Frederik Thuesen

VIVE har foretaget en undersøgelse, der vurderer omfanget af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping. Det gælder knap hver fjerde af de virksomheder, analysen omfatter.

I de nordiske lande er unge, seniorer, indvandrere og personer med handicap i lavere grad i beskæftigelse sammenlignet med den øvrige befolkning. Denne rapport identificerer 24 specifikke barrierer, som ofte hæmmer disse gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet. Rapporten præsenterer også en overbliksmodel, som inddeler disse barrierer i fire hovedkategorier.

I de nordiske lande er en stor del af den voksne befolkning i den arbejdsdygtige alder i job. Det gælder i et vist, men stadigt lavere omfang også udsatte grupper som unge, seniorer, indvandrere og personer med handicap. Der er dog forskelle, når man sammenligner disse gruppers beskæftigelsessituation på tværs af Island, Danmark, Finland, Norge og Sverige. Det peger på et potentiale for, at landene kan lære af hinanden i forhold til at få flere af de udsatte i job.

Ledige borgere har en positiv oplevelse af Jobcenter København. Det viser den fjerde undersøgelse, som VIVE har gennemført for Københavns Kommune af, hvordan borgerne oplever sagsbehandlingen og vejledningen i jobcenteret. Undersøgelsen viser også, at det fortsat er vigtigt, at borgerne møder professionelle og engagerede sagsbehandlere, som har forståelse for deres situation.

De mest udsatte unge mangler strategier til at håndtere udfordringer, der kan virke små for jævnaldrende, som får opbakning og lever i trygge rammer. Det kræver en vedholdende indsats fra fagprofessionelle at opdyrke denne vedholdenhed hos de udsatte unge.

Målingerne af integration af indvandrere og efterkommere i Danmark har udviklet sig kraftigt, siden Danmarks Statistik begyndte at udgive statistik om emnet i begyndelsen af 1990’erne. Målingerne har blandt andet haft fokus på indvandreres og efterkommeres beskæftigelse, kriminalitet og medborgerskab. Denne rapport gennemgår i korte træk, hvordan måling af integration har udviklet sig herhjemme over de seneste 30 år, og peger på nogle områder, hvor vi stadig mangler mere viden.

Ledige borgere i Københavns Kommune har en positiv oplevelse af Jobcenter København. Dog skiller gruppen af borgere i ressourceforløb sig ud med markant mindre tilfredshed end de øvrige grupper. Det viser en undersøgelse, som VIVE har gennemført for Københavns Kommune blandt borgerne om deres oplevelse af den sagsbehandling og vejledning, de har fået i jobcentret.

VIVE har kortlagt kommunernes indsatser for at bringe ledige ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse. Kommunerne oplever, at virksomhedspraktik i kombination med ordinære timer er et effektivt værktøj til at bringe ledige i job. De mindst ressourcestærke ledige har dog brug for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for at komme i job.

Projektet ’Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang’ skulle støtte 11 kommuner i at blive bedre til at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. De 11 kommuner fokuserede deres indsats på lokale brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for målgruppen. VIVE har evalueret projektet og finder positive effekter af indsatsen på beskæftigelse og selvforsørgelse – både for mænd og kvinder.

17 kommuner har deltaget i projektet ’I mål med integration’, som skulle gøre dem bedre til at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. De 17 kommuner modtog økonomisk støtte, konsulentstøtte og rådgivning om virkningsfulde indsatser. VIVEs evaluering af projektet viser, at kommunerne øgede deres brug af virksomhedspraktik, men også at projektet ikke havde positive effekter på målgruppens beskæftigelse, selvforsørgelse eller uddannelse.

Efter en reform af de grønlandske jobcentre Majoriaq i 2016 er den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen i Grønland langt hen ad vejen lykkedes. Der er dog stadig udfordringer. Det er for eksempel vanskeligt at få de lokale virksomheder til at tage ledige, der skal i revalidering, Majoriaq-medarbejderne har for svage kompetencer i forhold til de udsatte borgere, og der er til tider et dårligt samarbejde mellem Majoriaq og socialkontor.

Dette dokument beskriver baggrunden for udvælgelsen af hovedkategorier og indikatorer i FIP. Et hovedmål med integrationsindsatsen er at hjælpe flygtninge og indvandrere i ordinær beskæftigelse. For ikke at tabe det langsigtede mål om beskæftigelse af syne, er det vigtigt at kunne arbejde hen imod nogle mål på kortere sigt. Formålet med FIP er at opstille en række relevante indikatorer for progression for arbejdsmarkedsparathed, som kan påvirkes af integrationsindsatsen.

Denne rapport handler om, hvordan statslige politiske styringsinstrumenter på beskæftigelsesområdet virker på lokalt niveau blandt ledere og medarbejdere i forvaltningerne.

Fleksjobordningen er en succes, men der er også udfordringer forbundet med den. Udfordringerne findes både i jobcentrene, på virksomhederne og i nogle tilfælde hos den fleksjobansatte selv. En ny, forskningsbaseret bog sætter fokus på en række centrale temaer i fleksjobordningen.

For nogle flygtninge er vejen til beskæftigelse lang. Derfor giver det mening at forsøge at måle, om kommunens indsatser styrker deres arbejdsmarkedsparathed. 17 kommuner brugte mellem 2016-2019 et særligt spørgeskemaværktøj til at måle udviklingen i flygtninges arbejdsmarkedsparathed. VIVEs nye analyser viser, at kommunale integrationsindsatser, særligt virksomhedspraktik og løntilskudsjob, forbedrer flygtningenes arbejdsmarkedsparathed.

11 kommuner anvendte mellem 2017 og 2019 branchepakker til at styrke integrationen af ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. I programmet fokuserede kommunerne deres indsats på brancher, hvor målgruppen havde gode chancer for beskæftigelse. VIVE har evalueret effekterne af indsatsen på målgruppens beskæftigelse op til 2,5 år efter programstart og finder positive moderate effekter af indsatsen på beskæftigelsen – særligt blandt kvinder.

Arbejde betragtes ofte som en vigtig vej til social integration af ikke-vestlige indvandrere, flygtninge og efterkommere. Mange indvandrere, som har fået et job, oplever dog, at sproglige barrierer kan gøre det vanskeligt at skabe sociale relationer til deres danske kolleger.

Regeringen bør droppe nyttejobs og lade sig inspirere af to lovende kommunale tilgange, der matcher borgere med arbejdskraftshungrende brancher, skriver seniorforsker Frederik Thuesen i et debatindlæg i Altinget.

Det har vist sig enormt effektivt at brancherette virksomhedspraktik for udsatte borgere. Vi bør matche nyankommne immigranters praktikforløb med arbejdsmarkedets aktuelle forhold i den givne kommune. Det skriver fire forskere ved VIVE i dette indlæg, der har været bragt i Altinget.

Denne artikel har været bragt i Forskerzonen.

To forskellige projekter skulle støtte en række kommuner i at blive bedre til at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. VIVE har evalueret begge projekter, og et af dem havde positive effekter på især kvindernes beskæftigelse. Dette hæfte sammenfatter hovedresultaterne fra de to projekter og giver indblik i, hvilke redskaber der virker i forhold til at få flygtninge og indvandrere i arbejde.