Anna Amilon

Resultaterne i denne artikel viser, at opvækst i en familie med handicap øger risikoen for en række psykosociale udfordringer i voksenlivet, som eksempelvis øget risiko for ensomhed og lavere trivsel.

Det kan være en udfordring at identificere personer med handicap gennem spørgeskemaundersøgelser. Tidligere forskning viser nemlig, at respondenter i spørgeskemaundersøgelser, der gentages, ofte ændrer handicapstatus fra én undersøgelsesrunde til den næste. Denne videnskabelige artikel undersøger, hvor stor en andel af respondenterne i SHILD-undersøgelsen, der ændrer handicapstatus mellem undersøgelsesrunder, og hvordan ændringerne kan forstås.

Når man er vokset op med forældre og/eller søskende med handicap, er der en øget statistisk sandsynlighed for, at man selv har et handicap, at få en partner med et handicap og at have et barn med handicap. Derfor er der behov for mere viden om støttebehov hos familierne, så man sikrer, at børnene får samme muligheder som andre børn.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal arbejde i flere år, inden vi går på pension. For at undgå at det forlængede arbejdsliv får negative konsekvenser, er det vigtigt at tage hensyn til ældre arbejdstageres helbred og trivsel. Denne artikel kortlægger, hvilke forhold der hæmmer og fremmer ældre medarbejderes mentale sundhed.

Siden slutningen af halvfemserne er alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet steget markant herhjemme. Denne artikel undersøger, om ændringer, hvad angår køn, helbred, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus, har bidraget til at øge tilbagetrækningsalderen. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Ageing

Hjemmeplejen er under pres, og mange danske kommuner har svært ved at levere en ældreservice, der lever op til borgernes forventninger. Denne videnskabelige artikel, som er publiceret i Social Science & Medicine, undersøger, om modtagere af hjemmehjælp vil være villige til at betale for forbedret hjemmepleje i fremtiden.

Synstab blandt ældre fører ofte til lavere livskvalitet, men det kan reducere de negative konsekvenser at have en partner. Det viser dette studie, som undersøger risikoen for depression blandt svagtseende ældre med og uden partner.

Fem kernedilemmaer udfordrer tillid og brugerinddragelse, når borgere med handicap får behandlet deres sag i kommunerne.

Et synstab gør ældre sårbare og mere afhængige af deres familie og netværk. På den måde står livet med synstab i skarp kontrast til vores tids idealer om aktiv aldring.

Synet på, om velfærdsteknologi i ældreplejen kan gøre en positiv forskel, varierer alt efter, hvem man spørger. Kommunerne fremhæver gevinster i forhold til både økonomi, arbejdsmiljø og livskvalitet for beboerne på plejecentre. Men blandt medarbejdere og beboere er perspektiverne mere blandede, fremgår det af denne videnskabelige artikel.

Andelen af frivillige ældre i Danmark er vokset markant i løbet af de seneste 20 år. Samtidig er frivilligheden blandt ældre stagneret eller ligefrem faldet i mange vestlige lande, som eksempelvis USA og Canada. I denne artikel undersøger vi, hvad der kan forklare den positive udvikling i Danmark.

En række af forskellige indikatorer bliver brugt i internationale og danske spøgeskemaundersøgelser til at identificere, hvem i befolkningen, der har et handicap. Denne artikel offentliggjort i tidsskriftet Social Science and Medicine viser, at valget af handicapindikator har stor betydning for, hvem der identificeres som havende et handicap, deres helbredsmæssige profil, samt ulighed i beskæftigelse mellem personer med og uden handicap.

Kan det betale sig at uddanne frivillige, som træner forældre i at håndtere hverdagen med ADHD? VIVE har undersøgt den økonomiske effekt (cost-effectiveness) af forældretræningsprogrammet ”Kærlighed i Kaos”.

Borgere til venstre for den politiske midte og ældre borgere er mest villige til at betale for en bedre ældreservice. Betalingsviljen er størst, når det gælder mere tid til socialt samvær i forbindelse med den praktiske hjælp, fremgår det af en videnskabelig artikel.

Ældre kortuddannede lønmodtagere med fysisk arbejde, er nogle af dem, der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet. Med den stigende pensionsalder er de dermed også blandt dem, der forventes at skulle forlænge deres arbejdsliv mest. Imidlertid kan de opleve både helbredsmæssige og økonomiske udfordringer i deres sene arbejdsliv. Det kan betyde, at de for eksempel ikke har råd til at gå ned i arbejdstid, selvom det ville gavne deres helbred.

De fleste hjemmehjælpsmodtagere er glade for deres liv. Livskvaliteten er dog faldet de seneste 10 år.

Mange ældre føler sig ensomme og mangler både praktisk og social støtte, når de mister deres ægtefælle. Det viser denne undersøgelse af, hvilke konsekvenser det har for ældre at miste en nær relation.

Når man sammenligner grupperne af personer med og uden høreproblemer, er der tydelige forskelle i forhold til, hvordan man deltager i arbejdslivet, og hvilke muligheder man har for at deltage i det sociale liv på arbejdspladsen, viser denne undersøgelse. Det gælder især for den gruppe, der angiver, at de har en del vanskelighed med at høre.

Projekt Trædesten er en beskæftigelsesindsats for udsatte ledige, hvor et kerneelement er et ophold i en socialøkonomisk virksomhed, som kan udvikle borgernes faglige og sociale kompetencer. Evalueringen viser, at borgerne i projekt Trædesten har bedre beskæftigelsesresultater end borgerne i den ordinære kontrolindsats. Men effekten er kun statistisk signifikant for mænd.

Mennesker med handicap har lavere uddannelse, står oftere uden for arbejdsmarkedet og deltager mindre i sociale- og kulturelle begivenheder end mennesker uden handicap. Særligt mennesker med et større psykisk handicap har det vanskeligt. Det viser analyser på baggrund af Inklusionsmålingen 2022.

Den stigende efterlønsalder og alder for folkepension udfordrer kortuddannede ældre. De forventer ikke at have råd til at forlade arbejdsmarkedet, når deres helbredet tilsiger det. Blandt privatansatte gælder dette hver fjerde kortuddannede med et fysisk aktivt job. Det viser en ny undersøgelse, der er finansieret af Velliv Foreningen. Usikkerheden forringer de kortuddannedes trivsel.

Den danske velfærdsstat, som vi kender den i dag, voksede frem i perioden efter Anden Verdenskrig. Denne rapport beskriver, hvordan det offentlige arbejdsmarked og befolkningens uddannelsesniveau udviklede sig, set i lyset af den generelle samfundsudvikling efter 1946.

Årene fra 2011 til 2019 var kendetegnet af gunstige konjunkturer og faldende ledighed. Alligevel var jobcentrenes udgifter stort set konstante. Denne rapport belyser den umiddelbart paradoksale udvikling ved at undersøge, hvordan jobcentrenes målgrupper, opgaver, indsatser og udgifter har ændret sig. Rapporten identificerer desuden elementer, som ifølge medarbejdere og ledere er afgørende for en vellykket beskæftigelsesindsats.

Botilbud, krisecentre, herberger og behandlingscentre kan på flere måder være med til at understøtte udsatte borgeres deltagelse i uddannelse og beskæftigelse, viser denne undersøgelse. Det kan blandt andet ske gennem de sociale tilbuds arbejde med borgerens recovery, i arbejdet med at skabe struktur i hverdagen og i et koordineret samarbejde med andre aktører som eksempelvis jobcentre.

Universelt design handler om at udforme produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, så alle mennesker kan bruge dem. Alle kan få nytte af universelt design, men der mangler viden om, hvad det betyder for økonomien.

Mennesker med handicap oplever stadigvæk barrierer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De har lavere livskvalitet og er mere ensomme. Især mennesker med større psykiske handicap er en udsat gruppe.

Et synstab fører til begrænsninger i hverdagen, som ofte går ud over det sociale liv og trivslen. Det viser VIVEs undersøgelse af ældre med synstab.

Den kommunale ældrepleje er under pres, og det kan få efterspørgslen på privat hjemmepleje til at stige i fremtiden. Det er især personer med en lang uddannelse og en stor formue og personer med en lav tiltro til velfærdssystemet, der er villige til at betale for private hjemmehjælpsydelser.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og ikke mindst alderen ved tilbagetrækning er blevet flittigt debatteret de seneste år. For den enkelte ældre kan det have både positive og negative konsekvenser at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Konsekvenserne afhænger både af, hvilke overvejelser der ligger til grund for beslutningen, og den ældres økonomi, helbred og sociale situation.

Andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra 2012 til 2017, og det er en svagere gruppe, som modtager hjælp i 2017. Selv om langt de fleste modtagere af hjemmehjælp begge år vurderede deres livskvalitet som høj, er der sket et fald i livskvaliteten siden 2012. Modtagerne af hjemmehjælp er mindre trygge, og hver femte angiver at have udækkede behov i forhold til social kontakt og aktiviteter.

Mennesker med større fysiske handicap har ofte et lavere uddannelsesniveau og er langt sjældnere i job end mennesker uden handicap. På den sociale front ser handicappet også ud til at være en barriere, da mennesker med større fysiske handicap ser mindre til deres familie og venner.

Distancemøder er formentlig lige så effektive til at få ledige i job som personlige møder på jobcentret. Og hvis jobkonsulenten har færre sager på sit bord, kan det øge den enkeltes chance for at komme i job eller uddannelse. Det viser VIVEs gennemgang af forskningslitteraturen på området.

Det har konsekvenser for en lang række levevilkår at være blind eller stærkt svagsynet i alderdommen. Det er for eksempel vanskeligere at udføre daglige gøremål uden hjælp og deltage i sociale aktiviteter. Synshandicappet har også konsekvenser for helbred og livskvalitet. Mens ni ud af ti ældre i almindelighed har en høj livskvalitet, gælder det kun knap syv ud af ti blinde og stærkt svagsynede ældre.

Det fysiske og sociale arbejdsmiljø, tilpasninger af arbejdstiden og kulturen omkring fratrædelsesalder er afgørende faktorer for, hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Det viser rapporten, som VIVE har udarbejdet for Seniortænketanken.

Ældre trækker sig markant senere tilbage fra arbejdsmarkedet i dag, end de gjorde for 20 år siden. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag trækker ældre sig i højere grad tilbage på grund af pension, familie og fritid end som følge af arbejdspres og dårligt helbred. Det viser en rapport fra VIVE.

18 procent af de 67-årige var i beskæftigelse i 2017. Flere mænd end kvinder fortsætter med at arbejde, efter de har nået folkepensionsalderen. Ældre over 65 år fortsætter især, fordi de har lyst. Desuden er de mere tilfredse med løn og arbejdstid end yngre ansatte, viser en ny rapport fra VIVE.

Andelen af ældre, der udfører frivilligt arbejde, er steget de seneste 20 år. For eksempel udførte næsten dobbelt så mange 77-årige frivilligt arbejde i 2017 som i 1997. Det skyldes blandt andet, at flere borgere har et godt helbred langt op i 70’erne.

Barnløsheden har en betydning for en række levekår senere i livet, men denne betydning er ikke entydig. Til gengæld er der tydelige forskelle mellem de to køn. Kvinder uden børn klarer sig væsentligt bedre end mænd uden børn, der ofte har lavere uddannelse og er mere sårbare og socialt isoleret. Det viser rapporten, der sammenligner danske ældre med og uden børn i alderen 52-97 år.

Nyankomne flygtninge i Danmark har en lav beskæftigelsesgrad, og mange af dem lider af traumerelaterede psykiske lidelser. Indsatsen Individual Placement and Support (IPS) har tidligere vist sig at have positive effekter på beskæftigelsen for personer med svære sindslidelser.

Indsatsmetoden Critical Time Intervention (CTI) kan hjælpe borgere med psykiske lidelser, der flytter til egen bolig efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller efter ophold på et botilbud. Guiden kan give endnu flere kommuner inspiration og vejledning til, hvordan man kan implementere CTI-metoden.

Metoden Critical Time Intervention (CTI) blev afprøvet i Greve, Hillerød, Roskilde, Vejle og Aalborg kommune fra 2015 til 2017. Målgruppen for indsatsen var borgere med psykiske lidelser, der flytter til egen bolig efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller efter et ophold på botilbud. Indsatsborgerne oplevede forbedret psykisk trivsel, forbedret funktionsevne samt fik et stærkere socialt netværk.

I København og Skanderborg har man siden 2014 afprøvet metoden Assertive Community Treatment (ACT) i et projekt rettet mod borgere med psykiske vanskeligheder, der også har et misbrug. En ny evaluering fra VIVE og Rambøll tyder på, at de fleste borgere har gavn af indsatsen – men peger også på, at det er vanskeligt at måle virkningen af en langsigtet indsats for en gruppe borgere med meget komplekse problemer.

Blinde og stærkt svagtsynede i Danmark oplever stadig mange forhindringer for at deltage i samfundslivet på lige fod med seende, viser en ny undersøgelse fra VIVE. Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, at færre blinde i dag får en uddannelse end for bare få år siden – og at den øgede digitalisering skaber nye udfordringer.

Denne rapport afdækker en række aspekter af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. På baggrund af registerdata og data fra Stofmisbrugsdatabasen beskriver rapporten udviklingen blandt personer med et registreret stofmisbrug fra 2008 til 2013. Den belyser bl.a. antallet af personer med registreret stofmisbrug, deres karakteristika, hvor mange der modtager social stofmisbrugsbehandling, samt hvordan det går efter endt behandling.

I denne rapport præsenteres en fælles typologi og måleredskab, som kan indkredse ”lovende praksis”. Lovende praksis forstås her som praksis, hvor der ikke er sikker viden om resultaterne på nuværende tidspunkt, men som alligevel har en særligt stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.

Ældre mennesker udgør en stor og voksende gruppe i det danske samfund. Samtidig er gruppen i gennemsnit bedre uddannet end tidligere, har bedre helbred og større indkomst. Dette bogkapitel undersøger udviklingen i ældregruppens levevilkår og sammensætning.

I en presset ældrepleje ser flere pårørende sig nødsaget til selv passe deres ældre familiemedlemmer. Men det ekstra arbejde kan påvirke deres job, helbred og trivsel negativt, og i sidste ende kan det øge uligheden i samfundet, skriver Anna Amilon og Sara Lei Sparre i Altinget Ældre.

Det er vigtigt, at arbejdsgiverne arbejder med at skabe en fastholdelseskultur. På den måde kan det snarere blive reglen end undtagelsen, at ældre medarbejdere bliver længe på arbejdspladsen. Det skriver seniorforskerne Mona Larsen og Anna Amilon i dette debatindlægget, der har været bragt i Jyllands-Posten.

Det er normalt at føle sig slået omkuld, når man får et alvorligt synstab. Man skal håndtere en sorg over, at livet har ændret sig. Det kan være en lang proces at erkende og acceptere synstabet. Dette inspirationskatalog skal være med til at gøre processen lidt nemmere. Kataloget indeholder inspiration til, hvordan man kan skabe en ny struktur i hverdagen, og hvordan venner og familie kan hjælpe.

Formålet med projektet er at give et redskab til at indkredse de praksisser, hvis virkning vi ikke kender i dag, men som alligevel har en særligt god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne og samfundet. Sådan en praksis kalder vi i det følgende en ”lovende praksis”. Projektet favner hele det specialiserede socialområde og fokuserer på de elementer, der er relevante på tværs af de mange typer indsatser og praksis, der er rettet mod borgere med særlige behov.

Nyt fra SFI

Nyt fra SFI