Iben Bolvig

Alder bliver en væsentlig faktor for ledige seniorers tilbagevenden til beskæftigelse, når pensionsalderen nærmer sig. Mens yngre ledige seniorers forløb i høj grad ligner andre voksne lediges, forlader ældre ledige seniorer oftere arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen.

Studiet undersøger, hvilken betydning pensionsreformer har for seniorernes beskæftigelse og tilbagetrækning. Resultaterne peger blandt andet på, at seniorer, der allerede har et arbejde, som hovedregel forbliver i beskæftigelse, mens seniorer i ledighed forbliver ledige.

VIVE har undersøgt de socioøkonomiske effekter ved en udvidelse af adgang til psykologhjælp. Resultaterne viser, at der kun er meget få og små målbare effekter, herunder brug af sundhedsydelser samt tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke ser på de kliniske, behandlingsmæssige effekter af at modtage psykologhjælp.

I denne rapport afdækkes mulighederne for at inkludere investeringer inden for erhvervsuddannelserne, forberedende grunduddannelse samt voksen- og efteruddannelsesområdet i Regnemodel for Uddannelsesinvesteringer (REFUD).

I en ny undersøgelse har VIVE ikke fundet tydelige tegn på, at unge i udsatte positioner, som i høj grad oplever inddragelse i deres egen sag, klarer sig bedre i skolen eller på arbejdsmarkedet end tilsvarende unge, som oplever en lavere grad af inddragelse. Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til at inddrage de unge.

Der er ca. 47.000 danske unge mellem 16 og 24 år uden ungdomsuddannelse, der på et givent tidspunkt hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Det viser denne undersøgelse, der også finder, at målgruppen ud fra varigheden af inaktivitet og forsørgelsestype kan inddeles i fire undergrupper, der adskiller sig på en række punkter, men alle har det til fælles, at de har klaret sig dårligere i grundskolen end øvrige unge uden ungdomsuddannelse.

Analysen peger på, at brugen af voksen- og efteruddannelse over for ledige virker, men at den bør målrettes efter typen af ledige. Dagpengemodtagere har gavn af arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser, men ikke af almene voksen- og efteruddannelseskurser. Omvendt har kontanthjælpsmodtagere og særligt kontanthjælpsmodtagere længst væk fra arbejdsmarkedet gavn af at deltage i almene voksen- og efteruddannelseskurser, men ingen effekt af deltagelse i AMU-kurser.

En analyse af, hvordan flygtninge i de tre skandinaviske lande klarer sig på arbejdsmarkedet op til 11 år efter ankomst viser, at færre end 40 procent af mændene og 20 procent af kvinderne selv efter 11 år er fuldt integreret på arbejdsmarkedet. Det står værst til i Danmark. Analysen ser på forskellene imellem landene i forhold til flygtningesammensætningen og forskelle i integrationsprogrammerne.

De udsatte unge uden job og uddannelse i Næstved ligner tilsvarende unge i resten af landet. Sammenligner man med øvrige unge i kommunen, så har de udsatte unge haft mere skolefravær, et lavere karaktergennemsnit og har i højere grad oplevet at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Flere har været anbragt uden for hjemmet, og knap halvdelen har en psykiatrisk diagnose.

Børn, der er anbragt i familiepleje, klarer sig på flere områder bedre i skolen end børn, der er anbragt på institution. Det viser VIVEs undersøgelse. Børnenes forskellige grader af udfordringer er dog afgørende, og typen af anbringelse forklarer kun en mindre del af forskellen.

Udsatte familier i Gladsaxe Kommune har fået bedre trivsel og har fået en tro på en bedre fremtid. Kommunens helhedsorienterede tilgang har skabt en mere sammenhængende og gennemskuelig indsats for de udsatte familier, samtidig med at forældrene er kommet tættere på beskæftigelse.

Visse former for støtte til plejebørn og -forældre har positive effekter på børnenes trivsel og kan stabilisere anbringelsen. Det gælder særligt supervision ved psykolog og netværksstøtte til plejeforældre samt specialundervisning til anbragte drenge.

Risikoadfærd i teenageårene er særlig udslagsgivende for, om en ung senere i livet oplever at stå uden arbejde og uddannelse. Også negative skoleerfaringer og psykisk sygdom har betydning, mens social baggrund har mindre indflydelse, end man hidtil har antaget. Det viser VIVE og Pluss Leaderships kortlægning af udsatte unge, der i 2017 havde stået uden for arbejde og uddannelse i et år eller mere.

Med udgangspunkt i Lolland Kommunes borgersammensætning og regionale arbejdsmarkedsforhold kan man forvente, at behovet for offentlige forsørgelsesydelser ligger mere end 50 procent over landsgennemsnittet. Det viser VIVEs analyse af kommunens udgiftsbehov på beskæftigelsesområdet fra 2010 til 2017.

I denne evaluering ser VIVE på kommunernes brug af kurser under Den Regionale Uddannelsespulje blandt ledige dagpengemodtagere. Evalueringen ser både på omfang og indhold af kurserne, på udviklingen i kommunernes brug af dem og på effekter for den enkelte ledige. Generelt er effekterne positive, men der er forskelle mellem både grupper af ledige og mellem de forskellige RAR-områder.

På Bornholms Hospital er der sket et fald i antallet af indlæggelser efter et forsøg med værdibaseret styring. Hospitalets ledelse er også blevet mere opmærksomme på tværfagligt samarbejde og patientinddragelse. Det viser VIVEs evaluering af projektet Udviklingshospital Bornholm.

Selvom antallet af århusianere i den erhvervsaktive alder er vokset siden 2010, så havde relativt færre af kommunens borgere i 2017 behov for offentlig forsørgelse sammenlignet med resten af landet. Det skyldes blandt andet, at århusianerne i løbet af de syv år er blevet bedre socialt og økonomisk stillet.

Der er forskel på, hvor meget danskuddannelse til udlændinge koster kommunerne. I perioden 2013-2017 kunne kommunerne have sparet 14 procent af deres udgifter til sprogcentre. De kunne have sparet pengene, hvis de mindst effektive sprogcentre havde været lige så effektive som de mest effektive sprogcentre. Det viser VIVEs benchmark af 50 sprogcentre.

Der er stor forskel på, hvor gode landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde, når man sammenholder det med, hvor mange penge de bruger på indsatsen. Hvis de mindst effektive kommuner kan lære af de mest effektive, vil antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kunne reduceres væsentligt, uden at det koster flere penge for kommunerne. Det viser denne analyse, som VIVE har foretaget for Rigsrevisionen.

Denne rapport sammenstiller for første gang udviklingen i vilkår og nationale rammer på en række forskellige områder, der alle vurderes at have betydning for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet.

VIVE har kortlagt en række forhold omkring børn og unge anbragt i familiepleje. Kortlægningen tegner et billede af to hovedgrupper af børn og unge. Den ene gruppe har få problemer med trivsel og adfærd og har været anbragt i samme plejefamilie i mange år. Den anden gruppe er børn og unge med store trivsels- og adfærdsvanskeligheder, som har et kompliceret anbringelsesforløb og flere forskellige anbringelser bag sig.

Der er stor forskel på, hvor gode landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde, når man sammenholder det med, hvor mange penge de bruger på indsatsen. Hvis de mindst effektive kommuner kan lære af de mest effektive, vil antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kunne reduceres væsentligt, uden at det koster flere penge for kommunerne. Det viser denne analyse, som VIVE har foretaget for Rigsrevisionen.

Som opfølgning på evalueringen af Integrated Care (IC) følger vi i dette notat en række resultatmål for projektet to år efter opstarten af indsatsen. Overordnet viser opfølgningen, at det ikke på længere sigt kan påvises, at Integrated Care har haft en positiv effekt på de resultatmål, der er inddraget.

En meget omfattende analyse af hele det offentligt medfinansierede voksen- og efteruddannelsesområde viser detaljerede beregninger af effekterne. AMU-kurser giver generelt ganske positive afkast, dog med store variationer. Samfundsøkonomisk er en del af kurserne tjent hjem tre til fire år efter kursusstart.

Det er svært for kommunerne at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job. Nogle kommuner har dog betydeligt større succes end andre. Samtidig varierer kommunernes udgifter til de første tre års integrationsperiode betragteligt, uden at man dog med sikkerhed kan se en sammenhæng mellem ressourceforbruget og den opnåede succes.

I Furesø har en helhedsorienteret indsats for udsatte familier givet forældrene en lidt højere livskvalitet, og børnene har fået bedre fritidsforhold og venskaber. Men forældrene er ikke kommet i beskæftigelse, og de kommunale udgifter har været lidt større end for sammenlignelige grupper. Det viser KORAs evaluering.

7 frikommuner har gennemført over 70 forsøg på beskæftigelsesområdet i perioden 2012-2015. Frikommunerne har især igangsat forsøg, hvor de fritages for statslige krav til beskæftigelsesindsatsen, ofte fordi de gerne vil tilrettelægge indsatsen tværfagligt og efter individuelle behov. KORA har målt resultater af forsøgene for borgere på kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde, er Integrated Care-projektet i Odense. Midtvejsevalueringen viser, at der er væsentlige udfordringer for at få Integrated Care-modellen til at virke efter hensigten. 

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde, er Integrated Care-projektet i Odense. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Integrated Care-projektet i Odense skulle få patienter sygemeldt med stress, angst eller depression hurtigere tilbage i job. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Integrated Care-projektet i Odense skulle skabe bedre patientforløb for ældre medicinske patienter. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Det er svært for kommunerne at få flygtninge og de svageste indvandrere i job. Det sker dog lidt hurtigere i de kommuner, hvor de ledige oftere kommer i privat løntilskud eller virksomhedspraktik. Samtidig går 4 ud af 10 af de svageste ledige indvandrere rundt på passiv forsørgelse uden at blive sendt i aktivering. 

KORA har undersøgt fire landes erfaringer med profileringsværktøjer, som bruges til at finde ud af, hvilke ledige der er i særlig risiko for at blive langtidsledige. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor stor en betydning værktøjerne har i vurderingen af de lediges beskæftigelsesmuligheder, herunder hvordan sagsbehandlerne oplever at arbejde med dem, og hvor meget de bliver brugt i praksis. 

KORA har udviklet et nyt spørgeskema, der belyser AMU-kursisters udbytte af det kursus, de har deltaget i. Formålet er at forbedre og videreudvikle indholdet af AMU-kurser og erstatte det eksisterende måleredskab, der anvendes til ca. 400.000 kursister årligt.

Det er en stor gevinst for samfundet, hvis svage ledige er i job i bare tre måneder. Flere år efter ryger der flere penge i statskassen, end hvis den ledige slet ikke var kommet i job. Det viser denne beregning af det økonomiske potentiale ved at få udsatte ledige i beskæftigelse.

Projekt Tilbage Til Arbejdet havde til formål at bringe sygedagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejde. En videregående økonomisk evaluering i tre af de deltagende kommuner viser nogenlunde de samme resultater som den første evaluering af projektet i 2012: Den tidlige, tværfaglige TTA-indsats har meget varierende betydning for, hvor hurtigt de sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Det er lykkedes for en række kommuner at ændre arbejdsgangen på det processtyrede beskæftigelsesområde. Det viser en midtvejsevaluering af frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 

For at kunne vurdere, hvor vi får mest for pengene på det sociale område, er der behov for i første omgang at lave en bedre opgørelse over, hvad indsatserne koster. Det er en af anbefalingerne fra en pilotundersøgelse, KORA har foretaget for Socialstyrelsen.

Nyt studie viser, at JobFirst-indsatsen giver en begrænset og kun kortvarig beskæftigelseseffekt for aktivitetsparate indvandrere fra tredjelande, men medfører hurtigere tilkendelse af førtidspension.

Flygtninge, der kommer i virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet, får i gennemsnit en lavere karakter til eksamen i dansk. Den tidlige kontakt med arbejdsmarkedet giver til gengæld en kortvarig positiv effekt på flygtninges beskæftigelse, men effekten forsvinder allerede omkring et år efter endt praktikforløb.

I debatten om de 50.000 unge uden uddannelse eller beskæftigelse bør vi sondre imellem dem, som 'zigzagger' imellem uddannelse, beskæftigelse og arbejdsløshed, og dem, som er 'fastlåst' i velfærdssystemet, skriver VIVE-forskere i Altinget