommunalpolitikerne oplever overordnet, at det politiske arbejde i kommunen er præget af brede flertal og konsensusnormer. Samtidig oplever mange dog et hårdt debatklima, og oplevelser med krænkelser, trusler og seksuel chikane er desuden udbredte.

Skal der bruges flere penge på kulturtilbud til unge, eller skal hullerne i vejen lappes? Skal kommunen bruger flere penge på hjemmehjælp til de ældre, skal der være flere tolærerordninger i folkeskolen, eller skal der være bedre normeringer i daginstitutionerne?

Det er eksempler på økonomiske afvejninger, som kommunerne laver hver dag, og det har stor betydning for borgernes hverdag.

Kommunerne står for tre fjerdedel af det offentlige forbrug, og i 2024 brugte kommunerne samlet 425 mia. kroner.

Samtidig er der en række udgiftsposter, som presser flere kommuner. Fx bliver der flere og flere ældre borgere, som kræver plejer, og udgifterne til det specialiserede socialområde, som eksempelvis udsatte børn og unge samt handicapområdet, stiger fortsat. Derudover er der stigende andel af eleverne i folkeskolen, der har behov for specialundervisningstilbud.  

Andelen af ældre borgere vokser, og det samme gør kommunernes udgifter til ældreplejen. Samtidig har kommunerne store udfordringer med at rekruttere medarbejdere nok.

Ældrereformen sætter kommunerne i arbejde

I juli 2025 trådte regeringens ældrereform i kraft. Den indeholder en række forskellige tiltag, der skal være med til at sikre en god og værdig ældrepleje – også i fremtiden – og sikre større frihed og mere selvbestemmelse til borgere, medarbejdere og ledere.

Et af reformens mange tiltag er, at alle kommuner skal etablere faste, tværfaglige teams, der sammen med borgerne og de pårørende skal aftale, hvilken hjælp borgerne har brug for i hjemmet. Et andet er, at der skal skrues op for brugen af velfærdsteknologi, som skal gøre borgeren mere selvhjulpen og mindre afhængig af, at hjemmeplejen kommer på besøg. Et tredje tiltag handler om at inddrage pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund i opgaveløsningen i ældreplejen.

Men hvad skal der til, for at kommunerne kan løfte opgaven? Og hvad siger erfaringerne i de kommuner, der allerede har været i gang i en årrække?

Mange kommuner har allerede længe været i gang med at udvikle faste, tværfaglige og selvstyrende teams og gjort sig mange erfaringer. Den udvikling samt brugen af velfærdsteknologi og de pårørendes rolle i omsorgsarbejdet har VIVE fulgt tæt.

Kortet viser, hvilke kommuner (de mørkeblå) der har arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams med støtte fra en statslig pulje – og hvilke kommuner (de lyseblå) der har arbejdet selvstændigt med faste teams og eventuelt deltaget i netværk eller udviklingsrum.

De seneste år er der kommet markant flere ældre borgere i kommunerne. Den demografiske udvikling peger mod, at udviklingen fortsætter. Men hvem skal hjælpe og pleje vores ældre medborgere? Det er en stor udfordring i kommunerne at skaffe uddannet arbejdskraft til ældreplejen. Ifølge tal fra Finansministeriet vil der i 2035 mangle 15.000 social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Rekruttering af medarbejdere fra andre lande eller blandt nyligt ankomne migranter anses i stigende grad som en oplagt måde at imødekomme manglen på arbejdskraft. Mange kommuner arbejder allerede målrettet med denne strategi, og i januar 2024 indgik regeringen en bred politisk aftale, der skal gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk sundhedspersonale fra tredjelande.

VIVEs seniorforsker Sara Lei Sparre har i flere år forsket i problematikken og kommet tæt på migranter i Danmark, der arbejder i ældreplejen eller er under uddannelse til social- og sundhedsmedarbejdere. Hun peger på, at kommunerne skal være opmærksomme på en række forhold, når de rekrutterer medarbejdere med udenlandsk baggrund. For eksempel er sproget en stor barriere, hvorfor det er vigtigt, at dansksproglige kompetencer videreudvikles under arbejdet i ældreplejen, så hverdagssprog og fagbegreber kobles til konteksten.

Der er også et potentiale i de mange ufaglærte medarbejdere i ældreplejen. Hvis de får mulighed for at tage en uddannelse med voksenelevløn, kan det være med til at sikre kvalificeret arbejdskraft.

Dagtilbud er en af kommunernes kerneydelser. De er en væsentlig post på de kommunale budgetter, og det afspejler sig i prioritering af ressourcer til fysiske rammer, organisering og normering. 

Kvaliteten af dagtilbuddene i kommunerne varierer. Det har betydning for børnenes liv både på kort og langt sigt.

Det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutioner og dagplejer for 0-2-årige børn er af varierende kvalitet. Der er bl.a. behov for understøttelse af børnefællesskaberne, udvikling af samspillet mellem personale og børn, større bredde i de aktiviteter, børnene tilbydes, samt understøttelse af børnenes leg.

De 3-5-årige børn mødes i daginstitutionerne med betydelige forskelle i kvalitet afhængigt af den daginstitution og den stue, de hører til. På 1 ud af 10 stuer møder børnene ’god’ kvalitet. På 3 ud af 10 stuer møder de ’utilstrækkelig’ kvalitet. 

Kvalitet og normering hænger sammen

Der er en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. I VIVEs 0-2 års-undersøgelse fra 2023 var der oftere en pædagog til stede det meste af observationsdagen på stuer, der blev vurderet til at have god kvalitet. I børnehaverne viser det sig, at der oftere er en pædagog til stede om eftermiddagen på de stuer, der vurderes til at have ’god kvalitet’ sammenlignet med stuer vurderet til ’utilstrækkelig’ kvalitet.

Der er meget stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange børn der rykkes fra den almindelige folkeskole til i stedet at gå i specialklasser eller på specialskoler. Det medfører stor ulighed i børnenes støttemuligheder – både for dem, der visiteres til specialundervisningstilbud, og for dem, der forbliver i den almindelige folkeskole.

Det er en stor udfordring for mange kommuner at segregere elever fra almenskolen til særlige skoletilbud. Det strider mod skolepolitiske målsætninger om at have en bredt favnende almenskole, og det er mange gange dyrere at have børnene i specialtilbud.

Inklusion er en central skolepolitisk målsætning om, at læringsmiljøet i skolen skal tilpasses, så børns forskellige undervisningsmæssige og sociale behov kan tilgodeses inden for almenskolen. Det fremgår også af lovgrundlaget.

Alligevel er der en række særlige undervisningsmæssige behov, som almenskolesystemet har vanskeligt ved at imødekomme, og hvor eleverne i stedet visiteres til specialundervisning uden for almenskolens rammer.

Øget behov for særlig støtte

I Danmark har der i en årrække været stadig flere elever, der bliver visiteret fra almenskoler til specialskoler og specialklasser. Antallet af børn, som udredes ved børne- og ungdomspsykiatrien og modtager en diagnose, er også stigende.

Mellemformer som en del af løsningen

Mange kommuner og skoler bestræber sig derfor på at opbygge kapacitet og kompetencer inden for almenskolen til at arbejde med en mere sammensat elevgruppe, så man bedre kan tilgodese elevers støttebehov inden for rammerne af skolen. Det sker blandt andet i de såkaldte mellemformer. Kommunernes indsats synes nu at kunne ses i de seneste tal for, hvor mange elever, der er inkluderet i almenskolen.