Niels Jørgen Mau Pedersen

Kommunerne holder sig i højere grad inden for de økonomiske rammer, efter budgetloven blev vedtaget. Samtidig oplever de, at deres økonomiske handlerum er blevet mindre som følge af loven og de tilhørende sanktioner.

VIVE har givet fagligt input til opstart og behandling af frikommuneforsøg i Grønland.

Udligning mellem rige og fattige kommuner er afgørende for det kommunale selvstyre. Når systemet skal indrettes i praksis, opstår dog en række dilemmaer. Det kan give udfordringer, men også valgmuligheder.

Kommunerne spiller en stor rolle i det danske velfærdssamfund, hvis man sammenligner med mange andre lande. Der er både væsentlige økonomiske og politiske fordele ved denne decentralisering, men der kan også optræde ulemper, som må tages i betragtning, hvis fordelene ved decentraliseringen skal indfris.

Vesthimmerlands Kommune ligger noget under landsgennemsnittet for skattegrundlag pr. indbygger men højere med hensyn til udgiftsbehov, og kommunen modtager tilskud fra udligningssystemet.

Sønderborg Kommunes har et mål om, at flere skal bo i kommunen. Umiddelbart vil flere indbyggere formentlig føre til et vist underskud for kommunen. Det viser en række scenarier, som VIVE har opstillet.

Fem fokuspunkter kan kommunerne med fordel se nærmere på i deres økonomiske styring af konkrete anlægsprojekter og i kommunens samlede anlægsbudget. Det viser VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styringspraksis på anlægsområdet.

Hvordan den aktive arbejdsmarkedspolitik er organiseret og finansieret har betydning for balancen mellem det lokale, regionale og nationale niveau. Det har også indflydelse på fokus i arbejdsmarkedspolitikken og effekterne af indsatsen.

VIVE har kortlagt kommunernes økonomiske styringspraksis på anlægsområdet. Styringen er afgørende både for levering af velfærd og for samfundsøkonomien.

I Roskilde Kommune stiger antallet af borgere, der trækker på kommunale serviceydelser, men udbuddet af arbejdskraften er uændret. Denne analyse afdækker kommunens muligheder og udfordringer i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af velfærdsmedarbejdere i den kommunale organisation. Analysedesignet, som består af spørgeskema- og registerdata, er anvendeligt for alle danske kommuner, hvis de ønsker et styrket vidensgrundlag på området.

Lejre Kommune bidrager betydeligt til udligningssystemet. Det skyldes blandt andet, at borgerne ofte har lange uddannelser, har et job og tjener forholdsvis meget.

Hvordan bliver tilskud og udligning fordelt mellem kommuner? Det har Danmarks Statistik undersøgt med VIVE.

Børn i grønlandske plejefamilier har både adfærds- og trivselsproblemer, men klarer sig generelt bedre end børn på døgninstitution. Plejefamilierne er relativt ressourcestærke, og de fleste oplever at have gode redskaber til at sikre børnenes tryghed og følelsesmæssige udvikling. Dog oplever de udfordringer i samarbejdet med de biologiske forældre og med kommunen. Det viser en kortlægning af plejefamilieområdet, som VIVE har udarbejdet for Selvstyret.

Danske kommuner er godt beskyttet over for konjunkturens udsving, men statens styring af deres samlede økonomi er ret striks set i forhold til nabolande. Til gengæld er kommunerne økonomisk særdeles robuste, og det er medvirkende til, at kommunerne kan låne billigt.

VIVE har foretaget en analyse af, hvorvidt man kan skabe bedre sammenhæng mellem økonomiske rammer og resultater i de grønlandske ungdomsuddannelser og folkeskolen. Analysen opstiller nogle modeller for, hvordan gymnasier og erhvervsuddannelser i så fald kan finansieres via et revideret taxametersystem. Analysen vurderer også, om der kan indbygges elementer i bloktilskuddet til kommunerne, der kan tilskynde dem til at forbedre resultaterne på folkeskoleområdet.

Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR-registret er generelt høj, men rummer dog stadig et vist potentiale for forbedringer. Det viser VIVEs rapport, som også angiver mulige forbedrende tiltag.

Der er stor forskel fra kommune til kommune, hvor mange grønlandske unge der begynder på en ungdomsuddannelse. Og frafaldsprocenten er generelt høj. Det viser VIVEs forundersøgelse, som skal danne grundlag for anbefalinger til, hvordan det Grønlandske Selvstyre kan bruge de økonomiske rammer til at løfte uddannelsesområdet.

De børn, der bor på Selvstyrets døgninstitutioner, har flere vanskeligheder med trivsel og adfærd end dem på de selvejende og kommunale institutioner. De fleste selvejende institutioner har tilstrækkelige ressourcer og tilfredsstillende pædagogisk kvalitet, men prisen er relativt høj i forhold til børnenes udfordringer. Sådan lyder et par af resultaterne fra VIVEs omfattende undersøgelse af det grønlandske døgninstitutionsområde, der også peger på samarbejdsvanskeligheder blandt områdets aktører.

Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet i 2016 ser ud til at have påvirket kommunernes arbejdsmarkedspolitik og til at have haft både organisatoriske og økonomiske konsekvenser. For eksempel i form af øget fokus på investeringstankegang og koordinering i kommunerne og at de borgere, som er tættest på beskæftigelse, hurtigere bliver selvforsørgende. Det viser VIVEs evaluering af reformen.

Offentlig hjælp i Grønland kan sammenlignes med den danske kontanthjælp. Men hvordan udmåles hjælpen? Hvad er borgernes incitamenter til at arbejde? Og hvordan fungerer refusionssystemet? Det er nogle af de spørgsmål, som er undersøgt i denne rapport. Resultaterne danner grundlag for anbefalinger til, hvordan den offentlige hjælp kan reformeres og moderniseres.

De senere år er der sket en væsentlig opstramning af den statslige styring af kommunernes serviceudgifter. Denne analyse sammenligner den nuværende danske model for finanspolitisk kommunestyring med den model, der blev anvendt før budgetloven og sanktionssystemet. Desuden ses der på den svenske model for styring af kommuner, som har en mere indirekte form for finanspolitisk styring i forhold til kommunerne.

Tønder Kommunes ugunstige økonomiske grundvilkår gør, at kommunens arbejde med at tilpasse udgifterne også fremover bliver væsentligt. En analyse, som VIVE har udarbejdet af kommunens økonomi, viser, at tilpasninger i udgifterne har bragt kommunen nærmere – men ikke i mål med – en økonomisk balance.

Langt de fleste retningslinjer, regler og dokumentationskrav, som kommunerne selv har indført, har et klart formål for ledere og medarbejdere og bidrager til kvaliteten i arbejdet. De oplever dog, at enkelte regler er meningsløse, og at det kan være vanskeligt at finde og få adgang til reglerne. Det viser VIVEs undersøgelse af to kommuners selvpåførte bureaukrati.

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne kan finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Denne analyse, som er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med VIVE, ser nærmere på, hvilke kommuner der er særligt afhængige af udlignings- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer.

Kommunernes økonomiske resultater er samlet set forbedret fra 2007 til 2015. Der er dog stadig stor forskel mellem kommuner og mellem sektorområder. Endvidere er der en række forskelle i kommunernes økonomistyringspraksis. 

Nogle af rammebetingelserne for trafikselskaberne har styringsmæssige formål. Dermed vil de naturligt påvirke og muligvis begrænse den kollektive trafiks udvikling, viser denne analyse. Det kan dog diskuteres, om selskabernes rammebetingelser virker mere begrænsende end betingelserne for sammenlignelige aktiviteter i den offentlige sektor.

Der er forskel på sundhedstilstanden i forskellige sociale og økonomiske grupper af borgere. Men hvordan tager man bedst højde for det, når man skal lave en fair måling af resultater i sundhedsvæsnet? KORA har lavet en afdækning af mulige løsninger og erfaringer fra andre lande.

Det vil være vanskeligt for en kommune – i dette tilfælde Lolland Kommune – at genberegne virkningen af en tidligere ændring af udligningssystemet. Men man kan dog komme et stykke vej.

En inkorporering af FN’s børnekonvention og en efterlevelse af konventionen som i Norge vil nødvendiggøre en styrkelse af børneområdet og en administrativ opnormering. Det vil kunne betyde en væsentlig årlig meromkostning. Det viser KORAs sammenligning af området for udsatte børn og unge i Norge og Grønland.

Grundskyld er en mærkbar skat for borgerne. Tilsvarende er det en vigtig indtægtspost for den kommunale økonomi, som har stigende betydning. Rapporten konkretiserer forskellige handlemuligheder i forhold at hæve eller sænke ejendomsskatterne i Rødovre Kommune.

I landene omkring os er den overordnede tendens, at man inddrager værdibaseret prissætning, når man skal tage beslutninger om at finansiere ny sygehusmedicin. Landene bruger dog vidt forskellige modeller for, hvordan de foretager prioritering og beslutninger.

Denne dokumentationspjece er en opfølgning på FOKUS' gåhjemmøde om finansieringsreformer d. 25. februar 2004. På mødet diskuterede man Finansieringsudvalgets betænkning »Et nyt udligningssystem«, og hvilke principper der skal have indflydelse på reformerne af den kommunale udligning.

Efter kommunalreformen og budgetloven er kommunernes muligheder for at forhandle ud­gifts­forøgelser hjem i en økonomiaftale blevet begrænset. Til gengæld er staten blevet mere rundhåndet med ekstra tilskudsfinan­siering og likviditetstilførsel. Staten sætter sin lid til, at et kraftigt udbygget sanktionssystem kan klare styringsopgaven.

Den grønlandske offentlige hjælp er jævnligt blevet kritiseret. I en international antologi om Grønlands økonomi og arbejdsmarked beskriver projektchef i VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen, de barrierer i offentlig hjælp, der gør det udfordrende og ikke særligt attraktivt for udsatte borgere at opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.

Siden 1990’erne har politikerne ført en national landdistriktspolitik med fokus på bosætning, levevilkår og erhvervsudvikling. I årenes løb er der kommet flere erhvervsrettede tiltag og færre, der handler om bosætning. Det fremgår af en ny bog om landdistrikternes udfordringer, som VIVE har bidraget til.

I det danske udligningssystem indgår allerede kriterier, som skal repræsentere geografiske og regionale forholds betydning for udgiftsbehovet i kommunerne. Det gælder for eksempel geografisk afstand, lokal befolkningsudvikling eller regionalt arbejdsmarked. Men disse elementer indgår i højere grad i vores nabolandes udligningssystemer. 

Budgetloven og den økonomiske styring er afgørende disciplineringsredskaber for staten. Derfor vil de nye modeller for økonomiaftalerne også bestå af en tilsvarende kontrol – det er også hvad tidligere erfaringer med flerårige økonomiaftaler viser, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen og Søren Kjær Foged i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

Måden, de kommunale udligningssystemer er indrettet på, har stor betydning for både lighed, lokal handlefrihed og kommunernes incitamenter til økonomisk udvikling. Samtidig viser de nordiske lande, at man kan indrette systemet på flere forskellige måder, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen og Søren Frank Etzerodt i denne kronik, der har været bragt i Altinget.

Udligningssystemet skal sikre lige økonomiske vilkår på tværs af kommuner, men i sin nuværende form fjerner den i høj grad kommunernes incitamenter til at forbedre borgernes livsvilkår, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen og Kurt Houlberg i Altinget.

Det kommunale udligningssystem er afgørende for en velfungerende offentlig sektor. Mange af ordningens grundværdier bør bevares, men der er også plads til forbedringer. De skønsmæssige særtilskud er blandt andet vokset alt for meget, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen i Altinget.

Nogle kommuner kan stå med en lidt flad fornemmelse efter årets økonomiaftale. For centrale spørgsmål står stadig ubesvarede hen og aftalen blev stram, men nyt samarbejde ses i horisonten, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen i Altinget.

Kraftigt stigende renter og kommunernes historisk høje likviditet kan gøre det relevant at kigge den lokale gældsportefølje igennem og se, om noget af gælden bør afvikles. I tråd med de seneste års økonomiaftaler. Det skriver Niels Jørgen Mau Pedersen og Jonathan Kjældgaard Jensen i Altinget.

Kommunernes skattesatser kan stadig bevæge sig både op og ned. Men forskellene er blevet mindre, og presset på skattefriheden er blevet større. Så Niels Jørgen Mau Pedersen og Jakob Trane Ibsen fra VIVE, tøver med at sige ja til, om skatteudskrivningen opfylder sit mål.

Det er et skrækscenarie for regeringen så tæt på et folketingsvalg, hvis de risikerer at skulle sanktionere kommunernes serviceudgifter og samtidig plædere for en velfærdslov, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen.

Omlægningen af de statslige refusioner på beskæftigelsesområdet i 2016 har bidraget til at få flere i beskæftigelse. Men det har haft den modsatte effekt for de mindst ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere. Det skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen, Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk i denne kronik, der har været bragt i Børsen.

Selv om der i de senere år har været status quo omkring udligningssystemet, er utilfredsheden vokset. Der er udfordringer, men også løsninger, skriver Søren Frank Etzerodt fra Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed og Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE i dette debatindlæg der har været bragt i Altinget.

Udligning vedrører de økonomiske vilkår for kommuner – ikke enkeltpersoners forbrugsmuligheder. Det skal vi huske i debatten, mener Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE, der giver sine bud på udfordringer og løsninger i udligningssystemet. Indlægget har været bragt i Altinget.

Udligning vedrører de økonomiske vilkår for kommuner – ikke enkeltpersoners forbrugsmuligheder. Det skal vi huske i debatten, mener Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE, der giver sine bud på udfordringer og løsninger i udligningssystemet. Indlægget har været bragt i Altinget.

Kommunerne holder sig i højere grad inden for de økonomiske rammer efter budgetloven blev vedtaget. Samtidig oplever de, at deres økonomiske handlerum er blevet indskrænket som følge af loven og de tilhørende sanktioner, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen og Søren Kjær Foged i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

Økonomiaftalerne er en institution i dansk forvaltning, men magtforholdet har ændret sig, og den kortfattede og meget hurtige aftale for 2024 illustrerer på nogle parametre en erosion i kommunernes styrkeposition over for regeringen. Det skriver projektchef Niels Jørgen Mau Pedersen i denne analyse i tidsskriftet Administrativ Debat.

Der er grund til at ønske regeringen tillykke med en reel reform af det kommunale udligningssytem. Men der er spændinger indbygget i systemet, og fremtidige ændringer af reformen kan ikke udelukkes, skriver projektchef Niels Jørgen Mau Pedersen m.fl. i en artikel i Administrativ Debat.

Den danske budgetlov med mulighed for sanktioner har haft en forbløffende virkning på kommunernes budgetter og deres evne til at overholde dem. Blandt andet er kommunernes kassebeholdninger vokset kraftigt. Den større budgetdisciplin var dog muligvis også opnået uden budgetlov, og udviklingen er måske lige så god i Sverige, som ikke styrer via kommunale budgetlofter. Det skriver projektchef Niels Jørgen Mau Pedersen i en artikel i tidsskriftet Administrativ Debat

Økonomiaftalen for 2017 mellem stat og kommuner var god for aftalesystemet, fordi der blev ført reelle forhandlinger om omprioriteringsbidraget. Aftalen var også udgiftsmæssigt stram, og kommunerne kan reelt ikke bruge de mange ekstra penge i aftalen til andet end at lægge i kassen. De ekstra penge hjælper dog med til at opretholde balancen mellem de økonomisk svagere og stærkere kommuner.