Mona Larsen

Organisering i teams giver gode muligheder for at opnå uformel fleksibilitet, hvor kolleger flytter sig for hinanden i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver. Derimod kræver det særlig opmærksomhed fra ledelsens side at sikre, at medarbejdere med alene-arbejde har indflydelse på deres arbejdsvilkår. Det viser en undersøgelse blandt lavtlønnede offentligt ansatte seniorer.

Beskæftigelsen blandt seniorer er steget markant de seneste årtier. For eksempel er andelen af 64-årige i arbejde tredoblet. Samtidig betragter seniorerne deres arbejdsvilkår som mindre attraktive, end de gjorde tidligere. Denne udvikling hænger blandt andet sammen med, at flere af de beskæftigede seniorer i dag vurderer, at de har et nogenlunde eller dårligt helbred.

Arbejdspladsers brug af tilbud i overenskomster og lokale seniorinitiativer kan have betydning for, om seniorer kan og vil blive på arbejdsmarkedet. Men der er forskel på, hvordan arbejdspladser anvender disse seniorvirkemidler, og på hvordan medarbejderne tager imod tilbuddene

Når pensionister vender tilbage i arbejde, sker det ofte på fleksible – men også usikre – ansættelsesvilkår som eksempelvis 0-timers kontrakter og vikariater. For nogle tilbagevendte er netop fleksibiliteten et plus, mens de usikre vilkår for andre kan skabe utryghed.

Ældre kortuddannede lønmodtagere med fysisk arbejde, er nogle af dem, der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet. Med den stigende pensionsalder er de dermed også blandt dem, der forventes at skulle forlænge deres arbejdsliv mest. Imidlertid kan de opleve både helbredsmæssige og økonomiske udfordringer i deres sene arbejdsliv. Det kan betyde, at de for eksempel ikke har råd til at gå ned i arbejdstid, selvom det ville gavne deres helbred.

Studiet undersøger, hvordan seniorers situation varierer på tværs af arbejdsmarkedet. Mens opfattelsen af seniorer er forholdsvis enslydende på tværs af brancher, er der langt større variation i brugen af og indsatser over for seniorer.

Voksne i Danmark har bedre færdigheder i læsning og regning i 2022/2023 end i 2011/2012. Niveauet er over gennemsnittet for de 31 lande, der har deltaget i PIAAC-undersøgelsen, men Danmark ligger fortsat på et lavere niveau end de andre nordiske lande.

Vi trækker os senere og senere tilbage fra arbejdsmarkedet, og mange gør det også senere, end de selv havde regnet med. Det viser dette notat om ældres beskæftigelse og tilbagetrækning.

Den historisk høje beskæftigelse slår også igennem blandt personer med handicap. Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er væsentligt mindre i dag end for 10 år siden. Det viser status over beskæftigelsessituationen for personer med handicap i 2022. Imidlertid er hver fjerde af de 16-29-årige med handicap hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Den stigende efterlønsalder og alder for folkepension udfordrer kortuddannede ældre. De forventer ikke at have råd til at forlade arbejdsmarkedet, når deres helbredet tilsiger det. Blandt privatansatte gælder dette hver fjerde kortuddannede med et fysisk aktivt job. Det viser en ny undersøgelse, der er finansieret af Velliv Foreningen. Usikkerheden forringer de kortuddannedes trivsel.

Nye beskæftigelsesformer som eksempelvis platformsarbejde og såkaldte nultimerskontrakter er med til at forandre arbejdsmarkedet. Imidlertid mangler vi datakilder til at få viden om de nyere atypiske beskæftigelsesformer, viser denne undersøgelse. Dermed mangler vi også viden om, hvem der har disse jobs og i hvilke brancher.

Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap har ikke været mindre siden 2008. Tilsvarende er andelen af personer med handicap, der står uden for arbejdsstyrken, den mindste siden 2008. Det viser en ny rapport. Beskæftigelsesfremgangen kan være påvirket af, at andelen med mindre handicap er vokset over tid. Beskæftigelsen er nemlig højere for denne gruppe end for gruppen med større handicap.

Et stort antal voksne i den arbejdsdygtige alder har i dag – ligesom for 10 år siden – mindre gode basale færdigheder i læsning og regning. Det viser en ny undersøgelse af de 16-65-åriges basale færdigheder, som VIVE har gennemført.

Voksnes mangel på basale læse-, regne- og it-færdigheder er afgørende for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo højere niveau af basale færdigheder, desto lavere er risikoen for en permanent svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Lønmodtagere med arbejdsfunktioner på middelniveau er mindre udsatte for, at deres job forsvinder, hvis de har relativt gode basale færdigheder. Endelig er ledige borgere med relativt gode basale færdigheder i bedre stand til at søge job.

VIVE har kortlagt den eksisterende viden om manglen på arbejdskraft og udfordringerne med at rekruttere på de store velfærdsområder. Kortlægningen ser også på de bagvedliggende årsager til, hvorfor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Fokus er på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere.

Beskæftigelsen er faldet fra 2019 til 2020 for personer med større handicap. Gabet i beskæftigelse i forhold til personer uden handicap er dermed steget. Det viser en rapport, der gør status over beskæftigelsen i 2020 for personer med handicap. Rapporten har særligt fokus på udviklingen under covid-19-pandemien og beskriver også nogle af udfordringerne med at forbedre beskæftigelsen for personer med handicap.

Beskæftigelsen er steget mere for personer med handicap end for personer uden. Især er andelen af beskæftigede med større handicap steget. Gabet mellem andele beskæftigede med og uden handicap er dog stadig stort. Det viser en rapport, der gør status over beskæftigelse og handicap i 2019. Rapporten beskriver også nogle af de udfordringer, der kan være i forhold til at forbedre beskæftigelsen for personer med handicap.

Lønforskellen hænger i større omfang end hidtil antaget sammen med, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt: Lønnen er lavere i job domineret af kvinder, og desuden er mænd højere placeret i stillingshierarkiet end kvinder. Det spiller også en rolle, at kvinder har mere fravær end mænd. Disse resultater fremgår af en undersøgelse, der har til formål at give os en dybere indsigt i, hvorfor der er lønforskelle mellem kvinder og mænd.

Kvindefag er stadig lavtlønsfag: Jo større andelen af kvinder er inden for et fag, jo lavere er lønnen, og det gælder især i den offentlige sektor. Det viser en ny undersøgelse af, hvor meget kønsopdelingen på arbejdsmarkedet betyder for lønnen i 2017.

Ældre trækker sig markant senere tilbage fra arbejdsmarkedet i dag, end de gjorde for 20 år siden. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag trækker ældre sig i højere grad tilbage på grund af pension, familie og fritid end som følge af arbejdspres og dårligt helbred. Det viser en rapport fra VIVE.

Det fysiske og sociale arbejdsmiljø, tilpasninger af arbejdstiden og kulturen omkring fratrædelsesalder er afgørende faktorer for, hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Det viser rapporten, som VIVE har udarbejdet for Seniortænketanken.

18 procent af de 67-årige var i beskæftigelse i 2017. Flere mænd end kvinder fortsætter med at arbejde, efter de har nået folkepensionsalderen. Ældre over 65 år fortsætter især, fordi de har lyst. Desuden er de mere tilfredse med løn og arbejdstid end yngre ansatte, viser en ny rapport fra VIVE.

Personer med fysiske handicap er i større omfang i beskæftigelse end personer med psykiske lidelser. Det skyldes blandt andet, at personer med fysiske handicap har mere uddannelse, er mere emotionelt stabile og er mere udadvendte, viser denne undersøgelse.

Bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd er faldet relativt markant siden 2007. Faldet hænger især sammen med, at kvinder i større omfang end mænd har bevæget sig opad i stillingshierarkiet samt at deres forspring med hensyn til uddannelseslængde er blevet forøget.

Undersøgelsen belyser udbredelsen af forskellige ansættelsesformer på det kommunale arbejdsmarked.

Hvad betyder alder og hvilke konsekvenser kan det få for de kommunale arbejdspladser, at tilbagetrækningsalderen gradvist stiger? Det er emnet for denne Kort & Klart, som bygger på VIVE-undersøgelsen ”Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser”. Hensigten med undersøgelsen er blandt andet at skabe grundlag for debat om, hvordan man lokalt på arbejdspladserne bedst forholder sig til de fremtidige ændringer i ældres arbejdsmarkedsdeltagelse.

Denne rapport afdækker, hvor stor en del af den danske befolkning i alderen 16 til 64 år, der har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. I forlængelse heraf undersøger rapporten en lang række forhold relateret til denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er stadig en stærk opdeling i mandejob og kvindejob på det danske arbejdsmarked. Selv når mænd og kvinder har taget den samme uddannelse, vælger de forskellige job,

Kommunerne har forskellige udgangspunkter eller rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen og dermed for at påvirke, i hvilken grad borgere i den erhvervsaktive alder forsørges af det offentlige. Rammevilkårene afhænger af den enkelte kommunes befolkningssammensætning og de regionale arbejdsmarkedsforhold.

I rapporten bliver lønforskellene mellem kvinder og mænd i perioden 1997-2006 belyst. Der foretages analyser af lønforskellene på arbejdsmarkedet som helhed og i de enkelte sektorer (den private, kommunale og statslige sektor). Analyserne viser, at den faktor, der forklarer den største del af lønforskellene mellem kønnene, er, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsfunktioner.

De stigende aldre for adgang til folkepension og efterløn kan få negative konsekvenser for udsatte, ældre kortuddannede på arbejdsmarkedet. Udfordringer i forhold til helbred, økonomi eller arbejdsvilkår øger deres risiko for stress og depression i den sidste del af arbejdslivet.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal arbejde i flere år, inden vi går på pension. For at undgå at det forlængede arbejdsliv får negative konsekvenser, er det vigtigt at tage hensyn til ældre arbejdstageres helbred og trivsel. Denne artikel kortlægger, hvilke forhold der hæmmer og fremmer ældre medarbejderes mentale sundhed.

Siden slutningen af halvfemserne er alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet steget markant herhjemme. Denne artikel undersøger, om ændringer, hvad angår køn, helbred, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus, har bidraget til at øge tilbagetrækningsalderen. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Ageing

Store fysiske krav til et job er en barriere for at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, viser denne videnskabelige artikel. Imidlertid kan et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø forbedre mulighederne for at arbejde efter pensionsalderen, både for personer med stillesiddende arbejde og for personer med et fysisk aktivt arbejde.

Befolkningerne i Danmark og mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, forandrer sig i disse år. Lavere fødselstal og stadig længere levetid betyder, at andelen af ældre stiger, og derfor har der i mange lande også været et stærkt fokus på at få de ældre til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Hvordan får vi flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet? Det er omdrejningspunktet for denne folder, for svaret er ikke enkelt. Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgruppe. I folderen har vi samlet Videnscenterets viden om ledige seniorer i et kort og overskueligt format, ligesom der er et faktaark med perspektiver for a-kasserne.

Vores europæiske naboer har i 2017 gennemført initiativer, der skal fremme åbenhed omkring kvinders og mænds løn. Storbritannien har indført pligt til lønrapportering, Island har indført et ligelønscertifikat, mens Tyskland har indført individuel informationsret. Det viser denne undersøgelse.

Når alle skal arbejde længere, rammer det skævt. Hvis vi ikke vi tager hånd om de nedslidte medarbejdere, kan en stigende pensionsalder forstærke uligheden, skriver Helle Holt og Mona Larsen.

Det er vigtigt, at arbejdsgiverne arbejder med at skabe en fastholdelseskultur. På den måde kan det snarere blive reglen end undtagelsen, at ældre medarbejdere bliver længe på arbejdspladsen. Det skriver seniorforskerne Mona Larsen og Anna Amilon i dette debatindlægget, der har været bragt i Jyllands-Posten.

Skal det lykkes, at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, skal vi stoppe med at kigge på dem som en samlet gruppe, der "bare" skal blive lidt længere. Seniorer er vidt forskellige, og de skal lokkes eller hjælpes på den helt rigtige måde. Det skriver seniorforsker Mona Larsen i et debatindlæg på Altinget Ældre.

Lønnen er lavere på områder, hvor der er flest kvinder. Dette rammer både kvinder og mænd inden for området. Andelen af kvinder har større betydning for lønforskellen mellem de to køn i den offentlige end i den private sektor. Det viser ny videnskabelig artikel fra SFI.

Hvordan kan fleksibilitet i arbejdet bidrage til, at flere seniorer forlænger deres arbejdsliv? Hvilke behov for fleksibilitet har seniorer, og hvad er muligt på arbejdsmarkedet?

Dette videnshæfte giver indblik i hovedresultaterne fra PIAAC-undersøgelsen om voksnes færdigheder inden for læsning og regning. Resultaterne viser blandet andet, at voksne i Danmark har forbedret deres færdigheder og ligger over gennemsnittet for de 31 deltagerlande, men at vi fortsat har et lavere niveau i både læsning og regning end vores nordiske naboer.

Dette hæfte beskriver beskæftigelsen blandt personer med handicap i perioden frem til 2019.

Nyt fra SFI

Nyt fra Socialforskningsinstituttet

Nyt fra Socialforskningsinstituttet

Nyt fra Socialforskningsinstituttet