Hans Henrik Sievertsen

Arbejdsgivere kan betragte høje karakterer som et signal om, at den nyuddannede er dygtig. Det kan få dem til at tilbyde en højere løn. Arbejdsgivere ser dog ud til relativt hurtigt at afkode, hvor dygtige den nyuddannedes faktisk er, og justere lønnen derefter.

Fødsler på dage, hvor fødeafdelingen skal håndtere flere fødsler, er forbundet med andre procedurer omkring fødslen, men det påvirker ikke barnets eller morens sundhed.

Med fokus på kvalitet og ændringernes betydning har VIVE evalueret et forsøg med tilpassede skriftlige udtræksprøver i de tre naturfag fysik/kemi, geografi og biologi i grundskolen. Samlet set er resultaterne af evalueringen overvejende positive.

Resultaterne af afgangsprøverne i grundskolen har en betydning for, om eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse. Afgangsprøverne påvirker desuden elevernes fokus i de sidste år i grundskolen.

For at kunne inkludere investeringer i dagtilbud i REFUD-modellen er det nødvendigt at undersøge det datagrundlag, hvor indsatser og investeringer kan have en betydning. Denne undersøgelse har set på sprogvurderingerne i dagtilbud, sprogvurderinger ved skolestart og trivselsmålinger i børnehaveklassen.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Dette botat 2 beskriver de fokusområder samt metodiske tilgange, metoder og redskaber, som Børne- og Undervisningsministeriet med afsæt i notat 1 har prioriteret bliver undersøgt og beskrevet nærmere.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Dette notat 3 udgør det endelige input til Børne- og Undervisningsministeriet beslutningsproces om, hvorvidt der skal gennemføres en tillægsundersøgelse om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud i sammenhæng med den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 3-5-årige.

Undersøgelsen har til formål at skabe viden om, hvad der har betydning for nuværende og kommende skoleforældres valg af skole til deres barn.

Der er store forskelle i børnehavebørns familiebaggrund på tværs af børnehaver i Danmark. En ligelig fordeling af børnene på baggrund af forældrenes indkomst ville kræve, at knap en tredjedel af børnene i en gruppe flytter til en ny børnehave. Ses der på forældrenes oprindelse er det tal 60 procent.

Denne rapport belyser sammenhængen mellem en opvækst i lavindkomst og vilkår senere i livet. Rapporten undersøger bl.a. hvor mange børn der har været påvirket af lavindkomst over de seneste tre årtier og hvordan en opvækst i lavindkomst er korreleret med indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning senere i livet.

Frikommuneforsøget havde ikke de forventede effekter på skoleområdet. Men hvorfor er frisættelse så svært? Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen giver her tre mulige forklaringer.

Konklusionen i 2028 kan blive "vi aner ikke, om forsøgsordningen virker". Det skriver fem forskere i en kronik i Berlingske.

Hver femte danske elev har inden for to uger misset mindst én skoledag, skriver Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen i en klumme i folkeskolen.dk

Lærerprofessionen er blevet mindre attraktiv, og det kan forstærke lærermanglen. Senioranalytiker Mikkel Giver Kjer og professor Hans Henrik Sievertsen har kigget ud over Danmarks grænser for at finde løsninger.

Oprydning, gulvvask og afskrabning af tyggegummi. Børne- og undervisnings­ministeren ønsker mere opdragende metoder for at fremme ro og orden, men hvad siger forskningen om brugen af sanktioner i skolen?

Med regeringens bebudede reform af optagelsessystemet er det vigtigt, at beslutningstagerne er eksplicitte om, hvilke problemer de finder vigtigst at løse. Det skriver Hans Henrik Sievertsen, professor MSO i VIVE og Mikkel Høst Gandil, forsker i Rockwool Fonden, i dette debatindlæg, som har været bragt i Politiken.

Fattigdom og fattigdommens konsekvenser for især børn er i de seneste uger blevet diskuteret heftigt i forbindelse med af kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober. Der er mange mere eller mindre velfunderede påstande om, hvilke konsekvenser børnefattigdom har. Det er helt forståeligt, for vidensgrundlaget er faktisk ikke særlig solidt på det her område. Vi samler her et overblik over, hvad forskningen siger. Artiklen er blevet bragt som kronik i Berlingske.