Kurt Houlberg

Kommunerne har samlet set brugt færre penge på service i 2025, end de havde budgetteret med. Dog overskrider kommunerne fortsat budgetterne til børn, unge og voksne med særlige behov.

Kommunerne budgetterer med flere udgifter til service per borger, særligt til det specialiserede socialområde og folkeskolen

Kommunernes udgifter varierer markant. Forskellene hænger bl.a. sammen med forskelle i borgernes alder, sociale forhold og kommunens geografi.

Udgifterne på de kommunale udgiftsområder varierer betragteligt på tværs af kommunerne. Størstedelen af forskellene i kommunernes udgifter kan forklares ved, at kommunerne har forskellige økonomiske grundvilkår som følge af forskelle i velstand, geografi og befolkningssammensætning.

Otte ud af ti ønsker at fortsætte i kommunalpolitik, selvom arbejdspresset kan være stort, og oplevelser med chikane er udbredte.

Siden 2019 er andelen af danskere, der modtager førtidspension, steget med næsten 20 procent. Særligt gruppen af unge førtidspensionister er vokset.

Kommunerne har ikke overskredet deres budgetter samlet set, efter at budgetloven og dens tilknyttede sanktioner blev indført. Sanktionerne har imidlertid også bidraget til at indsnævre de lokalpolitiske frihedsgrader til at prioritere på tværs af år og serviceområder.

Kommunerne har samlet set brugt færre penge på service i 2024, end de havde budgetteret med. Dog overskrider kommunerne fortsat budgetterne til børn, unge og voksne med særlige behov.

Kommunerne budgetterer med flere udgifter til service per borger, særligt til det specialiserede socialområde

Beskæftigelsen er stigende i de fleste kommuner. Jobfesten går dog uden om mange yderkommuner.

Især drenge bliver sendt fra almenklasserne over i specialskoler og specialklasser. Udskillelsen fra den almene undervisning ses især i Region Sjælland.

En stigende andel unge tager en ungdomsuddannelse. Mange unge med opvækst i yderområderne, ikke mindst i det vestlige Danmark, tager en ungdomsuddannelse.

Sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere steg under corona-krisen, men er nu faldet igen. Sygefraværet er dog fortsat betydeligt højere end før corona-krisen.

Kommunerne har samlet set overholdt budgettet for serviceudgifter i 2023. Dog overskrider kommunerne fortsat budgetterne til børn, unge og voksne med særlige behov.

Det er ofte dyrere for små kommuner at levere service til borgerne.

Hver femte afgangselev i grundskolen håber at kunne starte på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Erhvervsuddannelserne er mere populære i Region Nordjylland end i resten af landet.

Der eksisterer et marked for frit valg af hjemmehjælpsleverandør – både til praktisk hjælp og pleje. Markedet er dog forskelligt fra kommune til kommune.

Kommunernes udgifter samt organisering og styring af ældreområdet varierer betragteligt.

Udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet er steget de seneste år, og det udfordrer kvaliteten af plejen og trivslen blandt de fastansatte, siger ledere og medarbejdere i en ny rapport fra VIVE. Rapporten peger samtidig på muligheder for at nedbringe brugen af vikarer på de enkelte arbejdspladser.

Kommunerne har det næstmindste driftsoverskud i 11 år, og gennemsnitskommunens finansielle stilling er blevet en smule svækket.

En faldende andel af de ældre modtager kommunal hjemmehjælp. De, der modtager hjemmehjælp, får færre timer om ugen end for 10 år siden.

Sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere steg under corona-krisen. På tværs af landets kommuner er fraværet dog fortsat med at stige også efter corona-krisen. Sygefraværet er fortsat højere øst for Storebælt end vest for.

Kommunernes regnskaber for 2022 viser, at de samlet set overholdt budgettet for serviceudgifter. Dog overskrider kommunerne fortsat budgetterne til børn, unge og voksne med særlige behov.

Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter i skyggen af højere inflation. De budgetterer særligt med flere udgifter til det specialiserede socialområde, dagtilbud og vedligeholdelse af vejene.

Flere elever går i privatskole. Tidligere var det især elever i større bykommuner, der gik i privatskole; i dag er det særligt elever fra yderkommuner.

De sidste 10 år er den gennemsnitlige danskers personlige indkomst steget med 12 %. Indkomsten er steget mest for mænd og mest i bykommuner.

Der er kommet færre børn pr. voksen i daginstitutionerne i de seneste år, ikke mindst i yderkommuner. Personalenormeringerne er især forbedret ved at ansætte flere ikke-uddannede pædagogiske medarbejdere.

Årene fra 2011 til 2019 var kendetegnet af gunstige konjunkturer og faldende ledighed. Alligevel var jobcentrenes udgifter stort set konstante. Denne rapport belyser den umiddelbart paradoksale udvikling ved at undersøge, hvordan jobcentrenes målgrupper, opgaver, indsatser og udgifter har ændret sig. Rapporten identificerer desuden elementer, som ifølge medarbejdere og ledere er afgørende for en vellykket beskæftigelsesindsats.

Personaleomsætningen blandt de kommunale medarbejdere har i mange år været højere i hovedstaden. Forskellen er dog blevet mindre i takt med, at personaleomsætningen under corona er steget mere uden for hovedstaden.

Danskernes pensionsformuer vokser støt, men de er meget ulige fordelt. Kommuner med mange pensionsfattige ældre kan blive udfordret økonomisk.

Borgernes syn på det lokale demokrati i de danske kommuner har ikke ændret sig markant i løbet af de seneste 20 år. Strukturreformen i 2007 skabte forskelle mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. I 2021 er disse forskelle dog næsten forsvundet igen.

VIVE har udviklet en referenceramme til opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser i folkeskolen. Referencerammen udgøres af et registreringsskema, en vejledning, en skabelon for en indsats- og udgiftsprofil samt en række opmærksomhedspunkter, som kommuner og skoler kan anvende som afsæt for lokale drøftelser af deres praksis og prioriteringer på området.

For fjerde år i træk budgetterer kommunerne med stigende serviceudgifter. Der er dog betydelige variationer på tværs af udgiftsområder og kommuner.

Kommunalpolitikere bruger stadig meget tid på deres politiske hverv, og langt de fleste vil gerne genopstille ved næste kommunalvalg. Politikerne oplever generelt, at arbejdet i kommunen er præget af brede flertal, men over halvdelen mener også, at der er partier og eller personer, der gør mere skade end gavn. Nye spørgsmål viser desuden, at krænkelser af kommunalpolitikere er et udbredt og alvorligt problem.

Udgivelsen er en teknisk gennemgang af principperne bag ECO Nøgletal. Udgivelsen gennemgår også, hvad nøgletallene kan - og ikke kan - bruges til.

Administrationsudgifterne i en gennemsnitskommune falder i takt med, at området konkurrenceudsættes. Men om der er en besparelse, og hvor stor den i givet fald er, varierer på tværs af kommunestørrelse og tidligere erfaring med konkurrenceudsættelse på administrationsområdet. Det viser VIVEs undersøgelse af alle 98 kommuners administrationsudgifter mellem 2007 og 2018.

Sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere har i mange år været højere øst for Storebælt. Forskellen er dog blevet mindre i takt med, at sygefraværet siden 2012 er steget mere vest for Storebælt.

Borgernes indkomster udvikler sig forskelligt afhængig af, hvilken befolkningsgruppe man tilhører, og hvor man bor. Når man sammenligner kommuner, er det dog i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning end forskelle i indkomststigningerne for borgere med høje og lave indkomster, der kan forklare forskelle i, hvordan indkomsterne udvikler sig.

En faldende andel af de ældre modtager kommunal hjemmehjælp. De, der modtager, får færre timer end for 10 år siden.

Kommunerne brugte igen i 2019 færre penge end budgetteret på service, men budgetterne for børn, unge og voksne med særlige behov kunne igen ikke overholdes.

En stigende andel unge fra storbyerne tager en ungdomsuddannelse. Men det er stadig færre end i yderområderne, som dog ikke høster gevinsten, da mange af de unge efterfølgende flytter til de store byer.

Kommunerne budgetterer med de største stigninger i serviceudgifterne i ti år. Stigningen dækker dog over betydelige variationer på tværs af udgiftsområder og kommuner.

Kommunalreformen i 2007 førte til flere kommunesammenlægninger og større omlægninger end de fleste øvrige nordiske kommunalreformer i de seneste 20 år. En målrettet strategisk adfærd hos de nationale politikere og embedsmænd kan have haft betydning for, at den danske kommunalreform blev så omfattende. Det viser VIVEs evaluering af tre nordiske kommunalreformer

Beskæftigelsen er stigende i de fleste kommuner. Yderkommunerne kæmper dog stadig med at genvinde de arbejdspladser, finanskrisen tog.

Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet i 2016 ser ud til at have påvirket kommunernes arbejdsmarkedspolitik og til at have haft både organisatoriske og økonomiske konsekvenser. For eksempel i form af øget fokus på investeringstankegang og koordinering i kommunerne og at de borgere, som er tættest på beskæftigelse, hurtigere bliver selvforsørgende. Det viser VIVEs evaluering af reformen.

Evalueringen af de to forskningscentre Nordic Cochrane Centre og Copenhagen Trial Unit viser, at formålet bag finanslovsbevillingen til de to centre er opfyldt, og at begge centre har opnået anseelige præstationer. Evalueringen peger dog også på, at der for begge centre er behov for at overveje mulighederne for et ændret organisatorisk setup.

Antallet af børn og ældre stiger i de næste ti år og lægger et voksende demografisk udgiftspres på kommunernes økonomi. Især i yderkommuner.

Kommunerne har fortsat udfordringer med at holde budgetterne for udsatte grupper, og i mange kommuner sprænges budgettet igen og igen.

Kommunerne er blevet bedre til at ramme budgettet for serviceudgifter, men der er fortsat udfordringer med at holde budgettet for udsatte grupper. Det viser nye kommunetal fra VIVE.

Store forskelle i danskernes pensionsformuer bidrager til at øge uligheden mellem by- og landkommuner. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, kan kommuner med mange fattige ældre blive udfordret

De nordiske landes modeller for kommunalt selvstyre giver kommuner i Norden en høj grad af lokal autonomi i sammenligning med andre lande. Der tegner sig dog også væsentlige forskelle, når man ser på forskellige dimensioner af de nordiske landes lokale autonomi.

Kommunerne budgetterer med stigning i serviceudgifterne pr. indbygger for første gang i mange år. Det er især på det specialiserede socialområde, at kommunerne budgetterer med større udgifter. Det viser nye kommunetal fra VIVE.

Der er stor forskel på, hvor gode landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde, når man sammenholder det med, hvor mange penge de bruger på indsatsen. Hvis de mindst effektive kommuner kan lære af de mest effektive, vil antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kunne reduceres væsentligt, uden at det koster flere penge for kommunerne. Det viser denne analyse, som VIVE har foretaget for Rigsrevisionen.

Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 90 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer.   

På landsplan har der siden 2007 været en stigning i andelen af sygehuspatienter, der behandles ambulant frem for at blive indlagt. Det har også betydning for den regning, en kommune får, når en borger er på sygehus. Der er dog stor forskel på mønstret, når man ser på de enkelte kommuner og regioner.

Kommunerne er blevet bedre til at ramme budgettet – men der er fortsat udfordringer med at holde budgettet for udsatte grupper

Ser man alene på de rå nøgletal, har Lyngby-Taarbæk Kommune et højere administrativt ressourceforbrug end udvalgte sammenlignelige kommuner. Men mindst halvdelen af forskellene kan tilskrives teknikaliteter, som knytter sig til kommunernes forskellige praksis for organisering og kontering. Resten af forskellene skyldes for størstedelen ekstraordinært store varmeudgifter, kantinetilskud og særligt strategisk prioriterede opgaver.

Der er stor forskel på, hvor gode landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde, når man sammenholder det med, hvor mange penge de bruger på indsatsen. Hvis de mindst effektive kommuner kan lære af de mest effektive, vil antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kunne reduceres væsentligt, uden at det koster flere penge for kommunerne. Det viser denne analyse, som VIVE har foretaget for Rigsrevisionen.

Det kommunalpolitiske arbejde bliver mere og mere tidskrævende, og det kan have betydning for både familielivet og det lokale demokrati, viser denne analyse af kommunalpolitikernes vilkår. Analysen viser dog også, at langt størstedelen af kommunalpolitikerne ønsker at genopstille, og at flertallet oplever, at de får gennemført mærkesager og sat fingeraftryk på det kommunale budget.

Det er ikke gratis for private virksomheder at give tilbud, når den offentlige sektor udbyder opgaver. Men størrelsen på disse transaktionsomkostninger varierer fra branche til branche og afhænger også af, hvor stor virksomheden er, og hvilken type udbud der er tale om. Samtidig afholder usikkerheder omkring udbuddet en betydelig del af virksomhederne fra at give tilbud.

Egedal Kommune har gunstige økonomiske grundvilkår, men de er mindre gunstige end tidligere. Inden for de givne økonomiske rammer har Egedal Kommune især prioriteret udgifterne til folkeskolen højt, mens udgifter til børnepasning og ældre omvendt er prioriteret relativt lavt.

Kommunernes økonomiske resultater er samlet set forbedret fra 2007 til 2015. Der er dog stadig stor forskel mellem kommuner og mellem sektorområder. Endvidere er der en række forskelle i kommunernes økonomistyringspraksis. 

Det er svært for kommunerne at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job. Nogle kommuner har dog betydeligt større succes end andre. Samtidig varierer kommunernes udgifter til de første tre års integrationsperiode betragteligt, uden at man dog med sikkerhed kan se en sammenhæng mellem ressourceforbruget og den opnåede succes.

Medarbejdere, der skifter fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, har faldende indkomst og et stigende forbrug af offentlige overførselsydelser relativt til en sammenlignelig kontrolgruppe af offentligt ansatte. Udliciteringen har ingen større effekt på forbruget af sygesikringsydelser, viser analysen, der primært dækker rengøringsområdet.

Denne vejledning gennemgår principperne i det kommunaløkonomiske nøgletalssystem ECO Nøgletal.

Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen i udgifter skyldes for en stor del, at kommunernes geografi og befolkningssammensætning er forskellig. Denne forskel er vigtig at tage højde for, når man sammenligner kommunerne.

Der er stor forskel på kommunernes udgifter til administration. Især nogle af de velstillede kommuner bruger flere penge på administration, end man kan forvente ud fra kommunens geografi og befolkningssammensætning. Det viser tal, som KORA har beregnet med en helt ny opgørelsesmetode.

Glostrup Kommune har højere udgifter på en række serviceområder, end sammenlignelige kommuner har, men har samtidig på flere områder potentiale for at få mere ud af ressourcerne. Det kan ske ved at lære af andre kommuner med lavere udgifter og/eller højere aktivitetsniveau.

Grundskyld er en mærkbar skat for borgerne. Tilsvarende er det en vigtig indtægtspost for den kommunale økonomi, som har stigende betydning. Rapporten konkretiserer forskellige handlemuligheder i forhold at hæve eller sænke ejendomsskatterne i Rødovre Kommune.

Nordfyns Kommune har en mere presset økonomi end mange andre kommuner. Det betyder aktuelt, at Nordfyns Kommune står overfor en stigende økonomisk ubalance, som kun kan imødegås ved, at kommunen øger indtægterne eller reducerer udgifterne.

Danskernes pensionsformuer vokser støt, og pensionsudbetalinger vil komme til at spille en stor rolle i fremtiden - både for de enkelte borgeres forbrugsmuligheder og for finansieringen af den kommunale velfærd. Men der er store forskelle, både mellem borgerne og på tværs af kommunerne, og det kan bidrage til en øget ulighed.

I denne rapport samles og præsenteres viden om, hvordan ressourcerne styres, fordeles, anvendes og ledes i den danske folkeskole. Denne viden skal indgå i en større OECD-undersøgelse af, hvordan anvendelsen af ressourcer på skoleområdet kan forbedres. Det skal give de deltagende lande mulighed for at sammenligne politiske erfaringer, søge svar på fælles problemer samt identificere og udveksle god praksis. 

Et stigende antal borgere får praktisk hjemmehjælp fra en privat leverandør, og det har betydning for kommunens omkostninger: Jo større en andel af modtagerne af praktisk hjælp, der vælger en privat leverandør, jo dyrere er det for kommunen selv at levere den tilsvarende ydelse. Ret få borgere vælger en privat leverandør til personlig pleje, og her påvirker det ikke kommunens omkostninger. Det viser en ny analyse.

Da kommuner blev lagt sammen i 2007, påvirkede det rammerne for demokratiet og det politiske lederskab i de danske kommuner. Set med borgerøjne var de demokratiske omkostninger størst i de første år, hvor tilliden til politikerne faldt. Politikerne oplever, at kommunalreformen har ændret deres rolle som politiske ledere – både i forhold til de kommunale forvaltninger og borgerne. 

Kommunerne fik i 2013 nye og mere fleksible muligheder for at udbyde hjemmeplejeopgaver til private leverandører. En kortlægning af kommunernes udbudsmaterialer viser, at hver tredje kommune siden da har gennemført udbud. Men der er stor forskel på hvordan, hvor meget og hvad der udbydes. 

Når kommunerne skal have løst opgaver på vej- og parkområdet, anvender de ofte private leverandører. Formålet er ofte at spare penge, og de kommunale vej- og parkchefer vurderer, at kommunerne i gennemsnit har sparet 5,5 procent ved det seneste udbud. Men besparelserne dækker over store udsving. Der er således også kommuner, der får øgede omkostninger efter et udbud. Det viser en analyse af de økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på vej- og parkområdet.

Den kommunale service på ældreområdet er ikke blot et spørgsmål om, hvor store udgifterne på ældreområdet er. Der er forskel på, hvor meget service de enkelte kommuner leverer til borgerne for de penge, der bruges på ældreområdet. Denne analyse viser, at der er forskel på kommunernes produktivitet. Men også at det er vanskeligt at opgøre, hvor store forskellene præcis er.

Haderslev Kommunes samlede udgifter til administration ligger under gennemsnittet for sammenlignelige kommuner, viser en analyse fra KORA. Det er især kommunens centrale administration, der er billigere.

Aabenraa Kommunes samlede udgifter til administration ligger på niveau med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner, viser en analyse fra KORA. Aabenraa har færre chefer og administrativt ansatte i sin centrale administration end Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Hjørring og Varde Kommuner, men til gengæld flere decentrale ledere end gennemsnittet for gruppen. 

Esbjerg Kommunes udgifter pr. indbygger er cirka to procent højere på den centrale administration end gennemsnittet for tre sammenlignelige kommuner, viser en ny analyse fra KORA. Det betyder, at Esbjerg Kommune ville være omkring otte millioner kroner billigere på den centrale administration, hvis man havde samme gennemsnitlige udgiftsniveau som Randers, Næstved og Horsens Kommuner. 

Der er stadig økonomiske gevinster ved at inddrage private aktører i drift og vedligeholdelse af det kommunale vejnet. Effekterne efter kommunalreformen er dog mindre end tidligere. For en gennemsnitlig kommune er gevinsten cirka en fjerdedel af, hvad den var i 1990’erne.

Esbjerg Kommune har vanskelige økonomiske grundvilkår og har i de senere år ikke i tilstrækkeligt omfang tilpasset kommunens økonomi til disse. Skal den stigende økonomiske ubalance imødegås, vil det kræve, at Esbjerg Kommune øger indtægterne og/eller reducerer udgifterne. 

Gribskov Kommune bruger flere penge i deres centrale administration end andre sammenlignelige kommuner. Til gengæld har de færre administrative medarbejdere i deres decentrale administration. Kommunens høje udliciteringsgrad synes at være en del af forklaringen.

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på administration pr. indbygger. Men en stor del af disse forskelle hænger blandt andet sammen med kommunens størrelse og befolkningens sammensætning.

Kommunernes udgifter til særforanstaltninger til udlændinge, fx sprogundervisning og tolkebistand, er størst i den første tid, efter udlændingene er kommet til Danmark. Jo længere udlændingene har været i Danmark, des lavere er kommunens udgifter til dem. Udgifterne vedrører både udlændinge fra ikke-vestlige og fra vestlige lande.

I en ny og omfattende undersøgelse fra KORA og CBS er alle landets lokalpolitikere blevet spurgt om, hvordan de oplever deres rolle og råderum. Undersøgelsen belyser blandt andet, hvordan arbejdsvilkår og indflydelsesmuligheder er i dag, og hvordan vilkår og muligheder er blevet ændret de senere år.

En analyse, som KORA har foretaget for Produktivitetskommissionen, giver et billede af produktiviteten og serviceniveauet i de 94 største kommuner i Danmark. Tallene skal tages med en række forbehold men kan bruges som redskab i kommunerne til at udvikle og forbedre produktiviteten og servicen til borgerne.

KORA har undersøgt kommunernes administrative personaleforbrug i perioden fra 2010 til 2012. Resultaterne viser, at antallet af administrative medarbejdere og personaleudgifterne er faldet over tidsperioden, og at reduktionen i antallet af medarbejdere overvejende har fundet sted blandt administrative chefer, særligt decentrale ledere. Antallet af medarbejdere med myndighedsopgaver er derimod steget.

I denne rapport beregnes serviceniveauet og potentialet for produktivitetsforbedringer i den kommunale sektor. Der er stor forskel på, hvor meget velfærd borgerne får for pengene i kommunerne. Hvis alle kommuner bliver lige produktive, er der adskillige milliarder at hente, viser ny målemetode, som KORA har udviklet for Produktivitetskommissionen.

Dette notat har til formål at vurdere, om det eksisterende data- og metodegrundlag muliggør identifikation af statistiske sammenhænge mellem udgifter på skoleniveau og elevernes faglige resultater, når der er taget højde for forskelle i elevsammensætning og udgiftsbehov på de enkelte skoler.

Denne rapport analyserer sammenhængen mellem en kommunes folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev og de karakterer, eleverne opnår ved folkeskolens afgangsprøve under hensyntagen til elevernes sociale baggrund og kommunernes udgiftspolitiske rammebetingelser for opgaveløsningen på folkeskoleområdet.

Formålet med dette projekt har været at analysere udviklingen i kommuners og regioners brug af private leverandører i forbindelse med kommunalreformen.

To ud af tre kommuner bruger særlige plejefamilier til de ekstra krævende børn, som typisk ellers skulle på døgninstitution. Brugen af kommunale plejefamilier er dog kun i sin spæde start, viser denne kortlægning af kommunale og specialiserede plejefamilier i landets kommuner.

Kommuner kan spare på sygedagpenge og få ekstra penge i skattekassen, hvis de yder en effektiv indsats for at få sygemeldte hurtigt tilbage på job. Det viser en økonomisk evaluering fra KORA af det store Tilbage Til Arbejdet-projekt.

Denne rapport foretager en systematisk gennemgang af den kvantitative empiriske litteratur om de adfærdsmæssige konsekvenser af brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet.

I dette pilotprojekt foretages en pilotundersøgelse af sammenhængen mellem Privat Leverandør Indikator (PLI) og kommunernes udgifter på udvalgte sektorområder, idet der kontrolleres for forskelle i kommunernes økonomiske og demografiske rammebetingelser.

Der har gennem de seneste år været stigende fokus på konkurrence om offentlige opgaver i de danske og svenske kommuner.

Denne rapport kortlægger brugerbetalingspolitikken på sundheds- og ældreområdet i Danmark, Norge, Sverige, Finland samt England og Tyskland.

I dette notat undersøges, hvordan ændringer i alderssammensætningen af de 0-21-årige påvirker udgiftsbehovet til anbringelser og forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge.

Denne rapport beskriver dansk praksis og erfaring med finansiering af kommunale opgaveændringer.

De seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC.

Formålet med denne rapport er at identificere de socioøkonomiske strukturer og bevægelser, der udgør de største udfordringer for Fredericia Kommunes økonomi, og som synes at stå i vejen for bedre udnyttelse af vækstpotentialet i kommunen.

Denne rapport undersøger kommunernes økonomiske balance og analyserer, om forskelle mellem kommunernes økonomiske situation hænger sammen med forskelle i økonomiske grundvilkår, eller i højere grad er knyttet til forskelle i udgiftspolitik.

KREVI har i samarbejde med ECO-Analyse i oktober 2006 undersøgt kommunernes evne til at overholde budgetterne for den ordinære drift. Undersøgelsen viser, at det i løbet af de seneste seks-syv år er blevet stadig vanskeligere for kommunerne at styre økonomien.

Når der er taget højde for forskelle i udgiftsbehov, velstand og politiske prioriteringer, er kommunerne med 30.000-50.000 indbyggere de billigste i drift, ikke mindst med hensyn til administration. 

Når konsekvenserne er store, bliver kriseledelse mere centraliseret og principfast

Kommunalreformer gennemføres i et vanskeligt politisk farvand med mange undersøiske skær, modvind og uforudsigelige kastevinde. Den danske regering lykkedes med at få sine kommunalreforms-ambitioner manøvreret i havn med en stærk alliance, mens den norske regering var mindre succesfuld.

Kommunalreformen i 2007 gav os større kommuner med den forventning, at vi derved kunne høste nogle økonomiske og faglige stordriftsfordele. Her mere end ti år efter reformen må vi konstatere, at det ikke helt er gået sådan på folkeskoleområdet.

Medarbejdere, der skifter fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med udlicitering, oplever faldende indkomst og et stigende forbrug af offentlige overførselsydelser. Det fremgår af denne videnskabelige artikel, som belyser konsekvenserne af udlicitering for medarbejderne.

Kommuner, som står over for en kommunesammenlægning, har stærke incitamenter til at ”brænde penge af før lukketid” – og gør det aktivt. Alene en forventning om en mulig sammenlægning kan sætte gang i en sidste-øjebliks-hamstring af goder til den nedlukningstruede kommunes borgere.

Danske kommuner bruger i stigende grad udlicitering og konkurrenceudsættelse som redskaber i opgaveløsningen. I dag løses godt en fjerdedel af alle de kommunale opgaver, som efter gældende lovgivning må udliciteres, af private leverandører.

Trods stærk statslig styring har danske kommuner større økonomiske frihedsgrader end kommuner i andre lande. Danske kommunalpolitikere har især rige muligheder for at få indflydelse på, hvor og hvordan det lokale servicebudget bliver brugt. Sådan skriver professor MSO Kurt Houlberg i dette bogbidrag til bogen "Kommunalpolitisk lederskab. Tæt på borgerne i de lokale fællesskaber".

Den danske model for kommunalt selvstyre er blandt de mest decentraliserede i den vestlige verden og evner i høj grad at tilpasse sig skiftende betingelser og eksterne vilkår. Udfordringen for modellen er at opretholde den delikate balance mellem lokalt selvstyre og implementerende agent for statens politik.

De næste 10 år kommer der flere børn og ældre, og det vil presse særligt yderkommunernes økonomi.

Kommunerne giver hjemmehjælp til en mindre andel af de ældre end tidligere. De ældre, der modtager hjemmehjælp, får færre timer om ugen.

Kommunerne budgetterer med flere udgifter til service, særligt til det specialiserede socialområde og dagtilbud.

Landets nye kommunalbestyrelser skal balancere stramme statslige rammer med lokal styring. En ny analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, hvilke typer styring de afgående byråd anser som de vigtigste. Det skriver VIVE-forskere i Altinget.

Det kræver gennemsnitligt fire perioder i byrådet at få de mest indflydelsesrige poster. Det viser en ny analyse foretaget af Lene Holm Pedersen, Yosef Bhatti, Kurt Houlberg og Emil Thranholm, forskere i VIVE. Dette indlæg har været bragt i Altinget. 

Lokalpolitikerne har i valgår nemt ved at pege på grupper, der skal bruges flere på penge på. Omvendt har de svært ved at sætte modtager på, hvem besparelser skal gå ud over. Det skriver en række VIVE-forskere i denne analyse, der har været bragt i Altinget.

Nyt forskningsprojekt viser, at der er store forskelle på, hvor meget det koster private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Hvor meget afhænger af branchen, skriver forskere bag projekt. Indlægget har været bragt i Altinget.

Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer. Det skriver Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk i denne analyse, som har været bragt i Altinget.

Kommunalreformen gav os større kommuner, og forventningen var, at vi derved kunne høste nogle økonomiske stordriftsfordele. Men her – 10 år efter – må vi konstatere, at det ikke helt gik sådan: Stordriftsfordele på nogle områder opvejes af stordriftsulemper på andre, viser den nyeste forskning, som beskrives i denne analyse, som er blevet bragt i Altinget. 

Der er stor forskel på kommunernes udgifter til administration. Især nogle af de velstillede kommuner bruger flere penge på administration, end man skulle forvente ud fra deres geografi og befolkningssammensætning. Det viser nye tal fra KORA. Analysen har været bragt i Politiken.

Ny styring i det offentlige tager i stigende grad afsæt i, hvad der giver mest værdi for borgerne for de penge, der bruges. Værdibaserede strategier er på vej frem, skriver tre KORA-eksperter på denoffentlige.dk. 

Kommunerne sparer i gennemsnit penge ved at lade private firmaer vedligeholde vejene, men besparelsen er blevet mindre efter kommunalreformen. Det skriver Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen i en analyse på altinget.dk.

Udligningssystemet skal sikre lige økonomiske vilkår på tværs af kommuner, men i sin nuværende form fjerner den i høj grad kommunernes incitamenter til at forbedre borgernes livsvilkår, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen og Kurt Houlberg i Altinget.

Det er dyrere for små kommuner at levere service til borgerne på mange af de kommunale velfærdsområder. Betydningen af kommunestørrelse ser dog ud til at være gledet under den politiske radar i mange år, skriver professor Kurt Houlberg og senioranalytiker Mathias Ruge i Altinget.

På landsplan går nu næsten 20 procent af eleverne i privatskole, og i nogle kommuner er det mere end hver tredje elev. Hvor længe kan udviklingen fortsætte, hvis vi stadig skal fastholde billedet af den danske folkeskole som en folkeskole, spørger professor Kurt Houlberg og forsknings- og analysechef Ulrik Hvidman i Altinget.

Medarbejdere og lokale ledere bliver motiverede af friere faglige rammer og ønsket om at skabe bedre og mere målrettede forløb for borgerne. Det kan på længere sigt skabe øget kvalitet og besparelser i kommunerne, skriver Ulf Hjelmar og Kurt Houlberg i Altinget.

Skoler, dagtilbud, ældreområdet og området for udsatte børn og unge bliver prioriteret højest, hvis der bliver flere penge til rådighed, siger lokalpolitikere.

Kommunalreformen i 2007 har gjort kommunerne økonomisk mere robuste og givet administrative stordriftsfordele og samtidig givet tab på demokratikontoen. Hvad der vejer tungest, afhænger af øjnene, der ser, skriver Kurt Houlberg og Ulf Hjelmar.

En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Information.

Omlægningen af de statslige refusioner på beskæftigelsesområdet i 2016 har bidraget til at få flere i beskæftigelse. Men det har haft den modsatte effekt for de mindst ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere. Det skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen, Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk i denne kronik, der har været bragt i Børsen.

Kommunesammenlægningerne i 2007 har gjort kommunerne økonomisk mere robuste og har givet økonomiske stordriftsfordele, som dog ikke har ført til fald i de samlede udgifter. Samtidig har kommunesammenlægningerne givet tab på demokratikontoen. Det skriver VIVEs Kurt Houlberg i denne kronik, der har været bragt i Jyllands-Posten.

Vælgerne er ikke i tvivl om, hvad man skal bruge flere penge på, og hvad man skal bruge færre penge på i kommunerne. Især skal ældreområdet, skolerne og daginstitutionerne have flere penge, mener borgere – og her er de helt på linje med lokalpolitikerne. Det skriver VIVEs Kurt Houlberg og Ulf Hjelmar i denne kronik, der har været bragt i Danske Kommuner. 

Store forskelle i danskernes pensionsformuer bidrager til at øge uligheden mellem by- og landkommuner. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, kan kommuner med mange fattige ældre blive udfordret. Det skriver KORA-forskere i denne analyse i Politiko

Ny OECD-rapport giver opskriften på gode skoler og dygtige elever. Ingredienserne er bl.a. motiverede lærere, forudsigelige budgetter og styringssystemer, der understøtter lærernes virke. Det skriver KORA-forskere i en analyse i Politiken.

Når mange ældre vælger at få praktisk hjemmehjælp fra et privat firma, bliver det dyrere for kommunen. Det skriver Søren Kjær Foged og Kurt Houlberg i en analyse i Politiken.

Bornholm er et af udkantens epicentre. I år 2024 er hver tiende bornholmer flyttet fra øen, og hver sjette af dem, der bliver tilbage, vil være over 75 år. Kan vi bremse udviklingen og sikre velfærden for dem, der bliver? Se her, hvordan udviklingen ser ud i din kommune. 

Næsten halvdelen af lokalpolitikerne mener, at det er svært at gå imod kommunens ledende embedsmænd, viser en analyse fra KORA. Mange af dem oplever, at forvaltningen er en selvstændig aktør i det politiske liv.

Hver femte lokalpolitiker ville sige ja tak, hvis de blev opfordret til at lade sig opstille til Folketinget. Fødekæden fra lokal til national politik er blevet styrket, og det er godt for demokratiet. 

Lokalpolitikerne og borgerne er enige: Der skal flere ressourcer til børn og ældre. Pengene skal komme fra kultur, fritid og administration.

Efter en årrække med vækst i udgifterne til administration har kommunerne bremset op: De bruger færre penge på administration end tidligere. Spareiveren har allerede i et par år kunnet ses i de nye storkommuner, der blev lagt sammen ved kommunalreformen. Men nu er også de ikke-sammenlagte kommuner kommet med, viser nye tal fra KORA.

Kommunerne budgetterer med milliardbesparelser i 2012. Det kræver intelligent prioritering, hvis man vil sikre, at borgerne får den optimale service for pengene i fremtiden.  

Kontrol. Landets kommuner har ansvaret for et mylder af velfærdsgoder. Og bruger tilsvarende mange penge. Derfor vil staten have styr på pengene - og helst slippe for ansvaret for eventuelle nedskæringer.

Tre ud af fire kommuner er hårdt presset på pengepungen. Men især de fattigste kommuner er gode til at skabe balance i økonomien.

Der er kommet flere ansatte i kommunerne efter kommunalreformen, men det er endnu uvist, om det giver mere eller bedre service

Udgifter til det specialiserede socialområde sprænger år efter år kommunernes budgetter, og kommunernes udgifter til området er i de seneste fem år steget med 4-5 mia. kroner. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at tegne et entydigt billede af drivkræfterne bag udgiftsudviklingen. Kurt Houlberg og Camilla Dalsgaard beskriver i denne artikel fra Administrativ Debat udgiftsudviklingen og diskuterer nogle bud på mulige årsager.

De fleste unge i 20’erne, som har en ungdomsuddannelse, bor i de store byer. Men hvis man kigger på, hvor de samme unge boede, da de var 15 år, er billedet et helt andet: En række udkantskommuner er faktisk ikke langt fra målet om, at 95 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse. 

Kommunerne har barberet 1,3 milliarder kroner af administrationsudgifterne på tre år, men nu er sparekurven fladet ud. Betyder det, at kommunernes administrative stordriftsfordele er udtømte? Ja, men der kan også være andre forklaringer, skriver Kurt Houlberg i denne kronik.